From: Umahro Cadogan <hello@umahro.com>
Subject: KOM (NÆSTEN) MED HJEM I MIT KØKKEN!

Kære ,

Sidste fredag havde jeg 2 ægtepar med i køkkenet.

De havde budt højest på en private dining session med orthomolekylær gastronomi hos mig til AIDS-fondets auktion på Lauritz.com.

[Hvis du tænker ortho-???-gastronomi??? hvad er det? så lad mig forklare, hvad jeg mener med ordet. Orthomolekylær medicin er det der kom inden Functional Medicine.

Ortho betyder “balance” eller “egen” og "molekylær" jo at det er på molekylærniveau. Så orthomolekylær medicin er behandling med “naturens molekyler” (og ja, det kan godt være en lidt vag term).

Molekylærgastronomi er den del af gastronomien, hvor man har en meget kemisk tilgang til madlavning og bruger viden om kemi som udgangspunkt for al tilberedning.

Orthomolekylærgastronomi er sammensmeltningen af de to. Altså mad, hvor der er tænkt på sundhed på molekylærniveau, men hvor smagen samtidig er i højsædet og hvor der er tænkt meget over, hvordan fødevarerne bliver påvirket af tilberedningen. Eller som jeg ynder at sige, mad der er medicin forklædt som himmerigsmundfulde.]

Jeg tænker, du nok godt kunne tænke dig et par af de lækre opskrifter, vi lavede.

Så jeg tager dig et smut med i mit køkken.

BILLEDER FRA AFTENEN


Ovnbagt blomkål til blomkålscremen (se opskriften nedenfor) og ovnbagte søde kartofler til en spicy creme til kammuslinger



Intervalstegt oksemørbrad (se opskriften nedenfor) på blomkålscreme (se opskriften nedenfor) og salat på høvlede jordskokker, papirtynde kvædeskiver, broccolistok i fine tern, blåbær og avokado.


Grillede kammuslinger på spicy creme af ovnbagte søde kartofler og broccoli-cashew-suppe


Kastanjemelsvafler (se opskriften nedenfor), brombær soft ice med baobabpulver og kakaonibs og matcha.

KASTANJEMELSVAFLER


En af mine nye bedste mad-legekammerater er kastanjemelsvafler. De smager simpelthen forbistret godt og hvis du ikke tåler gluten, så kan du jo også spise dem. Men jeg lover dig for, at du nok skal spise dem blot p.g.a. smagen.

Mængde: 7-8 vafler

Tilberedningstid: 15-20 minutter

Køkkengear in action: Et godt dobbeltvaffeljern og evt. en elpisker

Køkkentip: Du kan både variere smagen og konsistensen ved at tilføje flere lækkerier. Kom kakaonibs, hele kardemommesten eller fine tern af æbler eller pærer i for at få både smag og variation i konsistensen. Eller prøv med lidt fintreven appelsin- eller citronskræl. Kokosolie kan erstattes med ghee eller smør.

Sundhedsfif: Kastanjer er umådeligt søde, selvom de ikke indeholder nævneværdige mængder sukker. Så hvis du gerne vil have sødme på en måde, der er ret blid ved blodsukkeret, så er kastanjer et godt valg.

Det skal du bruge:

  • 6 bananer
  • 5 æg
  • 6 dl kastanjemel
  • 1-2 spsk kokosolie (samt ekstra til bagningen)
  • vanilje
  • kanel
  • allehånde
  • kardemomme
  • hav- eller stensalt
  • friskkværnet sort peber

Så nemt er det

  1. Mos bananerne med en gaffel eller en elpisker og pisk dem så med æggene.
  2. Tilsæt kastanjemel af 2-3 omgange mens du rører og pisker, så kastanjemelen ikke klumper, når du laver dejen.
  3. Tilsæt krydderierne og pisk dejen igennem en ekstra gang.
  4. Kom en lille smule kokosolie i vaffelhjernet og hæld 1 d af dejen i per vaffel. Start med at give hver vaffel 2 minutter ved høj varme. Skru så ned for varmen til ca. ⅔ max og giv hver vaffel yderligere 3-4 minutter. Husk at komme lidt ekstra kokosolie i vaffelhjernet, hver gang du bager en ny vaffel.

INTERVALSTEGT OKSEMØRBRAD

Intervalstegning har virkelig revolutioneret min tilgang til kød. Endnu en genial måde at håndtere kød på udover römertopfen. Så tak til drengene fra Restaurant Svineriet i Århus, som jeg lurede dette trick af.

