From: Umahro Cadogan <hello@umahro.com>
Subject: SMAG 3 AF MINE FAVORITOPSKRIFTER FRA "KØKKENREVOLUTION FOR HELE FAMILIEN"

BESTIL "KØKKENREVOLUTION FOR HELE FAMILIEN" MED YDERLIGERE 103 INDEN BOGEN UDGÅR

Kære Læser,

Jeg har lavet rigtig mange gode opskrifter – faktisk en del klassikere – gennem tiden, så det er fuldstændig umuligt for mig, når jeg bliver bedt om at nævne en favoritopskrift.

Men nogle gange skal man jo vælge.

Og hvis jeg skal vælge nogle favoritopskrifter fra Køkkenrevolution for hele familien, udover mormordressingen fra sidste nyhedsbrev, så er de:

  • Pitabrød på kæmpedurummel
  • Hjemmelavet ketchup
  • Simrede frugter og mandler med peanutbuttersauce

Dem kan du finde nedenfor.

Og hvis du gerne vil have yderligere 103 opskrifter fra en af mine første bestsellerkogebøger, så…

(FORUD)BESTIL KØKKENREVOLUTION FOR HELE FAMILIEN OG FÅ OPTAGELSEN AF FOREDRAGET OM MINE 10 KOSTBUD MED GRATIS

Da jeg skal til at være mit eget forlag, så skal der ske noget med restlageret af Køkkenrevolution for hele familien, der ligger hos mit gamle forlag Pretty Ink og Rosinante & Co.

De holder op med at sælge bogen, så de bøger der er tilbage på lager, skal der ske noget med.

Jeg har tænkt mig at bestille noget af eller hele restlageret, så du kan få et eksemplar af bogen, inden den bliver udsolgt og udgår fra markedet.

Men hvor mange bøger skal jeg bestille?

Hvis du forkøber bogen her, så køber jeg det antal bøger fra restlageret, som der er kommet forudbestillinger på i løbet af denne uge inden mandag d. 7. august.

Du får til gengæld bogen til en virkelig god pris (normalt koster den kr. 299,95 + forsendelse).

Men du får bogen til kr. 175,00 + forsendelse (kr. 56,25). Så det er kr. 231,25 alt i alt.

Og så får du optagelsen af mit foredrag om de 10 kostbud med som en bonus.

Det koster normalt kr. 199,00. Så du får 125 kr rabat på bogen og et gratis foredrag til næsten 200 kr. med.

FORUDBESTIL BOGEN

NB: Sidste bestilling skal være i hus senest 12:00 mandag d. 7. august, da jeg skal bestille fra restlageret om eftermiddagen.

PITABRØD PÅ KÆMPEDURUM

PowerPitaBroed-email.jpg

Man kalder kæmpedurummel for faraonernes mel. Historien går således, at da nogle af faraonernes gravkamre blev åbnet, fandt man korn i dem. Da kornet blev plantet, spirede det. Der kan man da kalde for livskraft! Disse pitabrød er også fyldt med livskraft og velsmag.

Mængde: Seks store pitabrød.

Tilberedningstid: To timer inklusiv hævning.

Holdbarhed: To til tre dage.

Anvendelse: Det siger vist sig selv.

Madlavningstip: Du kan også lave pitabrødene på fintmalet speltmel, normal durum eller halv emmer- og halv kæmpedurummel.

Sundhedsfif: Don't believe the hype om gluten! Så ingen grund til at undgå kæmpedurum, selvom der er gluten i. For det er fuldkorn, som er sundt, hvis du spiser moderate mængder hver dag…med mindre du har et reelt problem med gluten.

Du skal bruge:

