From: Umahro Cadogan <hello@umahro.com>
Subject: DE 5 SPØRGSMÅL DER FIKSER DIN FORDØJELSE

Kære ,

Det gamle ordsprog at al sundhed starter med fordøjelsen, er slet ikke helt hen i vejret.

Dit mavetarmsystem har et overflade areal på mange hundrede kvadratmeter og der bor 1,5-2 kg bakterier og mikrober inden i dig. Faktisk er der 10 gange så mange mikroorganismer i dit mavetarmsystem, som der er celler i hele din krop. Så teknisk set er du i undertal.

Og et provokerende spørgsmål er, hvem der er bossen og hvem der er den mindre magtfulde?

Er mikroberne gæster i vores fordøjelsessystem, mens vi bestemmer?

Eller er vi i virkeligheden blot designet som en omvandrende madsamlings-maskine, der sørger for en konstant strøm gennem vores mavetarmsystem, som mikroberne inden i hos skal have at spise? Er vi blot til for at være et "hus" mikroberne lever i? Et hus med 24/7 buffet og room service?

En ting er i alt fald sikkert: Vores kost (og livsstil) har en enorm indvirkning på tarmfloraen. Både dens sammensætning og hvordan mikroberne "dernede" opfører sig.

Når nu vi godt er klar over, at for mange mennesker spiser en kost, der ikke ligefrem kan kaldes kropsgavnlig, så burde det ikke være nogen overraskelse, at mange mennesker heller ikke har en optimal tarmflora.

Der forskes intenst i tarmfloraens sammensætning og dens betydning for vores sundhed på begge sider af Atlanten.

En del af forskningen udføres herhjemme i DK.

Og man har nået en foruroligende konklusion: 25% af befolkningen har en "amputeret" tarmflora. Den er så markant forringet, at det har negativ indvirkning på sundheden. Ikke blot fordøjelsen, men også resten af kroppen.

Årsagen: For ringe kost, for megen antibiotika, for megen stress, visse andre typer medicin end antibiotika og et for stort forbrug af drikkevarer, der ikke er "mavetarm-venlige".

Derfor bør det heller ikke være noget chok, at mange har fordøjelsesproblemer eller andre helbredsproblemer, hvor en ugunstig tarmflora eller dårlig fordøjelse spiller en væsentlig rolle.

Mange af mine patienter har helbredsproblemer, hvor en forringet tarmflora er en helt central faktor.

Derfor går jeg altid meget systematisk og grundigt tilværks med at udrede deres fordøjelsesproblemer.

Det gør jeg ved at bruge 5R®-programmet.

5R® PROGRAMMET

Remove, replace, reinoculate, repair, rebalance (fjern, erstat, genbeplant, reparer, rebalancer) er en genial og systematiseret fremgangsmåde, til at behandle problemer i mavetarmsystemet.

Ved at forholde sig til samtlige 5 punkter, evaluere hvad der skal gøres og så tage action, kan man opnå helbredelse eller markant forbedring af de fleste mavetarmproblemer.

1. REMOVE/FJERN

Fjern alt der har en negativ, svækkende eller skadelig virkning på mavetarmsystemet, såsom fødevarer du ikke tåler, “ubudne gæster” (uønskede bakterier, svampe og parasitter), for meget alkohol, store mængder kaffe, store mængder sodavand, kulhydrater du ikke kan fordøje der derfor bogstavelig talt gærer i mavetarmsystemet, svovlholdige fødevarer hvis du ikke kan fordøje svovl, medicin der skader mavetarmsystemet, drikkevand tilsat klor og/eller fluor, tilsætningsstoffer i maden der beskadiger mavetarmsystemet o.l.

Kan inkludere udredninger for fødevarereaktioner med tests eller eliminationsdiæter samt afførings- og urinprøver for at screene tarmfloraens sammensætning.

2. REPLACE/ERSTAT

Erstat manglende fordøjelsessekreter, såsom mavesyre, galde, bugspyt og fordøjelsesenzymer.  Udredning for at finde ud af, lige præcis hvilke fordøjelsessekreter, der mangler, anbefales, så der gives rette tilskud.

3. REINNOCULATE/GENBEPLANT

Reetabler den normale tarmflora ved både at indtage prebiotika (næring til gavnlige tarmbakterier og -mikrober) og probiotika (tilskud af gavnlige tarmbakterier). Både mad og tilskud kan virke som prebiotika. Og probiotika kan enten tages som deciderede tilskud (kapsler, tabletter, pulver) og/eller via fermenterede fødevarer, såsom surkål, surmælksprodukter, kimchi, miso, tempeh, mælkesyregæret grøntsagsjuice, kombucha og kefir.

