From: Umahro Cadogan <nyhedsbrev@umahro.com>
Subject: 1 MONTH DOWN, ANOTHER 11 FANTASTIC MONTHS TO GO!

Kære Læser,

Selvom vi kun er 1 måned inde i året, så har det været godt run på hos mig.

Jeg har nået 4 hjælp til selvhjælpsworkshops, været 1 uge på Gran Canaria (med en arbejdsopgave), tilset 18 elitecykelryttere hvoraf nogle var udbrændte (men nu er på vej op til overfladen igen), sat flere internationale CEOs igang med personligt tilpassede Executive Power® programmer, skrevet en kronik om motion og stress der har skabt røre (mere om den nedenfor), afholdt 30 personlige konsultationer, holdt en del foredrag, nået omkring 25 dejligt hårde træningspas, startet et peak performance program for deltagerne på Fitness.dk’s elite cykel og triathlon-hold, gentestet nogle af verdens bedste atleter (både en del af de ovennævnte cykelryttere og nogle af de allerbedste i andre sportsgrene), startet en kampagne med Urtekram og været i gang med at få nogle af de bedste genprofileringsværktøjer til Danmark.

Hvordan får jeg energi til det?

  • Jeg drikker 1/2-1 L friskpresset grøntsagsjuice dagligt
  • Spiser en stenalder-baseret kost (men ikke rent Paleo)
  • Træner 5-7 dage om ugen
  • Bruger tid og energi sammen med folk jeg elsker
  • Opsøger nye spændende venskaber og samarbejdspartnere
  • Spiser en mindre krig af kosttilskud (som lige min krop har brug for)
  • Nyder et lille afmålt kvantum virkelig gode flødeboller
  • Udfordrer min hjerne og hjerte
  • Giver min hjerne ro med meditation
  • Drikker masser af grøn the

Forhåbentligt rykker tingene også hos dig, på den helt perfekte måde.

ER MOTION KUREN MOD STRESS?

Mandag d. 21. bragte Berlingske en kronik om motion og stress, som jeg har skrevet sammen med erhvervspsykologen Majken Matzau. Vi var ret friske og provokerende med overskriften, der var “motion til stress-sygemeldte er en katastrofe”.

Sådan en overskrift sætter selvfølgelig godt gang i debatten. Nogle blev så provokerede, at de ikke læste hele kronikken, men blot sprang direkte i blækhuset og blæste til “modangreb”.

Det vi faktisk skrev, var at hård motion er en katastrofe for stress-sygemeldte, der simpelthen er kollapset af stress.

Det skrev vi, fordi vi begge har set nogle ret grimme tilfælde, hvor stress-sygemeldte er blevet rådet eller ligefrem tvunget til at lave 5-10 timers hård fysisk træning om ugen…og med helt katastrofale resultater.

Hvis man er i de tidlige og mildere stadier af stress – altså man er “stresset”, men er ikke nået dertil, hvor man sætter sig ned på åben gade, intet kan overskue og græder eller får heftig hjertebanken – så er motion godt.

Men når man først har krydset grænsen, hvor sind og krop har slået fra p.g.a. stress, så er hård træning ikke længere en kur, men en katastrofe.

Hvis man først er gået i sort med et stress-kollaps, så skal der ro og hvile til.

Hård udholdenheds- og styrketræning er virkelig fantastisk for sundhed i både krop og sind.

Det virker mod stort set alle de problemer, vi døjer med i moderne industrisamfund. Det virker også forebyggende på stress-kollaps.

Den eneste undtagelse er, når folk først er gået ned med stress i klinisk forstand.

Der virker hård motion bare ikke. Tværtimod.

Til gengæld vil gåture, blid yoga, tid i skoven, tid ved stranden, rolige cykelture og masser af søvn og hvile gøre underværker.

Når man så er kommet sig helt ovenpå stress-kollapset, så kan man begynde at motioner igen. Men det kan godt tage op til et år virkelig at komme sige efter stress-kollaps.

LÆS KRONIKKEN HER

Selvom der har været en masse yderligere presse på baggrund af kronikken, så er Majken og jeg ikke færdig med emnet. Det er det for vigtigt til.

Vi har fået en sand stormflod af mails, Tweets, SMSer og FaceBook beskeder fra folk, der har været gennem et stresskollaps og er blevet sat til at træne hårdt, som bare har fået det endnu værre.

I de allerværste tilfælde, har folk fået at vide, at de skulle møde op til 5-10 timers hård træning hver uge, for at kunne fortsætte med sygedagpengene.

Ikke en eneste af dem, har kunnet holde til det.

En valgte at hæve sin pensionsopsaring, så hun havde 8 måneder til at komme sig i eget tempo med hvile, gåture, cykelture og tid i naturen, fremfor flere timer i et træningscenter på samtlige af ugens hverdage.