  • 25 gr gær
  • 2,5 dl håndvarmt vand
  • 5 dl kæmpedurummel (Fås blandt andet fra Aurion Bageriet)
  • 1 tsk hav- eller stensalt
  • Fyld (som du kan se i andre opskrifter eller selv finde på)
Så let er det:
  1. Rør gæren ud i vandet og lad det stå i 5-10 minutter, så gæren vågner op fra sin skønhedssøvn. Bland i mellemtiden kæmpedurummel og salt.
  2. Rør melet ud i vandet med gær, til dejen samler sig. Ælt den grundigt i 5-10 minutter.
  3. Lad dejen hæve lunt i 1-2 timer, til den er hævet til dobbelt størrelse. Du kan også lade dejen koldhæve i køleskabet i op til 3 dage. Hvis du gør det, skal den ud og efterhæve ved stuetemperatur i 30 minutter, inden du fortsætter.
  4. Del dejen i 6 stykker og rul disse ud til meget tynde cirkler. Drys godt med mel nedenunder og ovenpå, så dejen ikke klistrer, når du ruller den ud.
  5. Lad pitabrødene stå i 10 minutter. Bag dem så 4-5 minutter i en 250° C varm ovn, til de puffer op. Det er bedst med en bagesten i bunden af ovnen, så pitabrødene får kraftig kontaktvarme. Alternativt kan du stille en bradepande eller bageplade i bunden af ovnen, så den leder varmen direkte fra ovnbunden til pitabrøddene.

FORUDBESTIL KØKKENREVOLUTION FOR HELE FAMILIEN

HJEMMELAVET KETCHUP

03-3-email.jpg

Ketchup kommer egentlig fra Orienten, og oprindelig var en ketchup en slags fermenteret, tyk sovs med fisk, skaldyr og frugter. Mange af de ketchupper, som man kan købe færdige, er fyldt med tilsat sukker. Men rigtig ketchup bør ikke være en sukkerbombe, for så kan man jo ikke bruge den i alle de retter, som man har lyst til at bruge den til. Så denne version er selvfølgelig uden tilsat sukker. Nyd ketchuppen så tit og ofte og i de mængder, du ønsker.

Mængde: Ca. ½ liter.

Køkkengrej: Blenderen med mange hestekræfter!

Tilberedningstid: En lille time.

Holdbarhed: En uge i køleskabet, hvis den opbevares i en lukket beholder med låg på.

Anvendelse: Ja, hvor bruger du ikke ketchup? O.k., nok ikke lige på din dessert eller morgengrød, men ellers gælder ketchup jo alle steder … når den altså er lige så god som denne her, og tilmed ikke er en ren sukkerbombe.

Madlavningstip: Leg med smagen ved at tilsætte 4-5 hakkede, grønne oliven uden sten, en smule ingefær (brug råmarineret ingefær, lidt ingefærkoncentrat eller frisk ingefær, fintrevet med et Microplane rivejern), et par blommer eller noget karry i stedet for paprika og gurkemeje.

SundhedstipTomaterne indeholder lycopen, der blandt mange andre ting er rigtig godt for din prostata. Lycopen optages klart bedst, når tomaterne har været opvarmede, og det bliver ketchuppen jo, når du laver den.

Du skal bruge
  • 2 rødløg, finthakket
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 æble, skåret i grove tern
  • 1 banan
  • 3-4 spsk mørke rosiner
  • 2 spsk ekstra jomfruolivenolie
  • hav- eller stensalt
  • friskkværnet sort peber
  • 1 flaske mosede tomater
  • ½ tsk cayenne
  • 3 spsk æblecidereddike

Så let er det:

  1. Sauter løg, hvidløg, æble, banan og rosiner ved meget lav varme i olivenolie, salt og peber i 10-12 minutter til løgene er klare, bløde og søde. De må ikke begynde at brune!
  2. Tilsæt mosede tomater, paprika samt eddike og bring hele molevitten i kog. Skru så ned for varmen og lad ketchuppen simre i 30-45 minutter, til den er blevet tyk og dejlig.
  3. Blend ketchuppen, hvis den skal være helt fin … eller lad den forblive chunky. Smag til med ekstra eddike om nødvendigt.

FORUDBESTIL KØKKENREVOLUTION FOR HELE FAMILIEN

SIMREDE FRUGTER OG MANDLER MED PEANUTBUTTERCREME/SOVS

03-4-email.jpg

Den naturlige sødme i alle frugterne og endda mandlerne, kommer virkelig til sin ret efter den nænsomme opvarmning og nedkølingen bagefter.

Mængde: Nok dessert til 5-6 personer.

Tilberedningstid: 35-40 minutter til at udskære og tilberede frugterne. Derudover tid til afkøling i køleskabet.

Holdbarhed: Frugterne holder sig snildt et par dage i køleskabet. Rester af jordnøddesaucen endnu længere.

Anvendelse: Dessert

Madlavningstip: Du kan også bruge andre frugter. Stykker af mango eller melon. Tørrede figner kan også bruges i stedet for rosinerne.

