From: Umahro Cadogan & Lone Rasmussen <kontakt@slipslikket.dk>
Subject: Pimp dine vaner - kontrollér dit nærmiljø

Er du klar til ugens fristelser ?

De allerfleste af de tomme kalorier der ryger indenbords, ryger ind når vi ikke tænker over det. De der situationer, hvor man pludselig opdager, at skålen er tømt eller posen er tom – og du opdagede det ikke engang.

Reptilhjernen

Dengang vi endnu fes rundt og kæmpede mod sabeltigre og for at få ild i bålet – det var dengang vores hjerner nåede det udviklingstrin, den sådan set stadig befinder sig på nu. Der er ikke sket meget, og det betyder at det stadig er hulemandens hverdag der umiddelbart styre dine lyster – og det er ikke kun de forplantningsmæssige af slagsen.

I hulemandens samfund galt det om at være en grådig grobrian. Vi levede i et kaloriefattigt miljø, hvor lysten til både fedt, salt og sødme drev os til at jage dyr og samle salte, honning, nødder, frugt og bær. Og spise så meget af det som muligt, når det var tilgængeligt. Dette sikrede vores overlevelse og gav os energi til at stikke af fra farerne der lurede.

Det betyder for os idag, at vi stadig har lyst til at spise mere, end vi har behov for, af det søde, det salte og det fede. Vi forbrænder bare på ingen måde samme mængde kalorier i kampen for at jage og samle dem. Vi lever i et miljø med kalorieoverskud, hvor usund mad er mere tilgængeligt end nogensinde.

Derfor kræver det en bevidsthed omkring hvad der er tilgængeligt i vores nærmiljø. Hvad har du stående i skålen på bordet ved siden af computeren og hvad ligger i handskerummet i bilen?

Her er 5 råd til en sundere livstil

#1. Hvis du sørger, at indholdet i din slikskål er lækre og nærende snacks med en kompleks smagsprofil, bliver din automatpilot hurtigere stoppet i pendulfarten mellem skålen og munden.

#2. Hav altid et lækkert udvalg af the’er med forskellige smagsnuancer til lige at tage lækkersulten i opløbet

#3. Du kan være helt sikker på, at ligger der skodslik i dine skabe, ender de før eller siden i din mund. Så ryd ud i dem, og fyld dem i stedet med nødder og kanel, lakridspulver og rå kakaopulver. Så er du sekunder fra en snack, der tilfredsstiller alle dine behov for smag og knas, samtidig med at din krop rent faktisk får næring.

#4. Lav en ordentlig omgang daddelkuglemasse, del den op i forskellige skåle og tilsæt smag efter behag. Du kan lave trøffelkugler med rå kakos og kakaonipsknas, kaffe og hasselnød, lakridspulver og chili, kokos og kakao – eller tilsætte rosmarin og citronskal. Variationerne er uendelige. Kuglerne kan fryses eller opbevares i køleskabet. De er ikke kaloriefattige, men hvis alternativet er en marsbar, er du stadigt bedre stillet med dadlernes naturlige sukkerindhold.

#5. Brug 10 min. på at gennemgå ugens arrangementer, og udtænk en plan for de situationer, hvor du bare VED, at du vil blive fristet over evne.

Vil du se, hvordan du hurtigt og let kan lave lækre desserter og snacks? På vores blog er der opskrifter og videoer, hvor Umahro demonstrerer.

Nyt

Nu kan vi snart åbenbare det fulde program for onlinekurset SLIP SLIKKET PÅ 7 UGER.

Det har været længe undervejs, men vi kan vist godt løfte sløret for, at det blive GODT. Vi glæder os til at skyde det igang, så husk at du kan forære alle Slip Slikkets produkter til en, du holder af.

Rigtig dejlig uge til dig

Lone & Umahro