Men der er også mange steder, hvor man er rigtig dygtig til at passe på stress-kollapsede, så de får ordineret hvile, gåture, rolige cykelture og “naturtid”, som der lige præcis er den rette “fysiske træning” ved stress-kollaps. Så det er langt fra 100% lort og nul lagkage.

Vi starter med at afholde en 3-timers workshop “Motion og stress: Synd eller frelse?” torsdag d. 21. marts kl. 13:00-16:00.

LÆS MERE OM WORKSHOPPEN ‘MOTION OG STRESS: SYND ELLER FRELSE?’

JEG KOMMER TIL ÅRHUS 8-10. FEBRUAR

Jeg har konsultationer og hjælp til selvhjælps workshops i Århus fra fredag d. 8. til søndag d. 10. februar.

Torsdag d. 7. februar skal jeg holde et lukket foredrag i Århus for Dansk Magisterforenings studenterafdeling og så bliver jeg i byen fredag, lørdag og søndag, så jeg kan få tid til at besøge min mor, søstre, far og stedfar.

Men lidt mere sundhed skal der jo også spredes:

  • Fredag d. 8. februar afholder jeg personlige konsultationer hele dagen. Der er stadigvæk ledige tider, så hvis du vil have min hjælp til at blive din egen sundhedsekspert og tage dig af sygdom og problemer, så vil jeg hjertens gerne se dig. LÆS MERE OM PERSONLIGE KONSULTATIONER HER
  • Lørdag d. 9. februar afholder jeg workshoppen "Hjælp til selvhjælp ved kronisk tarmbetændelse kl. 11:00-16:00. Hvis du har kronisk tarmbetændelse eller en nær dig har kronisk tarmbetændelse, så der denne workshop et must. TILMELD DIG OG LÆS MERE OM WORKSHOPPEN HER
  • Søndag d. 10. februar afholder jeg workshoppen “Hjælp til selvhjælp ved autisme, ADHD og Asperger”. Hvis du har, en nær dig har eller du arbejder med sådanne indlærings-, udviklings- og adfærdsforstyrrelser, så er workshoppen et must. Du får et videnskabeligt funderet indblik i hvad kost og ernæring kan gøre…og hvad det ikke kan. TILMELD DIG OG LÆS MERE OM WORKSHOPPEN HER

SLIP SLIKKET

Så er årets første Slip slikket foredrag afholdt…men langt fra det sidste. Vi har to planlagte foredrag i februar og flere i støbeskeen til marts og april.

Og bogen er der (selvfølgelig) også godt salg i, så den gør en stor forskel for mange.

LÆS OM HEIDIS REJSE MED SLIP SLIKKET

Som minimun synes jeg (helt objektivt og næsten 100% upartisk), at du skal læse Slip Slikket eller endnu bedre komme med til et af vores foredrag, så du kan få inspiration og en god dosis selvkærlighed, hvorefter “slam-slik” holder op med at være så appelerende.

SLIP SLIKKET PÅ FANØ D. 5. FEBRUAR

SLIP SLIKKET I ÅRHUS D. 28. FEBRUAR

Jamen jeg kan ikke nogle af de datoer…

Don’t worry. Vi har optaget foredraget, så nu kan du også købe det online, lige til at se og høre på din computer, smartphone eller tablet, lige hvor og når det passer dig.

KØB SLIP SLIKKET FOREDRAGET ONLINE

Du kan også møde Lone og jeg på Krop-Sind-Ånd messerne i København og Ålborg, hvor vi holder korte foredrag og har stande.

Messen her i København er i den kommende weekend og vi holder mini-foredraget søndag kl. 15:00-16:00.

GENTESTS

Som jeg har skrevet om på min blog og på FaceBook, så er jeg blevet ret interesseret i gentests.

Ikke fordi gener kan forudsige alt, men der er det fantastiske ordsprog: “Genes load the gun, but the environment pulls the trigger!”

Hvis du har “styr” på dine gener, så kan du også finde ud af, hvor du skal være ekstremt striks med din mad og livsstil og hvor du kan være mere laissez faire, uden at din krop giver dig en biokemisk overhaling.

Jeg har selvfølgelig testet mig selv ret omfattende, både i forhold til immunfunktion, forbrænding, fordøjelse, blodsukkerkontrol, hjertekarproblemer og en del mere.

Nogle af svarene kendte jeg allerede, fordi jeg har en god fornemmelse for min krop. Jeg har f.eks. en genetik, der gør at mit immunforsvar reagerer ret kraftigt, selv på “småting”. Så det er ikke mærkeligt, at ændringer i tarmfloraen og fødevareintolerancer, det gav mig kronisk tarmbetændelse. Eller at jeg også fik alle de følge-inflammationstilstande, der nogensinde er beskrevet ved kronisk tarmbetændelse (nervebetændelse lig sclerose, ledbetændelse lig begyndende ledegigt, inflammation i leveren lidt á la hepatitis og inflammation i musklerne).