Kort og godt: Kød skal brunes og så ind og ud af en varm ovn en del gange, så varmen fra hver tur i ovnen forplanter sig i kødet, får mere varme tilføres. Overfladen bliver ikke tør og kødet bliver uhørt mørt og kan være næsten rødt, uden man så skal til at flå det i stykker, fordi det slet ikke er færdigt.

Det skal du bruge:

  • 1 god oksemørbrad
  • lidt olivenolie
  • hav- eller stensalt
  • friskkværnet sort peber

Så nemt er det:

  1. Gnid oksemørbraden med olie, salt og peber.
  2. Brun den ved høj varme på en pande. D.v.s. at den skal kort ned på en brandvarm pande på alle kanter og leder, så overfladen på mørbraden bliver brunet og lukket.
  3. Kom mørbraden i et ovnfast fad og giv den 5 minutter i en 200° C varm ovn ved varmluft. Tag det ovnfaste fad ud af ovnen i 10 minutter, inden mørbraden får en omgang mere.
  4. Hvor mange ture mørbraden skal have med 5 min i ovnen og 10 min hvile, det kommer an på hvor størrelsen. En lille let mørbrad skal højst have 2 ture ind og ud af ovnen, hvorimod en stor mørbrad skal have 4-5 ture.

BLOMKÅLSCREME

Der sker noget magisk med blomkål, når du bager dem i ca. 1 time i ovnen, så de bliver gyldenbrune og møre…uden at lugte af prut!

Der kommer en dybde i smagen, der begynder at konkurrere med svampe.

Her laver du det ovnbagte blomkål til en lækker creme.

Tilberedningstid: 75 minutter

Anvendelse: Mens cremen er varm: Som du ville anvende kartoffelmos. Kold: Som en slags mayo eller spread.

Køkkengrej: En virkelig god blender eller stavblender

Køkkentip: Blomkålscremen kan sagtens krydres endnu mere. Prøv at komme lidt chili eller grillet peberfrugt i cremen, mens du blender den. Rør den med kapers efter den er blendet. Kom 1 tsk tahin i cremen…eller miso. Rør den med hakkede friske krydderurter eller med finthakkede nødder. Du kan også bare bruge ovnbagt blomkål “clean”. Bræk det i grove eller fine stykker og server det, som du ville servere dampet broccoli, dampede eller ovnbagte gulerødder o.s.v.

Sundhedstip: Blomkål er jo i korsblomstfamilien, så det indeholder de berømte isothiocyanater. Altså nogle fytokemikalier, der bogstavelig talt får din krop til at øge aktiviteten af enzymer og mekanismer, der nedbryder østrogener og miljøgifte og for kroppens eget antioxidantforsvar, der er langt kraftigere end alle de antioxidanter, du får ind udefra via fødevarer og/eller kosttilskud. Blomkål indeholder også masser af C-vitamin og K-vitamin samt fibre. Så de mætter, er godt for hjerte og kredsløb, understøtter normal immunfunktion og er godt for knogler og andet strukturelt væv.

Det skal du bruge:

  • 1 blomkål
  • ekstra jomfruolivenolie
  • hav- eller stensalt
  • friskkværnet sort peber
  • fintreven skræl og friskpresset saft af ½-1 økologisk citron
  • 2-3 fed hvidløg, knuste
  • 2 tsk Dijonsennep
  • 5-6 dråber fishsauce

Så nemt er det:

  1. Pil bladene af blomkålet og skær stokken af bunden af blomkålet, kom det i et ovnfast fad, stænk med olivenolie og drys med salt og peber. Bag blomkålet i 1 time i en 180° C varm ovn indtil det bliver gyldenbrunt og mørt. Men det må ikke brænde på og branke.
  2. Bræk eller skær blomkålet i grove stykker og kom det i en kraftig blender sammen med citronsaft og -skræl, hvidløg, fishsauce, 2 dl god olivenolie, Dijonsennep og fishsauce og blend det til en tyk luftig og fløjlsblød creme.
  3. Smag til med salt, peber og evt. ½-1 tsk eddike, hvis det mangler lidt syrlighed.

ØNSKER DU PRIVATE DINING MED ORTHOMOLEKYLÆRGASTRONOMI?


Kunne du også tænke dig private dining hos mig med orthomolekylærgastronomi?

Jeg tager gerne imod mindre selskaber på 4-6 personer, hvor vi laver mad sammen i mit køkken.

Og vi kan evt. invitere samme antal ekstra gæster, der ankommer til aftensmad, når vi har lavet den sammen.

