Kære Læser,
Synes du også, at 26 minutter var alt for lidt tid til at fortælle Allan og Marias historier i første afsnit af sæson 2 af "Kan man spise sig rask?" på TV2?
Jeg, Pia (og produktionsselskabet der laver programmet) ville ønske, vi havde meget mere tid til rådighed, så vi kunne nå at vise og fortælle meget mere, end hvad vi kunne nå på 13 minutter til h.h.v. Allan og Maria.
Heldigvis kan jeg dele mere med dig her i nyhedsbrevet.
Så her får du mere viden og information, end vi kunne få med i de 26 minutter.
P.S. Det bliver et lidt langt nyhedsbrev, for der er jo meget information at dele. Læs hele nyhedsbrevet. Jeg lover dig, det er din tid værd.
BASISRÅDENE TIL ALLE DELTAGERNE
De kostråd og guidelines Pia og jeg gav til alle deltagerne, var en let tilpasning af de 10 kostbud, jeg har brugt som udgangspunktet for mine kostanbefalinger i stort set al den tid, jeg har arbejdet med sundhed.
Så alle deltagerne i programmet (også dem i sæson 1 sidste år) fik følgende at vide:
- Få mindst 600 gr grøntsager, bær og frugter om dagen. Det svarer til 6 håndflader eller håndfulde om dagen. Du må gerne spise endnu mere!
- Få 1 håndflade sundt protein – animalsk eller vegetabilsk - til hvert hovedmåltid. Sunde kilder er fisk, bælgfrugter, æg, fjerkræ, vildt, rogn, skaldyr, magert kød og syrnede mejeriprodukter.
- Spis mad hvor du faktisk ved hvad ingredienserne og indholdet er, så du kan sikre dig, at du spiser sundt. Hvis du selv laver maden fra bunden af, bliver det meget nemmere at have overblik over, hvad det egentlig er, du indtager.
- Hold virkelig igen med tilsat sukker og overvej, om du skal prøve en periode helt uden tilsat sukker, for at se hvor meget du egentlig spiser og hvordan det påvirker dig. Derefter kan du nyde det med omtanke, alt efter hvad du kan tåle.
- Få sundt fedt via maden i alle dagens måltider: Nødder, mandler, frø, kerner, fisk, æg, rogn, skaldyr, avokado, oliven og syrnede mejeriprodukter. Sørg for at få omega-3 fedtsyrer dagligt.
- Stivelse er ikke sukker, men spis hovedsageligt stivelse i form af hele ubearbejdede fødevarer såsom rodfrugter, bælgfrugter, kartofler, fuldkorn og søde kartofler. Få som udgangspunkt ½-1 håndflade stivelsesholdige fødevarer til hvert hovedmåltid.
- Drik vand og the som du ønsker. Kaffe med måde.
- Spis afbalancerede måltider med hovedvægt på grøntsager, nogle bær og frugter, moderate mængder sundt protein og en passende mængde stivelse samt sundt fedt. Brug T-tallerkenen som et udgangspunkt. Mange fungerer godt med 3 hovedmåltider, men det kan også være flere eller færre måltider.
- Kalorier tæller selvfølgelig! Hvis du spiser for mange, selv i form af sund mad, er det usundt og du vil tage på. Hvis du skal tabe fedt, skal du være i kalorieunderskud.
- Hvis du drikker alkohol, drik virkelig med måde, i gennemsnit en lille genstand i døgnet eller hvert andet døgn. Og for nogle vil det være bedst helt at lade være.
Disse 10 kostråd er generelle og overordnede. Enkeltpersoner kan have behov for at justere og tilpasse dem efter behov, helbredstilstand, vaner og udgangspunkt.
Vi tilpassede kosten for hver deltager i forhold til deres sygdom/diagnose, symptomer, helbredshistorie, tests og undersøgelser og hvad de selv havde erfaret var godt eller dårligt.
ALLAN FIK D-VITAMIN NIVEAUET PÅ PLADS…UDEN TILSKUD!
Allan fra første afsnit af sæson 2 af "Kan man spise sig rask?" havde et D-vitamin, der lå i den lave ende.