Men ved at spise en masse anti-inflammatoriske fødevarer og næringsstoffer – bl.a. 1 spsk flydende levertran dagligt, 250 µg D-vitamin, masser af antioxidanter, grøn the ekstrakt, gurkemejeekstrakt, 75 milliarder mælkesyrebakterier, mindst 50 gr ingefær i juiceren, 150-300 gr bær hver dag, 1 kg grøntsager og udelukkende økologiske eller vilde animalske produkter – så kan jeg godt dæmme op for inflammationen og forblive rask.

Andre, med andre gener der ikke koder for så kraftig en immunrespons, ville ikke kunne have fået så kraftig inflammation “blot” p.g.a. ændret tarmflora og fødevareintolerancer og ville ikke skulle gå så kontant til værks med kost og livsstil, for at få styr på kronisk tarmbetændelse og inflammation.

Men tænk hvis jeg havde vist det tidligere i livet. Så kunne jeg nok have undgået at få revet 5-7 år ud af kalenderen med svær sygdom.

SKAL JEG HOLDE FOREDRAG ELLER WORKSHOP HOS DIG?

I’m a sucker for stage time!

Jeg elsker at holde foredrag og workshops, hvor jeg får lov til at få mennesker til at grine og motiverer til endnu mere sundhed, velsmag og velvære.

Skal jeg ud hos dig i dit firma, din organisation, forening eller uddannelsesinstitution?

Du vil ikke fortryde det. Og det vil alle de andre heller ikke. I vil grine og blive endnu sundere og mere vitale.

Kontakt min assistent Maria på 3132 9770 eller hello@umahro.com og book tid til et uforpligtende møde.

SE ET FOREDRAG OM HJERNMAD HOS DFDS, HVOR JEG VIRKELIG ER I HOPLA

“SANDHEDEN OM SUKKER” BLEV GENUDSENDT

Dokumentaren på DR2 “Sandheden om sukker”, som jeg var med til at lave sidste år, blev genundsendt d. 26. januar.

Den ligger nu på nettet igen. Skynd dig at se programmet, hvis du ikke har set det.

SANDHEDEN OM SUKKER

Velkommen til endnu en måned i et absolut fantastisk 2013

KH og bon appetit,

Umahro a.k.a. Fidel Gastro
Inspirator, sundheds-nørd, forelsket i mad, adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, træinings-freak, kogebogsforfatter og humørspreder

KALENDEREN

Se alle de arrangementer, som du selvfølgelig bør komme med til mindst 2 af…

FÅ DET FANTASTISKE 2013 DU FORTJENER • FOREDRAG FOR JETTES HUDPLEJE I VEJEN TORSDAG D. 31. JANUAR

SLIP SLIKKET MINI-FOREDRAG PÅ ÅND-SIND-KROP MESSEN I KØBENHAVN • SØNDAG D. 3. FEBRUAR

SLIP SLIKKET FOREDRAG PÅ FANØ • TIRSDAG D. 5. FEBRUAR

HJÆLP TIL SELVHJÆLP VED KRONISK TARMBETÆNDELSE I ÅRHUS • LØRDAG D. 9. FEBRUAR

HJÆLP TIL SELVHJÆLP VED AUTISME, ADHD OG ASPERGERS I ÅRHUS • SØNDAG D. 10. FEBRUAR

HJÆLP TIL SELVHJÆLP VED GIGT, LEDSMERTER, MUSKELSMERTER OG ANDRE KRONISKE SMERTE- OG BETÆNDELSESTILSTANDE I BEVÆGEAPPARATET • TIRSDAG D. 19. FEBRUAR

SLIP SLIKKET MINIFOREDRAG PÅ COPENHAGEN FOOD FAIR • ONSDAG D. 27. FEBRUAR

LUKKET ‘FEEDING YOUR MIND TO PERFORM™’ WORKSHOP FOR NORDEA I YSTAD • MORGEN TORSDAG D. 28. FEBRUAR

SLIP SLIKKET FOREDRAG I ÅRHUS • TORSDAG D. 28. FEBRUAR

HJÆLP TIL SELVHJÆLP VED ASTMA, EKSEM, NÆLDEFEBER OG HØFEBER • TIRSDAG D. 5. MARTS

HJÆLP TIL SELVHJÆLP VED PCOS, PMS, INFERTILITET, MENSTRUATIONSFORSTYRRELSER O.L. HORMONELLE PROBLEMER • TORSDAG D. 7. MARTS

MOTION OG STRESS: SYND ELLER FRELSE? • TORSDAG D. 21. MARTS

FOREDRAG OM PEAK PERFORMANCE OG SKADEFOREBYGGELSE GENNEM MADEN PÅ NEW LEVEL CONVENTION • TORSDAG D. 26. APRIL