From: Umahro Cadogan <hello@umahro.com>
Subject: OPSAMLING

Kære Læser,

Beklager at julekalenderen er ramt af forsinkelser.

Kombinationen af en masse aktivitet i familien, en stor opgave i New York i starten af næste år der skulle lukkes nu og nogle meget interessante forhandlinger om at få mit forfatterskab ud på engelsk, har "sendt mig lidt bagud".

Men derfor skal du jo ikke snydes for den viden og de opskrifter, som jeg har lovet dig.

Så i dag får du 3 dage i en for d. 14-16. december.

Og så får du indholdet for d. 17-19. december i morgen.

14. DECEMBER • BYG

Byg er svulmende, saftigt og sprængfyldt med smag … og så er det fuldkorn.

MÆNGDE: Nok til 2 personer over de næste par dage.

TILBEREDNINGSTID: 2-3 minutter til at sætte det i blød, marinering natten over og 15-20 minutters kogetid.

HOLDBARHED: 3-4 dage i køleskabet, hvis byggen er vendt med olie, så det ikke tørrer ud.

ANVENDELSE: Brug det som morgenmad med yoghurt naturel, krydderier og frugt.
Brug det i stedet for ris til fisk, fjerkræ eller kød.
Lav en salat med grønne blade, vanilje, citronkoncentrat, nødder eller mandler, hvidløg og ingefær. Den mætter uhørt godt.
Steg nogle rester i kokosolie sammen med grøntsager.
Lav en frokost madpakke til arbejde med byg, pocheret kyllinge- eller kalkunbryst (se opskriften), råmarinerede gulerødder, bredbladet persille, olie og krydderier.

KØKKENFIF: Lav en deluxe udgave ved at bruge halvt vand, halvt mosede, flåede eller hakkede tomater. Andre slags fuldkorn: Brune ris, hel havre, hel hvede, hel rug, hel spelt, boghvede og hirse kan koges på samme måde - med eller uden tomat.

SUNDHEDSTIP: Byg indeholder enorme mængder vandopløselige fibre. De fodrer den gavnlige tarmflora, giver en rigtig god mæthedsfornemmelse og giver et ultra stabilt blodsukker. Godt for fordøjelsen, vægten, humøret, hjertekarsystemet og hjernen.

DU SKAL BRUGE:

  • 8 dl hel byg
  • 2,5 L vand
  • 2-3 spsk citronsaft eller eddike
  • Eventuelt mosede eller flåede tomater
  • God olie

SÅ NEMT ER DET:

  1. Mariner byg i vand og citronsaft eller eddike natten over. Det går an, at det står på køkkenbordet.
  2. Kom byg og væden, det er marineret i, i en passende gryde og bring det i kog. Lad det simre under låg ved lav varme i 15-20 minutter, indtil al væden er væk. Tjek efter 10 minutter og igen efter 15 minutter, så du er sikker på, at den ikke brænder på.
  3. Vend byggen i en smule olie og spis den varm eller kom den på køl.

15. DECEMBER • SPIS VALNØDDER TIL

Could not find video with id 1480871. Maybe it was deleted?

16. DECEMBER • LANGTIDSHÆVET OG UÆLTET FULDKORNSBRØD


Du har nok altid fået at vide, at dit brød skulle æltes godt og grundigt. Det behøver du faktisk slet ikke at gøre.

MÆNGDE: 1 formbrød

TILBEREDNINGSTID: 5 minutter til at lave dejen, men 12-18 timer til hævning og så yderligere 2 ½ time, så ca. 1 døgn alt i alt.

HOLDBARHED: Op til 5 dage efter det er bagt.

ANVENDELSE: Alle steder hvor fantastisk brød skal være en del af menuen.

KØKKENTIP: Du kan også bruge fuldkornsspeltmel eller fuldkorns Kamut-mel. Og brødet kan også laves lidt højere. Så skal du gange mængderne i opskriften op med 1,5.

KØKKENGEAR IN ACTION: Bageforme. Alternativt en stegeso, en støbejernsgryde eller en bagesten. Hvis du bruger en stegeso eller en støbejernsgryde, så forvarm dem og kom brødet ned i dem. Med en bagesten, så forvarm den og hæld den linde dej ud på den.

Sundhedsfif: Dejen er næsten en surdej, fordi den hæver og “syrner” så længe. Surdejsbrød er nemmere at fordøje, da gæringen frigiver næringsstoffer og nedbryder fytinsyre, der ellers kan binde mineraler og sporstoffer. Og så kommer der lidt mælkesyrebakterier med, der er gavnlige for fordøjelsen.