Det var på 68 nmol/L. Det er ikke decideret mangel – det danske normalområde går fra 50 nmol til 160 nmol/L og under 50 nmol/L begynder risikoen for knogleskørhed at stige – men det er heller ikke optimalt.
D-vitamin er ikke blot vigtigt for knoglerne, men også for normal immunfunktion, normal hjertefunktion, normal muskelfunktion, for kredsløbet, for energiomsætning og blodsukkerregulering, for lungerne, for hjernen samt nervesystemet og er med til at gøre kroppen bedre i stand til at holde velfærdssygdomme i skak.
Det er egentligt ikke mærkeligt at D-vitamin er vigtigt i så mange sammenhænge, for D-vitamin bliver brugt til at lave et væld af signalstoffer, der bliver brugt til at regulere immunfunktion, cellevækst, energiomsætning, kredsløb, neurologisk funktion, kalkbalancen, knogleomsætning og meget mere. Signalstoffer der bruges til at skrue op eller skrue ned for disse.
Hvis der ikke er nok D-vitamin, så mangler kroppen pludselig en kontrolmekanisme til at styre alle disse systemer og mekanismer.
Du kan nærmest tænke på D-vitamin som en slags molekylært brevpapir, der bliver brugt, når der skal sendes beskeder til celler og væv om at der enten skal skrues op eller ned.
Men hvis der ikke er nok "brevpapir", så kan man jo ikke sende et brev, selvom der pludselig er behov for at sende en besked om at skrue op eller at skrue ned.
Meget tyder på, at det er en fordel at have et D-vitamin omkring 80 nmol/L for raske personer og måske omkring 120 nmol/L eller endnu højere, hvis der er sygdom eller problemer med inflammation.
Allan havde både problemer med inflammation og der var jo også decideret sygdom i form af søvnapnø, astmalignende symptomer og forhøjet blodtryk.
Derfor anbefalede vi ham, at han skulle have D-vitamin-niveauet op omkring 120 nmol/L i håb om, at det kunne hjælpe på nogle af hans symptomer.
En måde at øge D-vitamin-niveauet på, er ved at spise et tilskud med D-vitamin.
Husk i så fald at da D-vitamin er fedtopløseligt, så er det bedst med tilskud, der er opløst i olie. Med andre ord så er tabletter i tørform og kapsler fyldt med kalk samt D-vitamin ikke optimale, da optageligheden kan mindskes.
Du kan også spise fødevarer med D-vitamin i. De bedste er fed fisk, mager fisk, rogn, skaldyr, okse- og kalvelever, æggeblommer, fuldfede mejeriprodukter og fiskelever.
Der er også D-vitamin i svampe, men det er vitamin D2 og ikke D3, der er den form, der dannes i huden ved soleksponering.
Og selvfølgelig er solstråler også en smart måde, at få D-vitamin, da der dannes D-vitamin i huden, når den bliver ramt af UV-stråler.
Men det kræver, at du er ude i solen, og at solen er stærk nok.
Allan sagde, at han helst ville spise og leve sig til mere D-vitamin, fremfor at tage et tilskud.
Pia og jeg tænkte, at det måske var svært at få ham fra 68 nmol/L til 120 nmol/L "bare på mad og solskin".
Men vi tog fejl.
Allan startede jo med at spise meget kød og nærmest ikke noget fisk eller nogle grøntsager.
Første gang jeg mødte Allan og spurgte ham, hvad han spiste, var svaret "rødt kød".
"Og dertil?" spurgte jeg.
Allans svar var "mere rødt kød".
Iløbet af ganske kort tid, havde han fuldstændig omlagt sin kost, så han fik mindst 1 kg grøntsager, bær og frugter dagligt.
Og han spiste fed fisk hver eneste dag.
Desuden var han udenfor i solen hver eneste dag, for enten at gå, cykle eller løbe.
Allan var brunere end jeg var, da vi afsluttede hans forløb i sensommeren 2018.
Og hans D-vitamin-niveau det kom op på 118 nmol/L helt "au naturel".
