From: Umahro Cadogan <hello@umahro.com>
Subject: 29. DECEMBER • NOGLE AF MINE YNDLINGS-NYTÅRSOPSKRIFTER

Kære Læser,

Så er vi ved at komme tæt på nytårsaften.

Så du skal selvfølgelig have et par af mine nytårsfavoritopskrifter.

HUMMER, HUMMER OG ATTER HUMMER!

Jeg elsker hummer … når den vel at mærke er frisk og veltilberedt.


Udover 2012 (som du kan læse om nedenfor)  har jeg spist hummer til nytårsmiddagen de sidste mange år.

Og ja, hummer er dyrt, men det smager også fabelagtigt, når det bliver tilberedt korrekt og når hummeren er helt frisk.

Så hvis du vil have hummer, så skal den altså købes levende … med mindre din fiskehandler bor lige rundt om hjørnet fra dig og har åbent sent nok, til at de kan dræbe hummeren, lige før du skal tilberede den.

Ellers skal du købe levende hummere og selv slå dem ihjel på den ene eller anden måde.

Der er på sin vis en slags poetic justice i det.

Hvis du vil have noget så delikat som helt frisk hummer, må du også kunne rumme at slå den ihjel først.

Mange koger hummeren, men jeg synes personligt, at grillet eller stegt hummer (eller rå hummer som sashimi) smager bedre.

Og så skal den slås ihjel først.

Du skal simpelthen flække hovedet på den i et hurtigt hug.


Sådan gør du

  1. Læg hummeren på et skærebræt og find en stor, skarp, tung og spids kniv.
  2. Sæt spidsen af kniven lige i nakken af hummeren, hvor hovedet begynder, med knivbladet vendende i samme retning som hovedet.
  3. Så skal hovedet flækkes i to i et hurtigt hug. Tryk spidsen ned gennem nakken af hummeren og tryk så knivbladet ned, så hovedet bliver flækket i to. Ikke noget med at tøve, for så får du jo ikke slået hummeren ihjel. Det kan godt være, at benene og kløerne bliver ved med at bevæge sig i et stykke tid efter, du har slået hummeren ihjel … bare så du er advaret.
  4. Vrid forsigtigt hovedet af kroppen og træk, så du (forhåbentligt) får hevet hele tarmen ud af kroppen og halen.
  5. Vrid kløerne af hummeren og skær benene af den. Benene skal du også gemme, da de skal med i hummersuppen.
  6. Nu skal du have halekødet ud af skallen, så du kan lave de mest fantastiske smør-orange-vanije-safran-stegte hummerhaler. Brug en fjerkræsaks til at klippe hele vejen langs oversiden af halen langs med den linje, der går hele vejen til enden. Du kommer nok til at klippe lidt i kødet, men det er helt OK.
  7. Vikkel hummerhalerne ind i masser af køkkenrulle eller et ret viskestykke. Vend nu hummerhalerne på hovedet, så de ligger på et skærebræt med rygsiden og snittet nedad rettet mod skærebrættet. Og så skal du trykke til, så skallen flækker helt åben og du kan pille kødet ud. Det gør du med din håndflade, så der skal trykkes til … og det er derfor at hummerhalen/halerne er viklet ind i et tykt lag køkkenrulle eller et rent viskestykke.

ORANGE-VANILJE-SMØRSTEGTE HUMMERHALER

Hummerhaler marineret og stegt i smør smager himmelsk.

NB: Da hummerhalerne hurtigt bliver færdige, så skal du bare starte med at marinere dem og så lave hummersuppen (se nedenfor). Når den er færdig, steger du hummerhalerne, så du kan spise dem næsten lige fra panden og så få hummersuppen bagefter.

DET SKAL DU BRUGE (PR PERSON)

  • 1 hummerhale
  • fintreven skræl og friskpresset saft af ½ økologisk appelsin
  • 2-3 dråber fishsauce
  • en knivspidsvanilje eller ⅛ vaniljestang
  • 1 spsk smør eller ghee
  • hav-, syde- eller stensalt
  • friskkværnet sort peber

SÅ NEMT ER DET

  1. Mariner hummerhalerne i appelsinsaft og -skræl, fishsauce og vanilje OG VENT MED AT LAVE RESTEN AF OPSKRIFTEN TIL SUPPEN NEDENFOR NÆSTEN ER FÆRDIG OG DU BLOT SKAL KOGE KLØERNE DE SIDSTE 5 MINUTTER.
  2. Varm en pande og smelt smør eller ghee derpå.
  3. Steg hummerhalerne 1-2 minutter på hver side med et godt drys salt og peber. De skal være saftige og møre, så lad være med at stege dem for meget. Hummerhaler kan gå fra lækre til håbløse på et minut eller to.
  4. Hæld resten af marinaden på panden og lad hummerhalerne simre yderligere 1 minut deri.