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 g tørgær eller en klump almindelig gær på størrelse med en ært
  • 1 L vand
  • 10 gr salt
  • 1,25 L fuldkornsmel + ekstra til at drysse i formen

SÅ NEMT ER DET

  1. Kom vandet i en skål.
  2. Oplæs gær og salt i vandet og tilsæt fuldkornsmelet. Rør hurtigt sammen. Det må ikke tage mere end 30 sekunder. Melet skal blot blive vådt.
  3. Dæk skålen til, helst med film (ellers noget andet så den er lufttæt) og lad den stå mindst 12 timer ved stuetemperatur, men hellere 18 til 24 timer.
  4. Forvarm i mellemtiden ovnen til 250° C og kom din brødform i ovnen, så den bliver forvarmet.
  5. Kom mel i formen og hæld dejen ned i den. Kom så formen tilbage i ovnen og giv brødet ca. 25 minutter, til overfladen er gyldenbrun, bunden fast og giv så brødene yderligere 30-40 minutter ved 180° C indtil brødet er færdigt.
  6. Husk at et godt trick til at checke, om brødet er færdigt, er lige at prikke det med en strikkepind. Hvis den slipper let, uden at der sidder dej på, der ikke er helt bagt, så er brødet færdigt.
  7. Hvis brødet ikke er helt færdigt, så giv det yderligere 5 minutter og check igen.

DAGENS JULETILBUD: FORLÆNGET RABAT PÅ ET GAVEKORT TIL EN PERSONLIG KONSULTATION MED MIG INDTIL MANDAG MORGEN

Flere har spurgt på en forlængelse af rabatten på gavekort til personlige konsultationer med mig.

Normalt koster en indledende konsultation på 90 minutter kr. 2.500,00

OG SOM SPURGT, SÅ FORLÆNER JEG RABATTEN TIL OG MED KL. 9:00 MANDAG MORGEN. SÅ INDTIL DA ER PRISEN PÅ ET GAVEKORT KR. 2.125,00.

GIV ET GAVEKORT TIL EN PERSONLIG KONSULTATION HER

KH og bon appetit,


Umahro a.k.a. Fidel Gastro

Sundhedsrevolutionær, køkkenrevolutionær, inspirator, sundheds-nørd, forelsket i mad, tidl. Adjunct Professor in Functional Medicine and Nutrition, træinings-freak, kogebogsforfatter og humørspreder

FØLG MIG PÅ




KALENDEREN

FÅ DET ALLERBEDSTE 2016 • ÅBENT FOREDRAG • 30. DECEMBER • KØBENHAVN

TGRATIS WEBINAR • GUDDOMELIG LORT: ET WEBINAR OM TARMFLORAEN OG DENS INDFLYDELSE PÅ DIT HELBRED • TIRSDAG D. 5. JANUAR

SPORTSERNÆRING OG ANVENDT IDRÆTSFYSIOLOGI ANNO 2016 • WEEKENDKURSUS MED ANDERS FABRICIUS NEDERGAARD • 9-10. JANUAR 2016

HIGH VIBES NYTÅRSSHOW • 16. JANUAR 2016 • KØBENHAVN

SUNDHEDSREVOLUTIONÆR HOLD 11 • HJÆLP TIL SELVHJÆLP • BLIV DEN SUNDHEDSEKSPERT DU FORTJENER • 25. JANUAR 2015 • ONLINE

SUNDHEDSREVOLUTIONÆR HOLD 11 • RÅDGIVER • FOR DIG DER LEVER AF AT INSPIRERE ANDRE TIL SUNDHED • 25. JANUAR 2015 • ONLINE

SUNDHEDSREVOLUTIONÆR HOLD 11 • BEHANDLER • FOR DIG DER LEVER AF AT BEHANDLE ANDRE • 25. JANUAR 2015 • ONLINE

BEHANDLING AF INFLAMMATION OG SMERTER I BEVÆGEAPPARATET FOR FAGFOLK • FAGKURSUS FOR FYSIOTERAPEAUTER, LÆGER, MANUELLE BEHANDLERE O.L. • 6-7. FEBRUAR 2016 • KØBENHAVN

BEHANDLING AF INFLAMMATION OG SMERTER I BEVÆGEAPPARATET FOR FAGFOLK • FAGKURSUS FOR FYSIOTERAPEAUTER, LÆGER, MANUELLE BEHANDLERE O.L. • 5-6. MARTS 2016 • ÅRHUS

SPORTSERNÆRING OG ANVENDT IDRÆTSFYSIOLOGI ANNO 2016 • WEEKENDKURSUS MED ANDERS FABRICIUS NEDERGAARD • 9-10. APRIL 2016