From: Umahro Cadogan <hello@umahro.com>
Subject: UMAHROS JULEKALENDER 2014 • 1. DECEMBER • MOVE IT!

Kære Læser,

Så er årets sidste måned i gang.

Du har forhåbentlig holdt dig nogenlunde sund, energetisk og vital i årets foregående 11 måneder.

Det kan sagtens lade sig gøre her i december, selvom der også er nogle juleænder m.m., der skal nydes.

DAGLIG BEVÆGELSE GØR DIG GODT … ISÆR I DECEMBER!

Hvis du har hørt nogle af mine foredrag her i 2014 eller i 2013, kan det være, at du har hørt ordene "Vi har fundet ungdommens kilde … den hedder sved!".


Og det er så sandt, som det er sagt.

En af de allervigtigste ting, hvis du både vil have sundhed, energi, vitalitet og glæde, er at bevæge dig dagligt.

Så hvis du får bevæget dig hver eneste dag har i julemåneden, vil det gøre en kæmpe forskel hvad angår energi, humør, velvære og kropssammensætning.

Du vil bl.a. få følgende fordele ud af at bevæge dig hver eneste dag:

  • Fordelingsnøglen mellem kalorieforbrug og kalorielagring forskydes i retning af kalorieafbrænding til energi og varme, fremfor midtersektionspolstring, når du bevæger dig og i en del timer derefter.
  • Træning og bevægelse mindsker produktionen af signalstoffet ghrelin. Ghrelin bliver produceret af mavesækken og stimulerer sult samtidig med at det forhaler energifordelingsnøglen, så mere energi lagres og mindre energi bruges.
  • Træning og bevægelse øger produktionen af neurotransmitterne dopamin og serotonin, der begge spiller vigtige roller i mæthed og appetitregulering.
  • Træning og bevægelse stabiliserer dit blodsukker.
  • Træning og bevægelse øger produktionen af Brain-Derived Neurotrophic Factor (BDNf), der er er hjernens væksthormon. Og det er nok ikke en dårlig ide med noget der stimulerer hjernevækst som modvægt til julens alkohol, der godt kan virke nedbrydende på hjernen i de mængder, der nogle gange sniger sig indenbords

Så en gave du kan give dig selv, hver eneste dag her i december (og hele 2015), er at bevæge dig.

Gå, løb, cykel, træn med en KettleBell, løft noget jern, spin, lav yoga, sprint, spil tennis, spil badminton, lav armbøjninger, Crossfit, gymnastik.

Move it baby!

HVAD NU HVIS DU IKKE KAN KOMME I ET TRÆNINGSCENTER ELLER LIGNENDE? SÅ LAV HAMRENDE EFFEKTIV HJEMMETRÆNING!

Jeg har jo lidt travlt, som du måske har bemærket.

Jeg rejser meget og laver også en hel del, når jeg er på hjemmebane her i Danmark.

Derfor har jeg ikke altid 1-2 timer til at gå i et træningscenter.

Men det bliver aldrig en hindring for at træne eller en undskyldning for ikke at få trænet og bevæget mig.

For man kan altid lave kropsvægtsøvelser.

To af mine yndlingstræningspas er:

  • 10 burpees i minuttet i 10-15 minutter. På 10-15 minutter får jeg et særdeles effektivt træningspas, der ikke kræver andet end et par kvadratmeters gulvplads. (Hvis du er i tvivl om hvad burpees er, så læs mit blogindlæg om burpees her.)
  • German Volume Training-inspireret kropsvægtsprogram med armbøjninger, lunges, maveøvelser eller rows, airsquats og evt. burpees eller sjipning.

GERMAN VOLUME TRAINING-INSPIRERET KROPSVÆGTSPROGRAM

German Volume Training (også kaldet tysk volumetræning), er en træningsmetode til styrketræning, hvor man får presset så mange gentagelser som muligt ind på ganske kort tid. Det giver massiv muskelvækst og god udvikling af styrke. Ideen er at man vælger to øvelser og så laver 10 gentagelser af den ene, 10 gentagelser af den anden øvelse og så holder pause.

Det gentages 10 gange, så man får lavet 100 gentagelser af hver øvelse.

Du kan også gøre noget lignende med kropsvægtsøvelser.

Lav følgende uden pause i mellem hver øvelse:

  • 10 armbøjninger
  • 10 lunges
  • 10 maveøvelser (eller rows hængende under et bord eller med en TRX eller en MobileFit)
  • 10 airsquats
  • eventuelt 1 burpee, 30-60 sekunders skyggeboksning eller 30-60 sekunders sjipning
  • Og så starter du forfra og laver 10 runder samlet, så du får lavet 100 armbøjninger, 100 lunges o.s.v.

Hvis 10 runder er for meget, så laver du bare 5 runder.

