From: Umahro Cadogan <hello@umahro.com>
Subject: Check dit blodsukker og find ud af, om du har et problem eller ej

Er du i risikozone for type II diabetes?

Check dit blodsukker og find ud af, om du har et problem eller ej

Kære Læser,

I morgen er det World Diabetes Day, og i den anledning sætter vi fokus på blodsukkerregulering og diabetes.

Blodsukkerregulering er ikke kun vigtigt, hvis du har diabetes eller er prædiabetisk. Dårlig blodsukkerregulering (hvad enten blodsukkeret er for højt eller for lavt) kan nemlig give problemer med appetitregulering, energibalance og din kognitive performance.

Som eksempel, så udgør hjernen kun 2% af kropsvægten hos voksne, men den bruger hele 20-25% af kroppens ressourcer af blodsukker (og ilt) under normale omstændigheder, og op til 50 %, når den virkelig skal performe. Derfor er det vigtigt, at der er en jævn og stabil leverance af energi til hjernen i form af blodsukker (udover ilt og fedtstoffer), og der ikke skal leges ret meget med tænd-sluk-knappen, før at vi kan mærke det på bl.a. vores humør, koncentration, indlæring, energibalance m.m.

Blodsukkerregulering er derfor vigtigt at forholde sig til, uanset om du har diabetes eller ej. 

I dette nyhedsbrev:

  • Blodsukker og blodsukkerregulering
  • Type II diabetes og livstilsbehandling (webinar)
  • Min nye bog: Fra sund til personlig toppræstation

Blodsukker og blodsukkerregulering

Blodsukker (glukose) er en ret vigtig kilde til energi, da stort set alle kroppens celler og væv kan afbrænde glukose og omdanne det til energi i form af adenosintrifosfat (ATP) ved hjælp af ilt (aerobt). Og glukose kan også forbrændes uden ilt (anaerobt), hvor der samtidig dannes mælkesyre.

Derfor er det vigtigt, at der er den rette mængde blodsukker – hverken for meget eller for lidt. Begge dele kan forårsage en masse problemer og forstyrrelser i kroppens biokemi, så der opstår dysfunktion, symptomer og endda sygdom. Blodsukker er ikke farligt, men der skal heller ikke for meget blodsukker eller for mange kulhydrater til, for så bliver det skadeligt. Desværre er der nogle, der ender i situationer, hvor der er for meget blodsukker og for mange kulhydrater i forhold til omsætning, forbrænding og lagringskapacitet, og så kan der med tiden opstå problemer.

Om insulin

Insulin frigives, når blodsukkeret stiger, og faktisk også, når mængden af aminosyrer fra fordøjet protein i blodbanen stiger. Insulin er et lagringshormon. Det betyder, at den besked, insulin sender til mange forskellige celler og væv i kroppen, er at få fragtet blodsukker og aminosyrer væk fra blodbanen og ind i musklerne, nyrerne, fedtcellerne osv. Hvis der er energibalance, bliver blodsukkeret og fedtet ledt ind i celler, hvor det bliver forbrændt til adenosintrifosfat (ATP) i mitokondrierne. Hvis der er overskud af energi, bliver blodsukker m.m. fragtet ind i fedtvæv, så det lagres til senere brug.

Insulinresistens

Insulinresistens er en tilstand, hvor insulin ikke virker så godt som normalt i forhold til at fragte blodsukker ind i cellerne, bede leveren om at stoppe med at frigive blodsukker eller sende mæthedssignaler til hjernen.

I første omgang kompenserer kroppen ved at danne endnu mere insulin. For hvis signalet ikke er kraftigt nok, fordi cellerne er blevet halvdøve over for insulin, så kan man jo lave noget mere insulin, så der bliver “råbt højere” til cellerne for at få deres opmærksomhed og få dem til at makke ret. Det virker midlertidigt, men det kan godt give problemer med for meget insulin. Og med tiden bliver bugspytkirtlen så medtaget, at produktionen falder igen. Så er der virkelig et problem, for nu er der mindre insulin end før, og celler og væv er stadigvæk halvdøve, så de ikke reagerer ordentligt på insulinet. Nu bliver blodsukkeret for alvor højt (medmindre man ændrer kost og livsstil markant), og så kan der opstå skader på grund af forhøjet blodsukker, og fordi der tit forekommer ringere styr på inflammation ved insulinresistens.

Konstant forhøjet blodsukker leder til “karamellisering”

Hvis der flyder for store mængder blodsukker rundt i dine blodårer, kan der ske det, der hedder glykosylering (karamellisering). Det er i princippet præcis det samme, som når du kommer en pose sukker i gryden, tænder for den og venter på, at det bliver til karamel – men når det foregår inde i dine årer og i dine væv, bliver de bogstaveligt talt karamelliserede, og det gør skade. Kredsløbet påvirkes negativt, så blodet får svært ved at komme rundt, det klumper nemmere sammen til blodpropper, og desuden kan åreforkalkning gå hurtigere. 

Fra min bog Fra syg til rask


Hvordan ligger dit blodsukker?

Er du i tvivl om, hvordan dit blodsukker ligger? Eller er du i tvivl om, hvordan du måler din blodsukker, og hvad du kan bruge målingerne til? 

Se videoen lige nedenfor, hvor jeg forklarer om blodsukker, blodsukkermålinger, hvordan du tolker dem, og hvad du kan bruge det til.


Vil du vide mere om type II diabetes og livstilsbehandling af type II diabetes?

Er du interesseret i at lære mere om type II diabetes, diagnosticeringen af type II diabetes, og livstilsbehandling med kost, ernæring, motion, og faste sideløbende med, eller som alternativ til, medicinsk behandling?

Så deltag i mit webinar i Umahro Universe i morgen d. 14 november kl. 20:30-21:30, som vi afholder i forbindelse med World diabetes day. Det er gratis for medlemmer af Umahro Universe.

Er du ikke allerede medlem, så start din 7 dages gratis prøveperiode nu. Klik her >>

I Umahro Universe, kan du også (gen-)se et tidligere afholdt webinar om "Blodsukker og kulhydrater". Bliv klogere på blodsukker og kulhydrater, og lær om du skal gøre mere end blot at spise sundt for at regulere dit blodsukker. - se mere >>


Fra sund til personlig toppræstation

Den 3. januar 2020 udkommer min nye bog Fra sund til personlig toppræstation. Jeg har skrevet bogen til dig, der gerne vil yde og toppræstere på det personlige plan f.eks. på arbejde, i skoleregi eller i forbindelse med at yde og give noget til andre og verden. I min bog giver jeg dig viden, indsigt og redskaber til at skabe den energi, de ressourcer, det overskud og den forandringskapacitet, du skal bruge for at du kan “holde” til at toppræstere igen og igen.  

Du får de samme programmer, tilgange, “hacks” og protokoller, jeg selv bruger, for selv at kunne toppræstere i mit privatliv og arbejdsliv.

Fra Sund til Toppræstation_omslag_FinalFinal.jpg

Du kan allerede nu forudbestille bogen. I denne uge til et eksklusivt forslagstilbud til kr. 225,00 og fri fragt SPAR kr. 131,20. Klik her >>


Jeg glæder mig til at inspirere dig til alt den sundhed og vitalitet, som du fortjener.

Kærlige hilsener,

Umahro

Food Can Change Your Life

Fra syg til rask på 12 uger • Hold 1 • Umahro ved tavle til Features.png