HUMMERSUPPE

DET SKAL DU BRUGE (MÆNGDERNE ER PER PERSON)

  • hummerbenene- og skallerne
  • ½ fed hvidløg, finthakket
  • ½ løg, finthakket
  • 3-4 dråber fishsauce
  • en knivspids vaniljepulver eller ⅛ vaniljestang
  • ½-1 spsk smør eller ghee
  • hav-, sten- eller sydesalt
  • friskkværnet sort peber
  • ⅛ tsk safran
  • ½ dåse kokosmælk
  • vand
  • hummerkløerne
  • fintreven skræl og friskpresset saft af ½ økologisk citron

SÅ NEMT ER DET

Kom hummerben og -skaller i en gryde sammen med hvidløg, løg, fishsauce, vanilje og smør samt et godt drys salt og peber og sauter i 4-5 minutter ved mellemhøj varme indtil hummerskallerne og benene bliver røde.

Tilsæt saffran og lad det hele sautere yderligere et minut eller to, indtil der dufter af safran.

Tilsæt kokosmælk og nok vand til at det dækker alle hummerskallerne og -benene og lad det hele simre ved middel varme i 25-30 minutter, så hummerskallerne får afgivet masser af smag.

Check om der er nok væske i gryden, til at hummerkløerne bliver dækket, når de lægges i gryden. Hvis ikke, så tilsæt lidt mere vand. Skru op og vent til suppen koger. Tilsæt så hummerkløerne og lad dem koge 5-6 minutter. Så er de færdige.

Fisk kløerne op ad suppen, sigt suppen så alle skallerne og benene frasorteres og rør citronsaft samt -skræl ud i den sigtede suppe.

Knæk kløerne og pil dem. Kom kødet i en skåle eller dybe tallerkener og hæld suppen over.

PIGHVAR PÅ ÆRTE-MYNTECREME


Til 4 personer som forret

Pighvar er bare for lækker. Den mest bastante og karakteristiske fisk, man kan få, både i smag og struktur. Hulens dyr, men også alle pengene værd, når det skal være. Alternativt kan du bruge slethvar eller hellefisk. Det har også masser af karakter og struktur. Eller rødtungefileter.

Hvis der skal noget tilbehør med, så skal det være et godt stykke surdejsbrød.

DET SKAL DU BRUGE

  • 200-300 gr bælgede ærter, allerhelst friske men det er jo kun til at få frosne ærter her om vinteren…så køb de økologiske
  • vand
  • 10-12 mynteblade
  • evt. 1-2 spsk ekstra jomfruoliven- eller avocadoolie
  • 2 pighvar fileter, delt i 2 på langs
  • ca. 2 dl tør hvidvin
  • hav- eller stensalt
  • friskkværnet sort peber

SÅ NEMT ER DET

  1. Kom ærterne i en gryde og hæld nok vand på, til at det lige præcis dækker dem. Bring vandet i kog og lad ærterne simre i 2 minutter, til de lige er møre og varme. Purer ærter, kogevand og mynte i en blender, til du har en fed creme. Kom evt. 1-2 spsk god ekstra jomfruolivenolie i cremen, hvis den skal være ekstra fløjlsblød.
  2. Kom samtidig pighvarstykkerne i en anden lille gryde, kom hvidvin i samt salt og peber. Bring hvidvinen i kog, skru ned for varmen og damp pighvarstykkerne i 3-5 minutter, til de lige er møre og faste.
  3. Løft forsigtigt pighvarstykkerne op ad gryden, hæld væden i ærtecremen og blend igen (og lad være med at lave modellen med blender fyldt med supper fra nul omdrejninger til mange omdrejninger på ingen tid og deraffølgende ærtecreme i ansigt og ud over hele køkkenet).
  4. Server den tykke creme i tallerkener toppet med pighvarstykkerne.

SKAL DU MED TIL MIN NYTÅRSKUR PÅ I MORGEN AFTEN?


I morgen aften d. 30. januar holder jeg min nytårskur kl. 19:00-21:30.

På 2,5 timer giver jeg dig viden, kærlig provokation og inspiration til at finde frem til, hvad du kan gøre med kost, motion, søvn, stress og livsstil, for at få det allerbedste 2016, som du jo fortjener.

Så hvis du gerne vil afslutte året med at finde ud af, hvad du kan gøre (og fortsætte med at gøre), for at få et 2016 med al den energi, vitalitet og sundhed, du fortjener, så håber jeg at se dig onsdag aften.

