Læser LAD MIG FORTÆLLE DIG MERE OM HVAD LENE OG LINE I AFSNIT 2 GJORDE FÅR AT FÅ STYR PÅ ATOPISK SYGDOM

{{firstname}} LAD MIG FORTÆLLE DIG MERE OM HVAD LENE OG LINE I AFSNIT 2 GJORDE FÅR AT FÅ STYR PÅ ATOPISK SYGDOM

OM HAMPEFRØOLIE, BUGFEDT, FERMENTEREDE GRØNTSAGER OG D-VITAMIN • BLIV DIN EGEN SUNDHEDSEKSPERT ELLER BLIV SUNDHEDSRÅDGIVER FOR ANDRE

{{firstname}} LAD MIG FORTÆLLE DIG MERE OM HVAD LENE OG LINE I AFSNIT 2 GJORDE FÅR AT FÅ STYR PÅ ATOPISK SYGDOM

Kære Læser,

Hvis bare der var mere end 26 minutter i hvert afsnit af "Kan man spise sig rask?" på TV2 til at fortælle deltagernes historier og hvad de gjorde.

Jeg, Pia (og produktionsselskabet der laver programmet) ville ønske, vi havde meget mere tid til rådighed, så vi kunne nå at vise og fortælle meget mere, end hvad vi kunne nå på 13 minutter til h.h.v. Lene og Line i afsnit 2 fra sidste uge.

Så er der jo godt, at jeg har mere plads her i nyhedsbrevet.

Her får du mere viden og information, end vi kunne få med i de 26 minutter.

P.S. Det bliver endnu en gang et lidt langt nyhedsbrev, for der er jo meget information at dele. Læs hele nyhedsbrevet. Jeg lover dig, det er din tid værd.

P.P.S. Der kommer selvfølgelig også et nyhedsbrev om Laura og Martin fra afsnit 3, der blev sendt i forgårs. Jeg eksaminerede det første hold Umahro-certificerede sundhedsrådgivere hele sidste weekend, så jeg skal lige nå at være med igen.

I DETTE NYHEDSBREV:

  • Hvordan Lenes eksem stort set forsvandt…og hun tabte 18 kg

  • Opskriften på Lines mælkesyregærede grøntsager

  • Fra syg til rask på 12 uger forløbet for alle med atopisk sygdom (astma, eksem, nældefeber, høfeber og histaminintolerance)

  • Kom med på hold 2 på uddannelsen til sundhedsrådgiver

HVORDAN KAN DET VÆRE LENES EKSEM STORT SET FORSVANDT?

TV2 • kan man spise sig rask?-2.png

Lenes eksem startede, da hun var 6 år gammel.

Hun havde brugt medicin, både oralt og udvortes i mange år.

Det lindrede noget, men kunne ikke få eksemen til at gå væk.

Faktisk var man begyndt at overveje, om man skulle sætte Lene på immunundertrykkende medicin, man normalt bruger til autoimmunsygdomme, da hendes eksem var så voldsom og slet ikke ville stoppe.

Men nu har Lene stort set ikke eksem længere.

Hvordan kan det være?

Udover alle basisrådene alle deltagerne i programmet fik (se dem i sidste nyhedsbrev), var der yderligere nogle ting, Pia og jeg satte fokus på hos Lene.

Og der var pote.

For idag har Lene som sagt stort set ikke eksem, men "kun" en lidt rød og følsom hud.

Det vi satte yderligere fokus på hos Lene var:

  1. Hampefrøolie for at "smøre" hendes hud indefra og udefter. Hampefrøolie indeholder fedtsyrerne alfa-linolensyre (den vegetabilske omega-3 fedtsyre der også findes i bl.a. hørfrø, chiafrø og valnødder) og gamma-linolensyre, der ofte forkortes GLA. GLA er en omega-6 fedtsyre, der har anti-inflammatoriske effekter og findes i bl.a. kæmpenatlysolie udover hampefrøolie.
  2. Øge D-vitaminniveauet. Lenes D-vitamin lå på 57 nmol/L til at starte med. Det er lige over bundgrænsen på 50 nmol/L, men i og med at D-vitamin kan påvirke inflammation og immunrespons, kan det give mening at få det op omkring 100-125 nmol/L, når der er inflammatoriske tilstande, såsom Lenes voldsomme eksem.
  3. Et øget indtag af zink og A-vitamin, der begge er vigtige for huden.
  4. Tab af bugfedt. Lene havde for meget fedt "lige midt på", hvilket kan være et problem i forhold til velfærdssygdomme. Men udover at for meget fedt "på midtersektionen" kan være problematisk i forhold til velfærdssygdomme, så kan det også forværre symptomerne af allerede eksisiterende sygdomme og helbredsproblemer. Bugfedt kan øge graden af inflammation, så hvis der er et helbredsproblem, der er inflammatorisk i forvejen, kan bugfedt forværre symptomerne og sværhedsgraden, ved at "spytte i kassen" til den i forvejen eksisterende inflammation.
  5. Afprøvning af glutenfri kost. Lene observerede selv, at hun blev oppustet og vist nok også endnu mere eksemplaget, når hun spiste store mængder pizza, fødselsdagsboller o.a. glutenholdige fødevarer. Så det var nærliggende at prøve at udelukke gluten fuldstændigt. Også selvom Lenes blodprøve for cøliaki (arveligt betinget glutenoverfølsomhed), den var normal. Hun havde jo tegn på reaktioner.

