From: Umahro Cadogan <hello@umahro.com>
Subject: Får du nok grøntsager til påskelammet?

Spis en plantebaseret kost … altså en kost der indeholder godt med grøntsager, bær og frugt samt krydderurter og krydderier

Får du nok grøntsager til påskelammet?

Kære Læser,

Jeg er stort tilhænger af en plantebaseret kost, forstået på den måde, at fundamentet for din kost, det bør være planter i form af grøntsager, bær, frugt, krydderier og krydderurter … samt nødder, frø, kerner, bælgfrugter og fuldkorn.

Men det betyder ikke, at du absolut kun skal spise plantebaseret og ikke må få noget animalsk.

Rent sundhedsmæssigt er der ikke noget belæg for, at det er usund at spise animalske fødevarer.

Man skal selvfølgelig ikke leve af bacon og ostepops … og man skal stadigvæk have sine grøntsager, bær og frugter, hvis man spiser animalske fødevarer.

Jeg har jo 10 kostbud, der er fundamentet for en sund kost, hvor du får masser af sundhed og velsmag, uden at det involverer "dum-fanatisme".

Det første af de 10 kostbud, det omhandler lige præcis grøntsager, bær og frugt.

KOSTBUD 1 • FÅ GODT MED GRØNTSAGER, BÆR OG FRUGT

Spis mindst 600 g grøntsager, bær og frugt hver dag. Spis hele farvespektret – en regn- bue. Brug helst grøntsager, bær og frugt, der er plukket eller høstet, når de er modne og i sæson. Det er godt at få noget råt, noget juicet, noget blendet og noget tilberedt, men det vigtigste er, at du finder din metode til at få mindst 600 g grøntsager, bær og frugt, hver dag. Økologi og biodynamik har måske nogle sundhedsfordele, men det er svært at påvise i store studier.

FYTOKEMIKALIER: HVAD SIGER PLANTERNE TIL DIN KROP?

Umahro_GenesFinalWhite

Planterne, vi spiser, altså grøntsager, bær, frugt, krydderier, krydderurter, nødder, frø, kerner, bælgfrugter og fuldkorn, taler hovedsageligt “kærligt” til kroppen – medmindre de er decideret giftige.
Hvordan sker det så? Det sker i høj grad via fytokemikalier. ”Fyto-hvad-for-noget?” tænker du måske. ”Fyto” betyder ”plante”, og ”kemikalie” betyder ”et stof”, så fytokemikalier er plante- stoffer. Planter og afgrøder laver en masse stoffer, som de bruger til at toptune sig selv. Det er disse stoffer, der kaldes fytokemikalierne.

Vi har spist planter og afgrøder, længe før vi overhovedet udviklede os til mennesker. Derfor kan vores kroppe let afkode planternes fytokemikalier. Der er nogle plantestoffer, der er giftige, men langt de fleste taler kærligt til kroppen.

Plantestoffer har flere forskellige gavnlige effekter. Nogle af plantestofferne er antioxidanter. Det betyder, at de virker som en slags ildslukkere, der stopper oxidativt stress (reaktioner i kroppen, som svarer til ildebrand og gnister på celle- og molekylærplanet). Derfor skal der antioxidanter til, og de planter, vi spiser, leverer en hel del af disse.

Plantestofferne påvirker ligeledes, hvordan vores krop afkoder vores gener. Fytokemikalierne får kroppen til at få det allerbedste ud af de gener, vi har. De kan både “skrue op” for gener, der gør noget godt, og “skrue ned” for gener, der har skadelige effekter.

Du har sikkert hørt, at broccoli skulle være virkelig sundt. Det skyldes naturligvis næringsstofferne i broccolien (den indeholder svovl, selen, magnesium, kalk, folsyre, K-vitamin og C-vitamin for blot at nævne nogle vitaminer og mineraler), men det er langt fra hele historien. Broccoli indeholder også en gruppe stoffer, der hedder isothiocyanater. Disse stoffer ændrer, hvordan vores gener kommer til udtryk.

Isothiocyanater får f.eks. kroppen til at lytte til gener, der gør noget godt og sørger for, at østrogen og østrogenlignende miljøgifte bliver nedbrudt på den rette måde. Det er derfor, at der er fokus på broccolis virkning i forhold til bryst- og prostatakræft. Det er hormonelt betingede kræftformer, så hvis vi kan få kroppen til at regulere hormonbalancen bedre og slippe af med hormonforstyrrende miljøgifte, f.eks. dioxiner, så nedsætter det risikoen for kræft.

Isothiocyanater skruer også op for afkodningen af de gener, der koder for kroppens eget antioxidantforsvar: De får kroppen til at skrue op for de gener, der koder for at lave stærke knogler, og samtidig får isothiocyanaterne kroppen til at skrue ned for de gener, der koder for at nedrive knoglerne. Så ved at spise broccoli eller lignende grøntsager – nogle af broccoliens familiemedlemmer, såsom kål, radiser og ræddiker, kan vi påvirke systemer, funktioner og mekanismer i kroppen, der kan give os mere sundhed og mindre sygdom. Det korte af det lange er, at de grøntsager, bær, den frugt, de krydderier og krydderurter, vi spiser og har fundet ud af ikke er giftige, er helt nødvendige for vores sundhed.

Jo flere af dem, vi spiser og drikker, desto flere af de kærlige beskeder, de indeholder, får vores krop. Man kan sige, at grøntsagerne, frugten, bærrene, krydderierne, krydderurterne og de an- dre afgrøder virker som kærlige og bestemte forældre, der beder kroppen om og nogle gange kommanderer den til at opføre sig pænt og glemme alle svinkeærinderne.

AL DEN VIDEN, SOM DU LIGE HAR FÅET - ER FRA DENNE BOG:

FraUsundTilSundCoverVinklet

 

Og der kører jo en kampagne her henover påsken, hvor du får alle mine bøger med 50 kr. rabat og fri fragt, så du sparer lidt over 100 kr.

Fra usund til sund koster kr. 250,00 + fri fragt, fremfor kr. 299,95 + fragt på 56 kr.

KØB "FRA USUND TIL SUND"

Og mine to andre bøger, Fra syg til rask og Fra sund til personlig toppræstation, er som sagt også til påske-pris, så de koster h.h.v. kr. 250,00 + fri fragt og kr. 280,00 + fri fragt, så de er også 100 kr billigere end normalt.

FraSygTilRaskCoverVinklet

 

Fra Sund til personlig toppræstation mock up_uden baggrund_lowres

De bedste og sundeste hilsener,

Umahro

FraSygTilRaskPortrætRoFarve