Fødevarer med et højt indhold af fibre og ufordøjelige kulhydrater har en prebiotisk effekt, da gavnlige tarmbakterier lever af disse. F.eks. løg, porrer, hvidløg, gulerødder, rødbeder, jordskokker, bananer, plantains, søde kartofler, bælgfrugter, byg, havre, rug, hørfrø, artiskokker, tofu, boghvede, hirse, persillerod, pastinak og normale kartofler.

4. REPAIR/REPARER

Reparer slimhinder i mavesækken, tyndtarmen, tyktarmen og endetarmen, så den selektive absorption af næringsstoffer fra maden optimeres, samtidig med at tarmpermeabilitet mindskes. Zink, A-vitamin, omega-3 fedtsyrer, E-vitamin, L-glutamin, lakrids, Aloe vera, grøn the, gurkemeje, D-vitamin, C-vitamin, naturligt forekommende garvesyrer og zinkcarnosin kan alle hjælpe med at reetablere integriteten af slimhinder i fordøjelsessystemet.

5. REBALANCE/REBALANCER

Fokuser på livsstilsfaktorer der påvirker fordøjelsen. Søvn, stress og motion påvirker alle dit mavetarmsystem. Stress negativt og søvnmangel ligeså, hvorimod nok søvn og motion har gavnlig indvirkning på mavetarmsystemet.

DOWNLOAD 5R®-PROGRAMMET SOM EN PDF-FIL HER

EN NY OPSKRIFT • RÅMARINERET INGEFÆR MED HONNING, ROSMARIN OG CITRON

Fra min kommende bog "Alle kvinders sundhedsguide: 100 veje til at sundere, sjovere og mere vitalt liv".

Reven ingefær bliver tit en kedelig omgang: Uspiselige fibre og al saften med smagen løber ud på køkkenbordet eller skærebrættet, så du slet ikke får muligheden for at nyde, hvad rå ingefær har at byde på. Help has now arrived!

Mængde: Nok ingefær til mange måltider.

Tilberedningstid: 8-10 minutter…med mindre du er meget langsom til at hakke. Derefter 12 timer, så ingefæren når at trække nok, til at det batter.

Holdbarhed: Flere måneder så længe ingefæren er på køl og i en helt ren beholder og der er nok eddike til at det dækker ingefæren og krydderierne.

Anvendelse: Brug et par tsk ingefær samt eddikemarinade i en dressing. Kom et par spsk ingefær samt marinade i en suppe lige inden den blendes/pureres. Brug et par spsk ingefær til grøntsager der skal lynsteges eller ”lynsydes”.

Ingefæren samt eddiken den er marineret i gør underværker sammen med en smule vaniljepulver og evt. ahorn- eller agavesirup, hvad angår rødbeder. Brug revne rødbeder, ovnbagte rødbeder eller brug det i en rødbedecreme lavet på ovnbagte rødbeder, vanilje, ekstra jomfrurapsolie, ahornsirup eller akaciehonning, stødt kanel samt lidt kardemomme der alt sammen pureres i en blender.

Køkkentip: Du kan sagtens komme endnu flere krydderier i marinaden. Timiankviste, skrællen fra appelsiner, hele kardemommekapsler, chili, allehånde, kanelstænger eller hele peberkorn.

Køkkengear in action: En skarp, skrap kniv og en grøntsagsskræller.

Sundhedsfif: Ledsmerter har det med ingefær, som dug har det med solskin: Pist borte eller i det mindste på et hurtigt tilbagetog. For blandt sine mange gode egenskaber er ingefæren især kendt for sin antiinflammatoriske virkning. Den er med andre ord god til at bekæmpe betændelsesreaktioner i kroppen. Derudover er ingefær godt for fordøjelsen, mindsker kvalme og forbedrer blodgennemstrømningen.