Det der gjorde det, var selvfølgelig godt med fed fisk (og æg, som Allan også spiste hyppigt som en alternativ proteinkilde istedet for det røde kød) og at han fik sol dagligt.
Men der var nok endnu flere ting i spil.
Et lavt D-vitamin kan selvfølgelig være en markør for, at man ikke får nok gennem kosten eller via egenproduktion i huden efter soleksponering.
Men lavt D-vitamin kan også være tegn på en høj grad af "usundhed".
Hvis der er kronisk inflammation, så stiger forbruget af D-vitamin, da det jo bliver brugt til at regulere immunresponsen.
Hvis der er ukontrolleret oxidativt stress, så går det nok også udover niveauet af D-vitamin.
Ved for meget kropsfedt, kan det også sænke niveauet af D-vitamin i blodprøver, fordi D-vitaminet bliver "gemt" i fedtvævet.
Rygning kan sænke D-vitamin, fordi man nedbryder mere p.g.a. skadevirkningerne af tobaksrøgen.
Og Allan var jo blevet markant sundere – fra få til masser af grøntsager, bær og frugter, fra for høj kropsfedtprocent til helt normal vægt og fedtprocent, fra megen inflammation til lidt inflammation – så hans "forbrug" af D-vitamin var faldet, samtidig med, at han havde øget indtaget og hans egenproduktion i huden med alt den sol han fik.
Så hvis du har for lavt D-vitamin eller D-vitamin i den lave ende, så overvej både om du skal have mere D-vitamin via kost, sol og/eller tilskud, men også om du rent fysiologisk har et "overforbrug", der kunne mindskes ved at blive sundere.
P.S. Hvis du ikke kan få målt dit D-vitamin hos egen læge, men gerne vil vide, hvad niveauet er, kan du bruge denne test, som du selv kan tage, da du blot skal prikke dig i fingeren. Det er den test, jeg anbefaler deltagerne på mine 12-ugers forløb at bruge, hvis de ikke kan få målt D-vitamin hos egen læge.
SKAL DU HAVE HJÆLP FRA MIG OG MIT TEAM TIL AT BLIVE SUNDERE ELLER VÆRE RASK IGEN?
Mit team og jeg har en klar mission: Vi vil gøre alt vi kan, for at give dig al den sundhed, glæde, energi og vitalitet, som du både ønsker og fortjener.
Hvordan gør vi så det?
Udover inspirationen her i nyhedsbrevet, på sociale medier (FaceBook og Instagram), i TV og podcasts, står vi klar til at hjælpe dig med endnu mere sundhed, glæde, energi og vitalitet på følgende måder:
-
-
-
-
-
-
-
FRA SYG TIL RASK PÅ 12 UGER • FÅ STYR PÅ LIVSSTILSSYGDOMME ELLER ATOPISK SYGDOM
Fra syg til rask på 12 uger er for dig, der gerne vil gå fra syg til rask (eller i alt fald mindre syg) og selv lære, hvad du kan gøre med kost, motion, ernæring, søvnoptimering, afstressning og livsstilsændringer.
For dig der gerne vil være din egen sundhedsekspert, så du kan få indflydelse på din sundhed og hvad der sker i din krop.
Forløbet er både live og online.
Det starter med en hel live dag og de efterfølgende 12 uger kommer der hver uge et nyt online modul med videoer, guides, opskrifter og øvelser, så du trin for trin bliver klogere på dig selv.
Så du bid for bid spiser dig sundere og raskere.
Så du uge for uger lever dig sundere og raskere.
Halvvejs gennem forløbet er der endnu en live-dag, hvor vi dykker endnu dybere ned i sundheden og der er ekstra spørgetid.
Og 6 gange undervejs er der en 1-times live spørgetime med Umahro, hvor du kan stille spørgmål, Umahro så besvarer live.
DE KOMMENDE HOLD
Hold 3 er med fokus på velfærds- og livsstilssygdomme og starter d. 23. februar.
Hold 4 er med fokus på atopisk sygdom (astma, eksem, høfeber, nældefeber og histaminintolerance) og starter d. 10. marts.
