From: Umahro Cadogan & Lone Rasmussen <kontakt@slipslikket>
Subject: Glædelig 1. advent

Kære Læser,

1. advent har smidt en luftig og blød dyne af sne over landet, og så er julemåneden for alvor sparket igang. Er du en af dem, hvis kalender allerede midt i oktober er fuldt booket af julefrokoster, juleafslutninger, juleklippeklistrer og hvad har vi – og tænker du med gru på de mange ekstra godter der ryger indenbords?

Fortvivl ikke. Nyd det. Nyd det i fulde drag – og øv dig på at have en positiv dialog med din hårdt prøvede samvittighed.

Ikke noget med konstant at være presset over de mange spiser, du bliver udsat for. Vælg det du har lyst til – og lad dig ikke overtage af traditioner og “jamen vi plejer da”. Det kan godt være I ALTID har spist æbleskiver OG vafler OG konfekt OG frugtflæsk til 1. adventshyggen. MEN du er vigtigst – så har du ikke lige lyst, så lad være.
Julen er hjerternes fest, og vi gør alt muligt for at glæde andre. Glæd dig selv ved at tale pænt og kærligt til dig selv – og lad være med at ødelægge fornøjelsen, ved at inviterer dit indre tankemonster med til festen.

Vil du alligevel gerne have lidt inspiration til at vælge bedre og ikke overgive dig komplet til din reptilhjerne, så får du her opskriften på en festlig grøn kagebund, du kan toppe med alskens lækkerier.

Vores næste live foredrag bliver først i 2013, men i oktober optog vi vores foredrag, så du allerede kan se 1 t. og 40 minutters online kærlig inspiration, provokation og information til at vælge bedre for DIG.

JA TAK, JEG VIL GERNE INSPIRERES MED ‘SLIP SLIKKET’ LIGE NÅR DET PASSER MIG VIA MIN COMPUTER.

Velsmagende og kærlige hilsener,

Umahro & Lone