Lene kunne allerede begynde at mærke forbedring ved at spise sundere, tabe sig lidt og ved at komme igang med hampefrøolien samt D-vitamin.

Da hun så også fik overskuddet til at prøve at spise helt glutenfrit, så skete der for alvor ting og sager.

Der gik hendes eksem faktisk helt i ro.

Og de gange hvor hun spiste noget glutenholdigt, var der kontakt afregning med fordøjelsesgener og opblusning af eksemen.

Men kombinationen af sundere kost, fedttab, hampefrøolie, fokus på A-vitamin og zink, optimering af D-vitamin og glutenfri kost, det gjorde at den eksem Lene havde døjet med hele livet, den gik i dvale.

Da forløbet var færdigt, havde Lene tabt lige over 8 kg fedt.

Idag har hun tabt hele 18 kg og er i uhyggeligt god form.

Og hendes eksem er helt i ro…så længe hun holder sig fra gluten og holder sig til den sunde kost og hampefrøolien.

"LINES" MÆLKESYREGÆREDE GRØNTSAGER

Line havde slem astma og regelmæssige lungebetændelser oveni.

Faktisk var det så slemt, at hun havde 100 sygedage om året og ikke rigtig kunne løbetræne eller træne i det hele taget.

Hun skulle tit have antibiotika til lungebetændelserne og havde ret dårlig fordøjelse, der blev forværret ved hver antibiotikabehandling.

Udover at spise overordnet sundt, så tænke Pia og jeg også, at det bl.a. ville være godt med mælkesyrebakterier.

Tildels for at erstatte nogle af de tarmbakterier, der blev slået ihjel med alle antibiotikabehandlingerne.

Men også fordi at tarmfloraen kan have indflydelse på lungerne og astma.

Så der kunne vi slå 2 fluer med et smæk.

En fødevarekilde til mælkesyrebakterier er syrnede mejeriprodukter, såsom yoghurt, A38, kefir, tykmælk og skyr.

En anden kilde er mælkesyregærede grøntsager.

Da vi bad Line undersøge, om hun kunne mærke en bedring af sin astma og luftvejsproblemer ved at undgå mejeriprodukter, skulle hun have en anden kilde til mælkesyrebakterier end yoghurt o.s.v.; de mælkesyregærede grøntsager.

Så vi gav Line opskriften på mælkesyregærede grøntsager, så hun også kunne spise dem.

Desuden bad vi Line om at tage tilskud af mælkesyrebakterier oveni.

Og det havde en effekt.

Line kunne mærke, at det at udelukke mejeriprodukter, det gjorde en forskel.

Ikke at astmaen gik væk, men symptomerne var værre, når hun spiste mejeriprodukter og blev mindsket på en kost uden mejeriprodukter.

Desuden kunne hun mærke, at fordøjelsesgenerne blev reducerede med alle mælkesyrebakterierne fra de mælkesyregærede grøntsager og tilskuddet af probiotika.

Selv da hun måtte på antibiotika, havde hendes mave det meget bedre, end tidligere.

Line har stadigvæk astma og hun får også lungebetændelser den dag idag.

Men det plager hende ikke lige så meget, hun har ikke lige så mange sygedage, sygdommene fylder ikke lige så meget i hendes hverdag, symptomerne er færre og mildere og hun kan godt løbetræne.

LINES MÆLKESYREGÆREDE GRØNTSAGER

AlleKvindersSundhedsbibelRåmarineretRødkålssalat.jpgSurkål og mælkesyregærede grøntsager kan faktisk være ganske delikate, hvis du selv laver det. Grøntsager er som udgangspunkt fyldt med gavnlige bakterier, der både kan være med til at konservere grøntsagerne, fremelske ekstra K-vitamin og B-vitaminer samt fylde dit tarmsystem med venligtsindede gæster.

Mængde: ½ kg hvilket er nok til mangen en tallerken mad.

Tilberedningstid: 30 minutter med at snitte og salte grøntsagerne, derudover ½-1 uges fermentering men der skal du blot checke kålen 1 gang dagligt.