Nytrskuren2015m4v

P.S. Husk at det ikke drejer sig om, at du skal tilpasse dig en kur, men derimod at finde frem til, hvad der giver mening for dig at fokusere på med kost, motion og bevægelse, søvn, stress og relationer. Det drejer sig om bæredygtig og langtidsholdbar sundhed, der virker for dig…ikke blot i 3 uger men resten af livet.

LÆS MERE OM OG TILMELD DIG MIN NYTÅRSKUR: FÅ DET ALLERBEDSTE 2016

NYT FOREDRAG "BÆREDYGTIGT OG LANGTIDSHOLDBART VÆGTTAB" • ONSDAG D. 6. JANUAR 2016

Lørdag d. 21. holdt jeg et lukket foredrag om bæredygtigt vægttab i Kolding.


Foredraget var en stor succes.

Der var flere hundrede, der var med til foredraget.

Mange af deltagerne synes, at foredraget var så godt, det ville være en skam, hvis det ikke blev muligt for andre at høre foredraget.

Og den slags feedback lytter man jo til.

Så nu holder jeg foredraget som et åbent foredrag onsdag d. 6. januar kl. 19:30-22:00 i København.

LÆS MERE OM OG TILMELD DIG FOREDRAGET OM BÆREDYGTIGT OG LANGTIDSHOLDBART VÆGTTAB HER

KH og bon appetit,


Umahro a.k.a. Fidel Gastro

Sundhedsrevolutionær, køkkenrevolutionær, inspirator, sundheds-nørd, forelsket i mad, tidl. Adjunct Professor in Functional Medicine and Nutrition, træinings-freak, kogebogsforfatter og humørspreder

FØLG MIG PÅ




KALENDEREN

MIN NYTÅRSKUR: FÅ DET ALLERBEDSTE 2016 • ÅBENT FOREDRAG • 30. DECEMBER • KØBENHAVN

GRATIS WEBINAR • GUDDOMELIG LORT: ET WEBINAR OM TARMFLORAEN OG DENS INDFLYDELSE PÅ DIT HELBRED • TIRSDAG D. 5. JANUAR

BÆREDYGTIGT OG LANGTIDSHOLDBART VÆGTTAB UDEN HYSTERI OG HOKUS POKUS • ÅBENT FOREDRAG • ONSDAG D. 6. JANUAR 2016 • KØBENHAVN

SPORTSERNÆRING OG ANVENDT IDRÆTSFYSIOLOGI ANNO 2016 • WEEKENDKURSUS MED ANDERS FABRICIUS NEDERGAARD • 9-10. JANUAR 2016

HIGH VIBES NYTÅRSSHOW • 16. JANUAR 2016 • KØBENHAVN

KUN FOR KVINDER • ÅBENT FOREDRAG MED DET ALLERBEDSTE FRA ALLE KVINDERS SUNDHEDSBIBEL• 18. JANUAR 2016 • KØBENHAVN

SPIS DIG GLAD OG I GODT HUMØR • 25. JANUAR • KØBENHAVN

BÆREDYGTIGT OG LANGTIDSHOLDBART VÆGTTAB UDEN HYSTERI OG HOKUS POKUS • ÅBENT FOREDRAG • 4. FEBRUAR • KØBENHAVN

BEHANDLING AF INFLAMMATION OG SMERTER I BEVÆGEAPPARATET FOR FAGFOLK • FAGKURSUS FOR FYSIOTERAPEAUTER, LÆGER, MANUELLE BEHANDLERE O.L. • 6-7. FEBRUAR 2016 • KØBENHAVN

SUNDHEDSREVOLUTIONÆR HOLD 11 • HJÆLP TIL SELVHJÆLP • BLIV DEN SUNDHEDSEKSPERT DU FORTJENER • 29. FEBRUAR 2016 • ONLINE

SUNDHEDSREVOLUTIONÆR HOLD 11 • RÅDGIVER • FOR DIG DER LEVER AF AT INSPIRERE ANDRE TIL SUNDHED • 29. FEBRUAR 2016 • ONLINE

SUNDHEDSREVOLUTIONÆR HOLD 11 • BEHANDLER • FOR DIG DER LEVER AF AT BEHANDLE ANDRE • 29. FEBRUAR 2016 • ONLINE

BEHANDLING AF INFLAMMATION OG SMERTER I BEVÆGEAPPARATET FOR FAGFOLK • FAGKURSUS FOR FYSIOTERAPEAUTER, LÆGER, MANUELLE BEHANDLERE O.L. • 5-6. MARTS 2016 • ÅRHUS

SPORTSERNÆRING OG ANVENDT IDRÆTSFYSIOLOGI ANNO 2016 • WEEKENDKURSUS MED ANDERS FABRICIUS NEDERGAARD • 9-10. APRIL 2016