Det er også muligt, at jeg kommer til jer.

Prisen ser vi på, men den ligger i den lidt højere ende, så mindst 1.750,00 pr. person, for vi skal jo have ret lækre råvarer og god champagne til (3 glas champagne mindsker jo risikoen for Alzheimers…desværre er det 3 glas om ugen og ikke i døgnet).

Kontakt Maria på 31329770 eller hello@umahro.com, hvis du gerne vil booke en private cooking og dining session med orthomolekylærgastronomi.

P.S. HVIS DU ER SPORTSNØRD OG INTERESSERET I SPORTSERNÆRING

Jeg har lige sendt et nyhedsbrev ud til alle, der har været med til mit foredrag om sportsernæring.


Der løfter jeg sløret for ny viden om, hvorvidt det er godt eller dårligt med low-carb diæter til udholdenhedssport.

LÆS NYHEDSBREVET HER HVIS DU GÅR OP I SPORTSERNÆRING

KH og bon appetit,

Umahro


Sundhedsrevolutionær, køkkenrevolutionær, inspirator, sundheds-nørd, forelsket i mad, tidl. Adjunct Professor in Functional Medicine and Nutrition, trænings-freak, kogebogsforfatter og humørspreder.

FØLG MIG PÅ



KALENDEREN

BETYDER KOSTEN NOGET I FORHOLD TIL BØRNEGIGT OG MEDICIN OG HVAD KAN MAN GØRE RENT PRAKTISK? • LUKKET FOREDRAG TIL GIGTRAMTE BØRNS FORÆLDREFORENING FAMILIEWEEKEND • 13. MARTS • SVENDBORG

LANGTIDSHOLDBART OG BÆREDYGTIGT VÆGTTAB • FOREDRAG PÅ DJURSLANDS FOLKEHØJSKOLE • 15. MARTS • EBELTOFT 

KUN FOR KVINDER • SUNDHEDSFOREDRAG MED UMAHRO KUN FOR DET SKØNNE KØN MED ALT DET BEDSTE FRA "ALLE KVINDERS SUNDHEDSBIBEL" • 15. MARTS 2016 • AALBORG

SPORTSERNÆRING ANNO 2016: SPIS DIG TIL TOPPERFORMANCE, HURTIGERE RESTITUTION OG BEDRE HELING • ÅBENT FOREDRAG • 7. APRIL 2016 • NÆSTVED

SPORTSERNÆRING OG ANVENDT IDRÆTSFYSIOLOGI ANNO 2016 • WEEKENDKURSUS MED ANDERS FABRICIUS NEDERGAARD • 9-10. APRIL 2016

TARMFLORA: NØGLEN TIL ET SUNDT HELBRED • KONFERENCE MED PUK HEALTHCARE • 19. APRIL 2016 • KØBENHAVN

TARMFLORA: NØGLEN TIL ET SUNDT HELBRED • KONFERENCE MED PUK HEALTHCARE • 20. APRIL 2016 • ÅRHUS

INSPIRE CONVENTION 2016 [JEG ER KONFERENCIER OG HOVEDFOREDRAGSHOLDER PÅ PRE-CONVENTION OG HOLDER FLERE FOREDRAG TIL SELVE CONVENTION] • 26-28. AUGUST 2016 • NYBORG

TARMFLORA: NØGLEN TIL ET SUNDT HELBRED • KONFERENCE MED PUK HEALTHCARE • 6. DECEMBER 2016 • KØBENHAVN

TARMFLORA: NØGLEN TIL ET SUNDT HELBRED • KONFERENCE MED PUK HEALTHCARE • 7. DECEMBER 2016 • ÅRHUS

ONLINE FOREDRAG OG WORKSHOPS

Hvis du ikke kan være med live, kan du også købe adgang til optagelserne af mine foredrag og workshops, så du kan se og høre dem online eller downloade dem.

SÅDAN GØR DU SELV NOGET VED FORDØJELSESPROBLEMER

SPIS DIG GLAD OG I BEDRE HUMØR

SPIS DIG TIL MINDRE ASTMA, HOSTE, IRRITATION, ÅNDEDRÆTSBESVÆR OG KLØE

SPORTSERNÆRING ANNO 2016

DE 10 KOSTBUD • FÅ STYR PÅ SUND MED EN GANG FOR ALLE MED KOSTBUD DER VIRKER OG STOP FORVIRRINGEN!

BÆREDYGTIGT OG LANGTIDSHOLDBART VÆGTTAB UDEN HYSTERI OG HOKUS POKUS