Holdbarhed: Flere uger på køl hvis grøntsagerne er blevet ordentligt fermenteret og lavet i et sterilt glas, inden de kommer på køl.

Anvendelse: Som tilbehør til fisk, kød, fjerkræ, skaldyr og grøntsager, en smule rørt i en salat, en smule i en lynstegt ret, en smule på en skive fuldkornsbrød.

Køkkentip: Du kan sagtens gå på eventyr med krydderier og krydderurter. Prøv at komme chili, vanilje, kardemomme, peberrod, ingefær, rosmarin, salvie, hvidløg, citrongræs eller oregano i. Du kan erstatte op til 150 gr grøntsager med frugter der egner sig til at blive revet fint, såsom kvæde, æble og hårde pærer. Eller appelsiner skåret i papirtynde skiver.

Køkkengear in action: Et høj-kvalitets rivejern

Sundhedsfif: Fermenterede grøntsager er fyldt med bakterier. Ikke den slags der giver dig en madforgiftning, men probiotiske bakterier, der er vigtige for dit mavetarmsystem. Så spis gerne fermenterede grøntsager hver eneste dag, da det “vildnis” din tarmflora er

Det skal du bruge:
  • 500 gr grøntsager (renset vægt) hvoraf mindst halvdelen er en slags kål og resten kan være gulerødder, rødbeder, søde kartofler, jordskokker, kvæde, der er snittet eller revet helt fint
  • 10 gr hav-, sten-, ørken-, himalaya- eller vulkansk salt
Sådan gør du:
  1. Sørg for at grøntsagerne er snittet eller revet meget fint. Brug enten en ultraskarp køkkenkniv og vær tålmodig og snit helt fint eller brug en køkkenmaskine med et rivejern. Et normalt rivejern vil nærmere flænse alle grøntsagerne fremfor at rive dem.
  2. Kom de fintrevne/fintsnittede grøntsager i en skål og hæld salten over. Rør det godt sammen, så salten er helt jævnt fordelt.
  3. Lad grøntsagerne trække med salten i 10-15 minutter indtil den har trukket noget væde ud og grøntsagerne falder lidt sammen (dog helt uden at miste deres sprødhed).
  4. Nu skal de knuges og presses, så du får knuget så meget væde ud af dem som muligt og for at mørne fibrene i dem. Vask fingrene grundigt og pres samt knug på livet løs derefter. Du skal knuge så megen væde ud af grøntsagerne, at de er dækket af grøntsagssaft.
  5. Kom nu grøntsagerne i et steriliseret patentlågsglas og pres dem godt ned, så de er dækket af grøntsagssaft. Der skal ligge et lille “grøntsagssaftspejl” over grøntsagerne.
  6. Lad dem stå på køkkenbordet og fermentere. De skal stå 3-7 dage, før de er tilstrækkeligt fermenterede. Husk at åbne patentlågsglasset hver eneste dag, så du lukker ekstra luft ud. Rør samtidig i grøntsagerne med en skoldet gaffel eller ske.
  7. Stil grøntsagerne i køleskabet.

VI BAD LINE KOMME  ROSMARIN, SALVIE OG TIMIAN MED I HENDES FERMENTEREDE GRØNTSAGER, DA DE KAN HÆMME VÆKSTEN AF DE BAKTERIER, DER GIVER LUNGEBETÆNDELSE.

FRA SYG TIL RASK PÅ 12 UGER • FÅ STYR PÅ ATOPISK SYGDOM

Could not find video with id 2984604. Maybe it was deleted?

Fra syg til rask på 12 uger med fokus på atopisk sygdom (astma, eksem, nældefeber, høfeber og histaminintolerance)er for dig, der gerne vil gå fra syg til rask (eller i alt fald mindre syg) og selv lære, hvad du kan gøre med kost, motion, ernæring, søvnoptimering, afstressning og livsstilsændringer.

For dig der gerne vil være din egen sundhedsekspert, så du kan få indflydelse på din sundhed og hvad der sker i din krop.

For dig der gerne vil bedre styr på kløe, hosten, prikken og irritation i hud og slimhinder.

Forløbet er både live og online.

Det starter med en hel live dag d. 10. marts og de efterfølgende 12 uger kommer der hver uge et nyt online modul med videoer, guides, opskrifter og øvelser, så du trin for trin bliver klogere på dig selv.

Så du bid for bid spiser dig sundere og raskere.

Så du uge for uger lever dig sundere og raskere.

Halvvejs gennem forløbet er der endnu en live-dag d. 28. april, hvor vi dykker endnu dybere ned i sundheden og der er ekstra spørgetid.

Og 6 gange undervejs er der en 1-times live spørgetime med Umahro, hvor du kan stille spørgmål, Umahro så besvarer live.

Hold 4 er med fokus på atopisk sygdom (astma, eksem, høfeber, nældefeber og histaminintolerance) og starter d. 10. marts.

