From: Umahro Cadogan <hello@umahro.com>
Subject: Kender du 5R™ programmet?

Det er godt til dig, der har fordøjelses- og mavetarmproblemer.

Kære Læser,

I går gik dagen med undervisning om fordøjelsen på hold 2 af 1 års klinisk mesterlære i Functional Medicine og personligt tilpasset sundhed.

Vi sluttede med et framework, der kan bruges til at få gennemtænkt, hvad der kan gøres, for at få det bedre, når der er fordøjelses- og mavetarmproblemer.

På engelsk kaldes det 5R™ programmet.

1. Remove/fjern:

Identificer om der er noget, der skal væk, fordi det er en trigger, medvirkende faktor eller forhindrer heling eller lindring.

Det kan være “uhensigtsmæssig” gøren og laden i forhold til K.R.A.M.S.S.-faktorerne (kost, rygning, alkohol, motion, søvn og stress) eller mere specifikke ting, såsom fødevarer eller fødevarekomponenter der ikke tåles (FODMAPS, gluten, laktose, mælkeprotein, allergener o.s.v.), uønskede mikrober (infektion eller dysbiose) eller uhensigtsmæssig medicin (i forhold til mavetarmsystemet) der ikke behøves eller kan erstattes med noget andet?


2. Replace/erstat:

Er der “ting der mangler” for at maden kan fordøjes, såsom mavesyre, fordøjelsesenzymer og/eller galde … eller er der nedsat produktion eller forringelse af disse?


3. Repair/reparer:

Hvad skal der til for at integriteten af slimhinden og overfladen i fordøjelseskanalen er i orden?

Er der behov for tilførsel af “byggeklodser”, næringsstoffer o.l., såsom L-glutamin, zink, A-vitamin, L-arginin, n-acetyl-D-glucosamin, nukleotider, collagen peptider, DGL, Aloe vera m.fl.? Er der inflammation der kan tøjles med curcumin, omega-3 fedtsyrer, D-vitamin og polyfenoler?


4. Reinnoculate/reintroducer/“genbeplant”:

Skal der reintroduceres gavnlige mikrober v.h.a. probiotiske fødevarer, tilskud af probiotika, præbiotiske fødevarer, tilskud af probiotika og/eller synbiotika?


5. Rebalance/rebalancer:

Få godt styr på basal sundhed j.f.r. K.R.A.M.S.S.-faktorerne.

Og der skal selvfølgelig udredning og diagnosticering til.

LÆS OM MIN 1-TIL-1 HJÆLP

De bedste og sundeste hilsener Umahro

FraSygTilRaskPortrætGrinerIHaven1Farver