Hvis 10 armbøjninger er for mange i hver runde, så laver du bare 5 armbøjninger i hver runde. Og hvis du ikke kan lave armbøjninger, så lav armstand.

Nå ja, jeg har også både en romaskine, KettleBells, sjippetov, MobileFit, TRX og en pull/chinup bar derhjemme, så jeg også kan lave anden træning, uden at jeg skal udenfor en dør … eller i det mindste længere end min tagterasse.

DAGENS ANBEFALING: FRESH FOOD PEOPLE

Hvis du spiser kød, så vil jeg klart anbefale dig, at spise kød (og indmad) fra dyr, der har gået på græs hele deres liv.

Ikke kun for dyrenes skyld, men også for din egen skyld.

Når dyr går på græs ændres næringsindholdet ganske markant.

Fedtmængden bliver lavere og balancen mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer, bliver langt bedre.

Desuden stiger indholdet af visse vitaminer, mineraler og sporstoffer også, når dyr får græs og planter, der er deres naturlige føde.

Og sidst men ikke mindst: Hvis dyr går på græs hele året, så bliver de miljøneutraler, da de bidrager lige så meget, som de "forurener" med methan-prutter o.s.v.

Og nu er det blevet nemt at få fingrene i kød, der virkelig er godt på alle leder og kanter.

Fresh Food People sælger nemlig kød fra naturplejedyr.

Det vil sige, at de sælger kødet fra køer, geder og får, der har brugt hele livet på at afgræsse naturarealer og derfor er opfostret på sol, vind, vejr og de planter, de kunne gumle i sig ude på marker, enge og strande.

Du får det lækrest og bedste kød, både for dine smagsløg, din sundhed og moder natur.

Så hvad venter du på?

HOP STRAKS VIDERE TIL FRESH FOOD PEOPLES HJEMMESIDE OG BESTIL NOGET KØD FRA FRITGÅENDE NATURPLEJEDYR

HVIS DU GERNE VIL HAVE SÅDAN VIDEN HVER ENESTE MÅNED I MERE END ET ÅR, SÅ SKAL DU MED PÅ SUNDHEDSREVOLUTIONÆR HOLD 9 DER STARTER MANDAG D. 19. JANUAR NÆSTE ÅR

SKRIV DIG PÅ INTERESSELISTEN TIL SUNDHEDSREVOLUTIONÆR HOLD 9

KH og bon appetit,

Umahro a.k.a. Fidel Gastro
Inspirator, sundheds-nørd, forelsket i mad, adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, træinings-freak, kogebogsforfatter og humørspreder

KALENDEREN

VITALITET: FÅ ENDNU MERE AF DET MED SUNDHED OG SEKSUALITET • FOREDRAG SAMMEN MED SEXOLOG YAZMIN FOX • 4. DECEMBER • KØBENHAVN

HJÆLP TIL SELVHJÆLP VED DEPRESSION, BIPOLÆR LIDELSE, OCD, ANGSTTILSTANDE OG PSYKISK SÅRBARHED • HJÆLP TIL SELVHJÆLPSWORKSHOP • 6. JANUAR 2015 • KØBENHAVN

SÅDAN GØR DU SELV NOGET VED DINE FORDØJELSESPROBLEMER • FOREDRAG • 6 JANUAR 2015 • KØBENHAVN

HJÆLP TIL SELVHJÆLP VED AUTISME, ADHD, ASPERGERS O.L. • HJÆLP TIL SELVHJÆLPSWORKSHOP • 8. JANUAR 2015 • KØBENHAVN

VITALITET: FÅ ENDNU MERE AF DET MED SUNDHED OG SEKSUALITET • FOREDRAG SAMMEN MED SEXOLOG YAZMIN FOX • 13. JANUAR 2015 • KØBENHAVN

FÅ DET ALLERSUNDESTE 2015 • FOREDRAG • KØBENHAVN • 15. JANUAR 2015

SUNDHEDSREVOLUTIONÆR HOLD 9 • HJÆLP TIL SELVHJÆLP • MANDAG D. 19. JANUAR 2015

SUNDHEDSREVOLUTIONÆR HOLD 9 • RÅDGIVER • MANDAG D. 19. JANUAR 2015

SUNDHEDSREVOLUTIONÆR HOLD 9 • BEHANDLER • MANDAG D. 19. JANUAR 2015

VITALITET: FÅ ENDNU MERE AF DET MED SUNDHED OG SEKSUALITET • FOREDRAG SAMMEN MED SEXOLOG YAZMIN FOX • 13. JANUAR 2015 • KØBENHAVN

VITALITET: FÅ ENDNU MERE AF DET MED SUNDHED OG SEKSUALITET • FOREDRAG SAMMEN MED SEXOLOG YAZMIN FOX • 29. JANUAR 2015 • ÅRHUS