Kære ,

Taget i betragtning at du måske får lidt flere mere alkohol og "ikke-helsekost" end godt er her i løbet af julemåneden, så vil jeg anbefale dig, at gøre lidt gavnligt for din fordøjelse.

Der lever 1,5-2 kg bakterier og andre mikroorganismer i dit mavetarmsystem.

De påvirker dig på godt og ondt.

Der er 10 gange så mange mikroorganismer "dernede", som der er celler i hele din krop.

Så os mennesker er i undertal 1:10 i forhold til alle de mikrober, der lever inden i os.

Og den kost du spiser (og selvfølgelig det du drikker) har en stor indflydelse på, hvem der bor "dernede" og hvordan de opfører sig.

Ergo: Du kan påvirke alle dine "gæster" til enten at gebærde sig pænt eller være værre en flok teenagere, der holder fest mens forældrene ikke er hjemme og går helt amok. Det du spiser og drikker, er med til at gøre forskellen på, om det er englebørn eller djævleyngel.

Større mængder alkohol, større mængder brankestoffer (var der nogen, der sagde brunede kartofler, stegesky og masser af sprødstegt bacon på leverpostejen til julefrokosten), masser af raffinerede kulhydrater og den forkerte slags fedt, har alle en negativ effekt på tarmfloraen.

En ting du kan gøre, for at forbedre "kvaliteten af dine indre gæster", er at få mad, der indeholder masser af gavnlige tarmbakterier.

Altså gærede og fermenterede fødevarer, såsom syrnede mejeriprodukter og fermenterede grøntsager, såsom surkål.

HJEMMELAVEDE MÆLKESYREGÆREDE GRØNTSAGER

Det er slet ikke så svært at lave surkål og andre mælkesyregærede grøntsager.

Du skal bruge 500 gr grøntsager, der er snittet helt fint. Og så 10 gr hav-, syde- sten- eller vulkansalt.

Kom grøntsagerne i en skål og vend dem med saltet.

Lad dem stå i 15 minutter, indtil de begynder at væske.

Nu skal grøntsagerne "masseres" godt og grundigt, så de afgiver en masse væske og bliver helt bløde (men ikke slatne eller smattede).

Så du skal i gang med fingrene … der selvfølgelig er vasket godt og grundigt inden.

Når grøntsagerne er masseret helt møre, skal de i et skoldet patentlågsglas.

Sørg for at presse dem godt ned i glasset, så der står væde ovenover grøntsagerne.

Nu skal de bare stå og fermentere/gære ved stue temperatur i alt fra et par dage til en uge, inden du sætter dem på køl.

Husk at åbne patentlågsglasset mindst 1 gang dagligt, så evt. overtryk lukkes ud og rør i dem med en helt ren ske eller gaffel.

Og sørg for at presse dem ned, så de ligger under "vandspejlet".

Efter 3-7 dage ved stuetemperatur, er de parate til brug.

Stil dem i køleskabet og spis af dem.

Hvis der har været styr på hygiejnen, vil de snildt kunne holde sig en uge eller tre på køl.

Men hvilke grøntsager skal jeg bruge?

Mindst 300 gr bør være kål, f.eks. rødkål, rødspidskål, grønkål, hvidkål, spidskål eller savoykål.

De resterende 200 gr kan være alt muligt andet.

Jeg har brugt fintrevne gulerødder, fintrevne søde kartofler, fintreven knoldselleri, fintreven persillerod, fintrevet æble, fintreven pære, fintrevne rødbeder, milde skalotteløg skåret i papirtynde skiver, fintreven kvæde og sågar fintreven squash.

Du kan også snildt komme nogle krydderier og krydderurter i, såsom hvidløg, ingefær, rosmarin, chili, salvie eller basilikum.

DAGENS ANBEFALING: ANDERS FABRICIUS NEDERGAARDS BLOG

En af de blogs om sundhed og træning, jeg ofte læser, er Anders Fabricius Nedergaards blog.

Anders er ikke altid specielt diplomatisk, men han har ret godt styr på forskningen om mad, motion, sundhed og træning og tolkningen af den.

Faktisk ved han også en del om doping, fra hans tid som konsulent for Anti Doping Danmark.

Han tager fat i alt fra kostretninger, til træning, kosttilskud og nogle gange doping.

Så der er både noget af interesse, hvis du er interesseret i træning og også, hvis det mere er kost og ernæring, du går op i.

VIDERE TIL HANS BLOG