LÆS MERE OM OG TILMELD DIG HOLD 4

TAG SUNDHEDSRÅDGIVERSUNDHEDSUDDANNELSEN I BASAL SUNDHED • HOLD 2 STARTER 2. MARTS

Min sundhedsrådgiveruddannelse i basal sundhed er for dig, der gerne vil hjælpe eller der allerede hjælper mennesker med at blive sunde igen gennem ændringer og optimering af kost, ernæring, motion og bevægelse, søvn, afstressning, livsstilsændringer og andre sunde tiltag. Og selvfølgelig også hvis du hjælper mennesker med at forblive sunde eller blive endnu sundere.

Du lærer at bruge kost, ernæring, søvnoptimering, optimering af bevægelse og motion, afstressning og livsstilsændringer til at øge sundheden hos dem du hjælper, uanset om udgangspunktet er sygdom eller at de allerede er sunde.

Du får min viden og bedste redskaber fra 2 årtiers arbejde med sundhed med tusindvis af 1-til-1 konsultationer, foredrag, workshops, gruppeforløb og TV-programmer.

Du lærer, hvad sundhed grundlæggende er og hvad der skal til, for at fremme sundheden hos dine klienter på en måde der virker og som de faktisk kan gennemføre. Du lærer, hvordan der er flere veje til sundhed og hvorfor det er vigtigt altid at se på helheden, fremfor kun at fokusere på kost og ernæring eller kun at fokusere på motion eller kun at fokusere på afstressning.

Så ingen unødvendig fanatisme, men fokus på at hjælpe klienter, der hvor de er og med livsstilsændringer, der er indenfor deres rækkevidde.

Måske arbejder du allerede som ernæringsterapeut, kostvejleder, personlig træning, diætist, læge, fysioterapeut, akupunktør, kiropraktor, sundhedsrådgiver, sundhedscoach e.l. og du ønsker at udvide din viden og få endnu flere redskaber til at hjælpe dine klienter.

Eller også er dit mål og ønske, at komme til at hjælpe andre med at være sunde eller blive sunde igen.

Eller måske er du selv en sundheds- og helsenørd, der gerne vil vide endnu mere for dit eget ve og vel.

Hold 2 starter lørdag d. 2. marts og der er allerede en del optagne elever, så send din ansøgning inden holdet er fyldt.

LÆS MERE OM UDDANNELSEN OG HENT DIN ANSØGNING HER

DET SIGER ELEVERNE PÅ HOLD 1

SUPER godt kursus. Jeg har taget mange kurser i årenes løb om kost og nu har jeg fået samlet trådene. Jeg føler mig godt klædt på til at vejlede andre. Har fået et stabilt fundament der er til at bygge videre på. Kan kun anbefales.

-Tina Saggi Pedersen, hold 1

Det har været en spændende rejse! Jeg har været rigtig heldig, at komme på et hold med inspirerende, og kloge med-studerende. Vi har haft rigtig mange gode grin, sjove og dybe samtaler samtidig med at Umahro og Pia har delt ud af deres viden. Ja, der er mange komplicerede sammenhænge i krop, kost og sundhed, men er man til sundhedsnørderi, så er det lige stedet at være. Det har ofte været sådan, at jeg er kørt hjem med en overbelastet frontallap, nåh-oplevelser og et stort smil på læben. God fornøjelse!

-Anna Kristiansen, hold 1

Tillykke med jeres valg af uddannelse, det er et super spændende forløb, der klæder en på, til at man slet ikke kan lade være med at gå ud og hjælpe andre på rette vej. Personligt har jeg virkelig fået en øjenåbner med hensyn til stress modulet. Det burde være obligatorisk for alle at få den viden, i betragtning hvor mange der i dag har været i berøring med stress!

-Jette Straarup, hold 1

Det er det bedste jeg har gjort, sådan føles lige nu, selvom alt den lærdom vi har fået, kun er starten på et helt nyt liv. Jeg er helt vildt overvældet af den lærdom og viden der ligger til grund for uddannelsen. Nogle gange er det måske for nørdet, til at vi kan bruge det fremover, men meget interessant. Uddannelsen holder hvad den lover. Tak!

-Britta Jacobsen, hold 1

Jeg fik det ud af det som jeg ønskede, og så lidt mere til. Det har været et spændende forløb, der klart kan anbefales.

-Jeanette Andersen, hold 1

LÆS MERE OM UDDANNELSEN HER

GRATIS INFORMATIONSMØDE OM HOLD 2 NU PÅ TIRSDAG D. 19. FEBRUAR

Kærlige hilsener,

Umahro

Food Can Change Your Life

Fra syg til rask på 12 uger • Hold 1 • Umahro ved tavle til Features.png