Det skal du bruge:

  • 250 gr økologisk ingefær, skrubbet grundigt
  • 3-4 dl æblecidereddike
  • ½ dl honning
  • 1 kvist frisk rosmarin
  • skrællen fra 1 økologisk citron, skåret i en lang tynd strimmel

SÅ NEMT ER DET:

  1. Rens ingefærknoldene og skær dem i tynde skiver. Stabl skiverne og skær dem i lange tynde tråde. Hak trådene på tværs og hak en ekstra gang, så har du finthakket ingefær. Hak eventuelt en ekstra gang, hvis stykkerne er for store og klodsede.
  2. Kom ingefærternene i et helt rent patentglas e.l. opbevaringsmiddel.
  3. Hæld eddike over, tilsæt honning, rosmain og citronskrællen og rør grundigt.
  4. Kom låg på og stil ingefæren i køleskabet. Lad den marinere i mindst 12 timer, inden du begynder at spise af den.
  5. P.S. Den nemmeste måde at skære skrællen af 1 citron i en lang strimmel, er ved at bruge en grøntsagsskræller og så “skrælle” citronen med den…forsigtigt, så du får en lang strimmel.

KH og bon appetit,

Umahro a.k.a. Fidel Gastro
Inspirator, sundheds-nørd, forelsket i mad, adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, træinings-freak, kogebogsforfatter og humørspreder

KALENDEREN

WEBINAR: ER KULHYDRATER DJÆVLENS PÅFUND ELLER BIOLOGISK GULD? • MANDAG D. 3. NOVEMBER KL. 20:00-21:30

FÅ DET ALLERSUNDESTE 2013 OG 2014 • FOREDRAG FOR CENTER FOR BEDRE LIVSKVALITET I TUNE • TIRSDAG D. 5. NOVEMBER KL. 19:00-21:30

INTERVIEW PÅ BOGFORUM OM KØKKENREVOLUTION: DE ALLERBEDSTE OPSKRIFTER PÅ BOGFORUM • SCENEN UNDER URET • LØRDAG D. 9. NOVEMBER KL. 12:00-12:30

JEG INTERVIEWER THOMAS RODE ANDERSEN OG THILDE MAARBJERG OM DERES NYE BOG PALÆO PÅ BOGFORUM • LØRDAG D. 9. NOVEMBER KL. 15:40-16:00

MADLAVNING MED OPSKRIFTER FRA KØKKENREVOLUTION: DE ALLERBEDSTE OPSKRIFTER PÅ BOGFORUM • DEMOKØKKENET • SØNDAG D. 10. NOVEMBER KL. 12:30-13:30

BOGSIGNERING HOS BOG & IDE PÅ BOGFORUM • SØNDAG D. 10. NOVEMBER KL. 15:00-15:30 • BOG & IDE STANDEN 

HJÆLP TIL SELVHJÆLP VED PCOS, INFERTILITET, PMS OG ANDRE KVINDELIGE HORMONELLE PROBLEMER • TIRSDAG D. 12. NOVEMBER • KØBENHAVN

HJÆLP TIL SELVHJÆLP VED KRONISK TARMBETÆNDELSE • MANDAG D. 18. NOVEMBER • KØBENHAVN

24 HOURS TO PEAK PERFORMANCE • LUKKET FOREDRAG FOR BO-CONCEPT • TIRSDAG D. 19. NOVEMBER

JUICEPOWER SAMT INSPIRATION TIL PEAK PERFORMANCE OG VEJEN FREM SOM SELVSTÆNDIG • DANISH ENTREPENEURSHIP AWARD 2013 • VEJEN • TORSDAG D. 21. NOVEMBER 10:00-15:00

FÅ DET ALLERSUNDESTE 2013 OG 2014: KUN FOR KVINDER • LIDO FITNESS VEJLE • TORSDAG D. 21. NOVEMBER 19:00-21:30

SLIP SLIKKET MINIFOREDRAG PÅ FEMINA MESSEN I FREDERICIA • LØRDAG D. 23. NOVEMBER • FREDERICIA

HJÆLP TIL SELVHJÆLP VED AUTISME, ADHD O.L. INDLÆRINGS-, UDVIKLINGS- OG ADFÆRDSFORSTYRRELSER • MANDAG D. 9. DECEMBER • KØBENHAVN

FÅ DET ALLERSUNDESTE 2014 • MANDAG D. 30. DECEMBER KL. 19:00-21:30 • KØBENHAVN

NEXT GENERATION BEHANDLING AF SMERTER OG INFLAMMATION I BEVÆGEAPPARATET MED FUNCTIONAL MEDICINE • LØRDAG-SØNDAG D. 25-26. JANUAR 2014 • ÅRHUS

SUNDHEDSREVOLUTIONÆR HOLD 7 • MANDAG D. 27. JANUAR 2014

NEXT GENERATION BEHANDLING AF SMERTER OG INFLAMMATION I BEVÆGEAPPARATET MED FUNCTIONAL MEDICINE • 15-16. MARTS 2014 • KØBENHAVN