Kære ,

For meget stress slider lige så meget på kroppen som på sind og hjerne.

Hvornår bliver stress egentlig skadeligt?

En vigtig faktor er at skelne mellem stress og stressoverbelastning. 

Stress kommer du helt sikkert til at opleve, hvis vi ser på hvad stress er i et kognitivt eller følelsesmæssigt perspektiv. Og du kommer helt sikkert også til at opleve stress rent fysiologisk, hormonelt og neurologisk. Og sådan skal det faktisk være.

Hvis ikke din krop kunne lave adrenalin, noradrenalin og cortisol – de primære stresshormoner – eller aktivere sympatikus (den del af det autonome nervesystem der har at gøre med at være på, performe, bruge mere energi, øve pulsen, få blodtrykket op og kunne noget mere), så ville du ligge som en passiv gople uanset tid og sted. Du ville ikke være i stand til at komme ud af sengen om morgenen eller løbe væk, hvis en tiger kom for at spise dig. Så det er ikke stress, der er problemet.

Det er jo heller ikke et problem, at der sker ting i livet, hvor du får hjertebanken, kriller i maven og skal performe. Ellers ville du ikke udvikle dig eller komme nogen steder. Så stressbelastning er heller ikke problemet.

Men hvis der er stressoverbelastning – altså for mange udefrakommende stressorer nonstop og/eller at din krop konstant er i sympatikus modus, at der konstant produceres større mængder adrenalin, noradrenalin og cortisol, uden nogle pauser eller noget restitution – så går det galt. 

Resultatet er forhøjet blodsukker, manglende vedligeholdelse af knoglevæv og hjerneceller, ændret immunrespons med nedsat evne til at håndtere infektioner men potentielt øget autoimmunitet, ændret hjernekemi og ændringer i hjernefunktion samt -struktur og nedsat produktion af kønshormoner. Og det er jo ikke gavnligt.

Så når vi taler om stress, så er det OK med noget stress og stressbelastning – så længe der også er passende hvile og restitution – men stressoverbelastning, det er der, hvor der opstår problemer. Den bedste måde at beskrive, hvad der sker på, er at tænke på nedslidning og udsættelse af dagligdags-vedligeholdelse.

For udover risikoen for at gå med klinisk stress i psykologisk perspektiv, så kan stressoverbelastning også forårsage eller forværre:

• Blodsukkerproblemer

• Kognitive og emotionelle problemer

• Fordøjelsesproblemer

• Hormonelle problemer

• Fertilitetsproblemer

• Ukontrolleret inflammation og autoimmunitet

• Atopisk sygdom (astma, eksem, høfeber og nældefeber)

Stress er altså meget mere end “blot” at blive urolig eller “koge over i hovedet”. Stress kan stå i vejen for din samlede sundhed. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvor stresset og stressbelastet, du reelt set er, og om du har behov for hjælp. 

På min sundhedsuddannelse kan du lære de mange aspekter af stressens biologi, fysiologi, biokemi og psykologi.

LÆS OM MIN UDDANNELSE HER

Hvis du tilmelder dig inden d.07.08.2022 får du kr. 2.500 i early bird rabat🐦

Hvis du er nysgerrig på mere, så holder jeg en gratis informationsaften om uddannelsen på tirsdag d. 9. august 2022 kl. 19:00-21:00, hvor du er inviteret.

TILMELD DIG HER

De bedste og sundeste hilsener Umahro