ER STIVELSE VÆRRE END CYANID ELLER DET ALLERSUNDESTE DER FIKSER ALLE DINE HELBREDSPROBLEMER?

ER STIVELSE OG KULHYDRATER IN ELLER OUT I 2019?

ER STIVELSE VÆRRE END CYANID ELLER DET ALLERSUNDESTE DER FIKSER ALLE DINE HELBREDSPROBLEMER?

Kære Læser,

Jeg håber at du har haft en god jul og at du er kommet godt ind i 2019.

Nu er det januar – tid til en frisk start på året med mere sundhed.

Der florerer også en masse forslag hertil, nogle mere dubiøse end andre.

Eksempelvis, kører debatten endnu en gang om hvorvidt stivelse og kulhydrater er det allerværste eller det allerbedste for sundheden.

  • Skal man leve low-carb + high fat (LCHF)?
  • Er (animalsk) fedt og protein det usunde, man skal holde sig fra?
  • Eller skal man spise masser af stivelses- og kulhydratholdige fødevarer (altså fuldkorn, kartofler, bælgfrugter, frugter, grøntsager og bær)?

Hvis du kender mig, så ved du nok allerede, hvad mit svar er: Det er både og.

For nogle kan det gøre en kæmpe forskel at skære ned på stivelse og kulhydrater, samt øge indtaget af fedt og protein fra sunde kilder.

Måske endda at fjerne alt stivelse.

For andre er stivelse og kulhydrater for andre på ingen måde et problem.

LAD MIG UDDYBE NÆRMERE VED AT CITERE FRA MIN NYESTE BOG FRA USUND TIL SUND:

HVAD MED BLODSUKKERET OG FRUGTER SAMT RODFRUGTER? (side 96 i bogen)

Som udgangspunkt er der ingen grund til at være bekymret for kulhydraterne i frugter, bær og rodfrugter, når du spiser dem som hele fødevarer. 
Hvis du har problemer med at kontrollere blodsukkeret og/eller har behov for at sænke din blodsukkerbelastning markant, så fokuser mere på stivelsesfattige grøntsager og bær, og hold igen med frugter og rodfrugter. Dog vil det være den sidste ændring, du skal lave for at sænke din blodsukkerbelastning. Start med at bevæge dig mere, se på indtaget af tilsat sukker, fuldkorn og bælgfrugter og sørg for, at du får nok søvn og ikke stresser.

Nogle oplever også, at den sødme der er i frugt kan trigge lysten til at spise mere sødt og overspise. Hvis det er dig, så skal du selvfølgelig tage højde for dette.

MEN ER STIVELSE IKKE USUNDT? (side 119 i bogen)

Stivelse er glukose i lange kæder, der bliver nedbrudt til glukose, når de fordøjes. Så stivelse er i sig selv blot energi. Det er ikke usundt eller farligt. Og husk, at mange hele uraffinerede fødevarer, der er stivelsesholdige (kornprodukter, kartofler, bælgfrugter og rodfrugter), som udgangspunkt er meget sunde og indeholder en masse andre gavnlige næringsstoffer og komponenter, såsom vitaminer, mineraler, sporstoffer, fibre, præbiotika, fytokemikalier og antioxidanter.

Stivelse i raffineret form (hvidt mel kontra hele kerner, kartoffelstivelse i færdigmad kontra hele kartofler o.l.) nedbrydes og optages hurtigt som blodsukker. Hvis du har problemer med blodsukkerreguleringen eller har behov for at mindske din blodsukkerbelastning, giver det mening at holde igen med eller undgå raffineret stivelse. Hvis det ikke er nok, kan det også være, at du skal holde igen med indtaget af “hele” fødevarer, der indeholder stivelse, såsom kartofler, fuldkorn, havregryn, rugbrød, kartofler, bælgfrugter mv.

Stivelse nærer også tarmfloraen. Det er som udgangspunkt godt, og den resistente stivelse, der dannes, når kartofler og ris koges og derefter nedkøles, er potent præbiotika (næring til tarmbakterierne), men hvis tarmfloraen er forstyrret og dysbiotisk, eller hvis du har problemer med overvækst af mikrober i mavesækken og tyndtarmen, kan det være, at du oplever symptomforbedring ved at mindske indtaget af stivelse - også fra hele og uraffinerede fødevarer.