Sundhedsfif: Desserten er en ren fiberbombe. Du ved nok at fibre er gode for din fordøjelse og kolesteroltallet. Vidste du også, at fibre har en gavnlig effekt på dit hormonspejl? Eller at de kan sænke blodtrykket, selvom de er i maven og tarmene…

DET SKAL DU BRUGE
  • 1 æble, skåret i tynde skiver

  • 1 pære, skåret i tynde skiver

  • 15 vindruer, delt i halve og udstenede

  • 3-4 blommer, skåret i kvarte eller endnu mindre stykker

  • 1 dl rosiner

  • 1 dl mandler

  • 1 hel kanelstang

  • 1 knivspids vaniljepulver eller ½ vaniljestang

  • 4-5 hele nelliker

  • 5-6 stk hel grøn kardemomme

  • et ekstremt lille drys hav- eller stensalt

  • et mindst lige så lille drys friskkværnet sort peber

  • ca. 4 dl vand

  • ren jordnøddesmør

  • friskpresset appelsin- eller citronsaft

SÅ NEMT ER DET
  1. Kom samtlige ingredienser med undtagelse af jordnøddesmør og citrussaft i en passende gryde og lad dem simre under låg ved lav varme i 3-4 minutter. Sluk for varmen og lad alle frugterne og krydderierne trække under låg i den varme væde de er helt møre, og krydderierne har frigivet deres aroma og smag.
  2. Dræn væden fra alle frugterne og mandlerne – den skal du ikke smide ud men hælde i en skål – og pil krydderierne fra. Afkøl frugterne i køleskabet. Jo længere de står, desto sødere og mere delikate bliver de. Mindst 30 minutter men heller et par timer eller natten over.
  3. Bland væden med en tilsvarende mængde jordnøddesmør samt et par skvæt citrussaft og kør det på en blender, så du får en blank jordnøddecreme.
  4. Server de simrede frugter dryppet med jordnøddesaucen.

FORUDBESTIL KØKKENREVOLUTION FOR HELE FAMILIEN

Kærlige hilsener og bon appetit,

Umahro

Food Can Change Your Life

FRA SYG TIL RASK • FRA USUND TIL SUND • FRA SUND TIL TOPPRÆSTATION • FOODPOWER

FØLG MIG PÅ


KOMMENDE FOREDRAG, WORKSHOPS M.M.  

FRA SUND TIL TOPPRÆSTATION PÅ ARBEJDET OG I KARRIEREN • MASTERCLASS • 27. AUGUST • HELLERUP

FRA USUND TIL SUND • URBAN RETREAT • 2-3. SEPTEMBER • HELLERUP

FRA USUND TIL SUND UDEN FANATISME OG AFSAVN • ÅBENT FOREDRAG • 4. SEPTEMBER • HELLERUP

FRA USUND TIL SUND PÅ 12 UGER MED UMAHRO SOM DIN GUIDE • HOLD 2 • ONLINE FORLØB • 4. SEPTEMBER - 26. NOVEMBER

MASTERCLASS • SPORTSERNÆRING DER VIRKER • 9. SEPTEMBER • ÅRHUS

MASTERCLASSS • SPORTSERNÆRING DER VIRKER • 10. SEPTEMBER • HELLERUP

A LEADING-EDGE MASTERCLASS IN FUNCTIONAL LAB TESTING AND PERSONALISED PROTOCOLS • HELDAGS WORKSHOP MED ALLIANCE FOR NATURAL HEALTH • 7. OKTOBER • BERKSHIRE, ENGLAND

MADEN STIGER DIG TIL HOVEDET • FOREDRAG OM HJERNEMAD FOR LINDESKOLENS STØTTEFORENING • 10. OKTOBER • AABENRAA

FRA SYG TIL RASK • ÅBENT FOREDRAG HOS EMPOWER LAB • 23. OKTOBER • KOLDING

FRA SYG TIL RASK • FOREDRAG FOR SAMSØ AFTENSKOLE • 24. OKTOBER • SAMSØ

FÅ DET ALLERSUNDESTE 2018 • UMAHROS NYTÅRSKUR • 29. DECEMBER • HELLERUP

DNALIFE CERTIFICERINGSKURSUS • 26-28. JANUAR 2018 • STOCKHOLM

MASTERCLASS • SPORTSERNÆRING DER VIRKER • FOR FOF-RANDERS • 3. FEBRUAR 2018 • RANDERS