Er du den nye salgs-, administrations- og digitale assistent?

Er du vores nye salgs-, administrative- og digitale assistent?

Om os i sundhedsvirksomheden Umahro

Vores mission er at hjælpe så mange mennesker som muligt med at være sunde eller at blive sunde, og at blive raske igen, hvis der har været sygdom. Vores mantra er: Food and Lifestyle Can Change Your Life. Så hvis du vil gøre en forskel for rigtig mange mennesker, så velkommen ombord.

Vores praksis er baseret på Umahro Cadogans arbejde, viden, erfaring og principper. Vi er førende indenfor Functional Medicine og sundhed med en videnskabelig tilgang.

Vi tilbyder en-til-en konsultationer, sundhedsforløb, kompetencegivende uddannelse af sundhedsrådgivere, bøger, foredrag, seminarer, sundhed i virksomheder og organisationer, webinarer samt sundheds- og laboratorietests, rådgivning og det digitale sundhedsunivers Umahro Universe.

Opgaver

Din rolle er at hjælpe med salg, administration og hele virksomhedens online/digitale tilstedeværelse på hjemmeside og SOME.

Opgaverne og arbejdsområderne er følgende:

  • Hjælpe med kundekontakt og -support via telefon, mail og SOME

  • Hjælpe med opfølgende salgsarbejde efter webinarer, foredrag, informationsaftener og kampagner via tlf, SMS, mail og SOME

  • Bidrage til øget salg og omsætning via alle kanaler

  • Hjælpe med forbedring og løbende opdatering af hjemmeside

  • Hjælpe med forbedring og løbende optimering af det digitale sundhedsunivers Umahro Universe (www.umahrouniverse.com)

  • Kundeservice primært pr. mail, chat og telefon

  • Hjælpe med at holde digitale kursus- og uddannelsesmaterialer up to date og uploade disse til de løbende uddannelseshold

  • Administrative opgaver som f.eks. udarbejdelse af vagtplaner ifm. uddannelser, og foredrag, kampagneplaner for SOME, håndtering af problemer ved bogforsendelser, opfølgning på manglende betalinger o.l.

Sundhedsvirksomheden Umahro er en mindre virksomhed, hvor fleksibilitet og et alsidigt bidrag er et must, for at tingene fungerer og hænger sammen. Til gengæld har du max indflydelse og vi tilbyder max fleksibilitet i jobbet.

Om jobbet

Jobbet er en deltidsstilling på 22-30 timer om ugen med mulighed for udvidelse til en fuldtidsstilling på et senere tidspunkt. Løn og goder aftales i forhold til endeligt timeantal og kvalifikationer.

Du har personlig interesse for sundhed og trives godt med mange bolde i luften. Du er struktureret, målrettet, fleksibel, en holdspiller og løsningsorienteret. Du nyder at skabe struktur og optimere i en virksomhed i markant udvikling. Og allervigtigst: Du brænder for at hjælpe mennesker med at få et bedre og sundere liv.

Det er ligeledes en fordel, hvis du er flydende på engelsk.

Du har en baggrund indenfor salg, digital marketing eller administration, og med en god forståelse for de andre områder. Du kunne også have en baggrund indenfor sundhed, men med erfaring med salg, digital marketing og administration.

Vi holder til i lækre lokaler i The Social House midt i Københavns pulserende café og butiksmiljø tæt på Kongens Have, Kongens Nytorv, Strøget og Nørreport.

Ansøg

Send en fortrolig ansøgning til bestyrelsesformand Jesper Elling på je@x10growth.com senest kl. 12:00 mandag d. 28. marts 2022.

Vi ser frem til at høre fra dig og glæder os til at byde dig velkommen.

Kan man spise og leve sig rask ved atopisk sygdom?
Hjælp og inspiration til patientforeninger

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!