GLYKEMISK BELASTNING OG GLYKEMISK INDEKS (side 106 i bogen)

Glykemisk hva' for noget?

Glykemisk belastning er et begreb, der bruges til at beskrive blodsukkerbelastningen fra den mad, man spiser. Altså hvor meget blodsukker, der frigives, og hvor hurtigt. 
Mad med en høj glykemisk belastning frigiver en større mængde kulhydrater, mens mad med en lav glykemisk belastning frigiver færre kulhydrater over en given periode. Mængden af kulhydrater, samt hvor hurtigt de frigives, bestemmer den glykemiske belastning. En masse raffineret sukker vil give en høj glykemisk belastning, fordi der både er mange kulhydrater, og fordi de er i en form, som optages meget hurtigt.

Der er intet galt med en høj glykemisk belastning i ny og næ. Og hvis du er meget fysisk aktiv, vil du have behov for mad med en høj glykemisk belastning for at kunne levere nok blodsukker til dine muskler og væv, fordi de arbejder og skal have leveret energi. Men at spise mad, der giver en konstant forhøjet glykemisk belastning bliver problematisk, hvis du ikke bevæger dig, eller hvis du har problemer med at kontrollere og omsætte blodsukkeret. 
Den høje belastning leder enten til for meget blodsukker i blodbanen, der kan føre til karamellisering, eller også bliver lever og fedtvæv presset til at skulle optage og lagre en masse ekstra energi og overskride deres normale kapacitet, så lagringen sker med skadevirkninger til følge.

Så den til tider meget sort/hvide – eller for og imod – tilgang og holdning til kulhydrater, stivelse og blodsukker, den holder ikke.

At gøre blodsukker, kulhydrater og stivelse til det eneste vigtige for sundheden, det er en fejl.

Men for nogle, er det meget vigtigt at have styr på deres indtag af kulhydrater, stivelse og få styr på deres blodsukkerbelastning…fordi de har et problem og kan gøre en enorm forskel for deres helbred, ved at få styr på deres blodsukkerbelastning og blodsukker.

Måske er det også vigtigt for dit helbred?

Der er f.eks. ingen tvivl om, at hvis der er type II diabetes, hjertekar- og kredsløbssygdomme eller andre af de klassiske livsstils- og velfærdssygdomme på spil, så er det vigtigt at finde ud af, om du skal skære i mængden af kulhydrater og have bedre styr på blodsukkeret…eller om det faktisk slet ikke er der, du skal lave den store ændring, men derimod sætte ind på andre områder.

Er det dig?

Så se her:

1-DAGS WORKSHOP: FÅ STYR PÅ LIVSSTILS- OG VELFÆRDSSYGDOMME • SØNDAG D. 13. JANUAR 

Spis, motioner og lev dig fra overvægt, type II diabetes, hjertekar- og kredsløbsproblemer og forhøjet blodtryk

  • Har du en livsstilssygdom (overvægt, type II diabetes, hjertekar- og kredsløbsproblemer og forhøjet blodtryk)?

  • Vil du vide, hvad du kan gøre med kost, livsstil, motion, træning, søvn, afstressning og livsstilsændringer for at få det bedre?

  • Søger du redskaber, så du selv kan få styr på din sygdom og mindske risikoen for komplikationer?

  • Vil du gerne vide, hvilken rolle bugfedme og overvægt spiller i udviklingen af velfærds- og livsstilssygdomme?

  • Arbejder du med patienter og klienter med livsstilssygdomme?

  • Eller er du pårørende til en person med en livsstils- eller velfærdssygdom?

Så vær med søndag d. 13. januar 2019 kl. 10:00-17:00, når jeg går i dybden med velfærds- og livsstilssygdomme og lær hvordan du kan få det bedre!

Jeg glæder mig til at inspirere dig til alt den sundhed og vitalitet, du ønsker og fortjener.

Kærlige hilsener,

Umahro

Food Can Change Your Life

Fra syg til rask på 12 uger • Hold 1 • Umahro ved tavle til Features.png