FRA USUND TIL SUND PÅ 12 UGER
Rigtig mange har spurgt, om ikke vi kan lave et program, der minder om fra syg til rask på 12 uger, men hvor fokus er på at være og blive sundere og hvor det for folk, der ikke er syge.
De vil gerne have viden, inspiration, værktøjer og være med i et fællesskab, hvor mere sundhed er det fælles mål for alle.
Men de synes ikke, de er syge som sådan.
Og derfor passer "fra syg til rask på 12 uger" forløbene ikke rigtig for dem.
I har talt og vi har lyttet.
Derfor er mit team og jeg i fuld gang med at gøre klar til "Fra usund til sund på 12 uger • Få al den sundhed, glæde, energi og vitalitet, som du ønsker og fortjener".
Vi starter d. 23. februar.
Hvis det lige er noget for dig, så skynd dig at tilmelde dig interesselisten for hold 1 på forløbet.
SUNDHEDSUDDANNELSE I BASAL SUNDHED
Min sundhedsuddannelse i basal sundhed er for dig, der gerne vil hjælpe eller der allerede hjælper mennesker med at blive sunde igen gennem ændringer og optimering af kost, ernæring, motion og bevægelse, søvn, afstressning, livsstilsændringer og andre sunde tiltag. Og selvfølgelig også hvis du hjælper mennesker med at forblive sunde eller blive endnu sundere.
Du lærer at bruge kost, ernæring, søvnoptimering, optimering af bevægelse og motion, afstressning og livsstilsændringer til at øge sundheden hos dem du hjælper, uanset om udgangspunktet er sygdom eller at de allerede er sunde.
Du får min viden og bedste redskaber fra 2 årtiers arbejde med sundhed med tusindvis af 1-til-1 konsultationer, foredrag, workshops, gruppeforløb og TV-programmer.
Du lærer, hvad sundhed grundlæggende er og hvad der skal til, for at fremme sundheden hos dine klienter på en måde der virker og som de faktisk kan gennemføre. Du lærer, hvordan der er flere veje til sundhed og hvorfor det er vigtigt altid at se på helheden, fremfor kun at fokusere på kost og ernæring eller kun at fokusere på motion eller kun at fokusere på afstressning.
Så ingen unødvendig fanatisme, men fokus på at hjælpe klienter, der hvor de er og med livsstilsændringer, der er indenfor deres rækkevidde.
Måske arbejder du allerede som ernæringsterapeut, kostvejleder, personlig træning, diætist, læge, fysioterapeut, akupunktør, kiropraktor, sundhedsrådgiver, sundhedscoach e.l. og du ønsker at udvide din viden og få endnu flere redskaber til at hjælpe dine klienter.
Eller også er dit mål og ønske, at komme til at hjælpe andre med at være sunde eller blive sunde igen.
DET SIGER ELEVERNE PÅ HOLD 1 (DER SKAL TIL EKSAMEN D. 8-10. FEBRUAR)
Tillykke med jeres valg af uddannelse, det er et super spændende forløb, der klæder en på, til at man slet ikke kan lade være med at gå ud og hjælpe andre på rette vej. Personligt har jeg virkelig fået en øjenåbner med hensyn til stress modulet. Det burde være obligatorisk for alle at få den viden, i betragtning hvor mange der i dag har været i berøring med stress!
-Jette Straarup, hold 1
Det er det bedste jeg har gjort, sådan føles lige nu, selvom alt den lærdom vi har fået, kun er starten på et helt nyt liv. Jeg er helt vildt overvældet af den lærdom og viden der ligger til grund for uddannelsen. Nogle gange er det måske for nørdet, til at vi kan bruge det fremover, men meget interessant. Uddannelsen holder hvad den lover. Tak!
-Britta Jacobsen, hold 1
Jeg fik det ud af det som jeg ønskede, og så lidt mere til. Det har været et spændende forløb, der klart kan anbefales.
-Jeanette Andersen, hold 1
Kærlige hilsener,
Umahro
Food Can Change Your Life
