From: Umahro Cadogan <hello@umahro.com>
Subject: 4 GRATIS FOREDRAG MED MIG LIGE PÅ DIN COMPUTER…OG HVORNÅR SKAL JEG FORRESTEN INSPIRERE DIG LIVE?

Kære Læser,

[NB: DE GRATIS FOREDRAG ER I BUNDEN AF NYHEDSBREVET…SÅ SCROLL NED TIL BUNDEN, HVIS DU BARE VIL SE DE 4 GRATIS FOREDRAGSOPTAGELSER OG IKKE GIDER ALLE MINE MANGE (SKØNNE) ORD]

Da jeg var omkring 2 år gammel, sagde mine forældre (kærligt) "Umahro, du har slugt en båndoptager med et uendeligt bånd og batterier, der aldrig løber tør".

Jeg snakkede allerede en hel del i så ung en alder.

Det gør jeg stadigvæk.

Heldigvis er jeg blevet en smule klogere og visere, end da jeg var 2 år gammel. Eller 7 år for den sags skyld.

Jeg ved f.eks. en ting eller tre om sundhed, mad, ernæring, gastronomi, hjernen, hvordan man får kroppen som medspiller fremfor modspiller og ernæring til elitesportsfolk.

Mit spørgsmål til dig er ganske simpelt: Hvornår skal jeg ud og snakke, fortælle, entertaine, underholde, inspirere og muligvis provokere der, hvor du er?

Hvornår skal jeg forbi din arbejdsplads, organisation, klub eller forening?

Jeg elsker nemlig at holde foredrag, oplæg og workshops.

Og jeg vil vove at påstå, at jeg er ret god til det.

Jeg fik i alt fald en evaluering der hed 5+ ud af 5 for mit oplæg om mad, sundhed og hjernefunktion på Landsforeningen Mad & Læring's første konference inden sommerferien.

Og da jeg holdt et oplæg for en sal fuld af teenagere (og nogle der lige var et par år ældre) på Gerlev Idrætshøjskoles internationale parkour og danse-uge med nogle af de bedste unge fra hele verden, havde jeg deres fulde opmærksomhed i halvanden time…på trods af at de havde trænet hårdt og danset igennem fra morgen til aften flere dage i træk.

Så jeg kan et eller andet, når jeg stiller mig op foran en forsamling.

Faktisk nyder jeg det. Og heldigvis får folk også noget ud af det. Om ikke andet et godt grin.

FOREDRAG

Emner der ligger mig på sinde, som jeg ved en hel del om og jeg kan give inspiration og viden om, er bl.a.:

  • Hvad er sund mad egentlig for en størrelse…og hvordan navigerer du rundt i alle de forskellige diæter og kostretninger, såsom stenalder/palæo/jæger-samler, raw food, vegetar, veganer, middelhavskost, ny nordisk mad, LCHF, vekselfaste, ketogenkost, Dukan, The Zone, Atkins m.fl.? Hvordan får du sorteret i, hvad der er relevant for dig og hvad du ikke skal spilde tiden på?
  • De 10 kostbud anno 2014. Mine 10 kostbud i en ny opdateret version. No bullshit guiden til hvad du skal spise og hvorfor. Guiden til hvad der er værd at bruge din tid og energi på, når det kommer til kosten. Hvorfor bruge tid på kostændringer og kostråd, der kun har en meget lille effekt i forhold til den tid og indsats, det koster dig at følge dem? Nej tak! Lad os holde os til tiltag, hvor du faktisk får et hærdeligt afkast på din investering.
  • Sportsernæring anno 2014. Jeg har arbejdet og arbejder med topatleter indenfor Crossfit, atletik, fodbold, triathlon, cykling, ekstremløb, styrketræning, boksning, svømning, mountain biking, løb, badminton og ishockey. Og arbejder også med "hygge-atleter", der "bare" træner en del i hverdagen og gerne vil have det bedste udbytte af deres træning og have det sjovt. Men hvad skal man egentlig spise? Hvordan er det med kulhydrater? Hvad med protein? Virker rødbedejuice bedre end EPO? Giver koffein mirakuløse kræfter? Hvor meget væske skal man have? Svarene er ikke altid, hvad der står i fitness bladene, uanset om du er professionel, elite amatør, hverdagsatlet eller "ung i bevægelse".
  • Spis din hjerne i topform. Maden stiger dig bogstavelig talt til hovedet. Så hvad skal du spise (og gøre med din overordnede sundhed) hvis du gerne vil være gladere, have bedre koncentration og mere lys i pæren? Eller hvis hjerner der ikke har det helt optimalt – f.eks. ved ADHD, depression, autisme o.l. – skal have en hjælpende hånd til at fungere bedre? For maden kan virkelig gøre en forskel (eller give problemer hvis man spiser det forkerte).
  • Peak Performance for topledere og andre high performers. Hvad skal der til via kost, motion, søvn, næringsstoffer og livsstil, hvis du vil være på toppen karrieremæssigt? Hvis du vil være helt skarp og kunne holde til at arbejde meget og hårdt. Jeg giver råd der kan lade sig gøre i en travl hverdag med fyldt kalender, der samtidig giver dig så stort et udbytte, at du nok får lyst til at investere mere tid og energi i mad, træning og søvn bagefter.
  • Mandesundhed. Jeg har både skrevet Herrerevolution: Sådan får du styrke, potens og power - en bog om mandesundhed i 360° perspektiv – og er medforfatter af Rigtige mænd går også i sort: En overlevelsesguide til stressede mænd sammen med Majken Matzau. Da mænds gennemsnitslevetid er nogle år kortere end kvinders og det bare ser ud til at blive værre, så ligger det mig virkelig på sinde, at bidrage til, at mænd får den viden og inspiration, der skal til for at de tager hånd på egen sundhed. Og den ringe fertilitet mange døjer med – 1 ud af 7 danske mænd har markant nedsat fertilitet – der oftest er et symptom på en generel mangel på sundhed, vil jeg også gerne hjælpe med at gøre noget ved. Alt bliver fortalt bramfrit, uden omsvøb og med masser af humor.
  • En dag fyldt med sundhed der smager så godt og er så nemt, at du slet ikke kan lade være! Sundhed behøver slet ikke at være svært, umuligt eller tage lang tid. Sund mad behøver ikke at tage lang tid at lave og du skal på ingen måde give afkald på velsmag og nydelse. Du kan både få i pose og sæk! Lyder det for godt til at være sandt? Det er det faktisk ikke. Lad mig vise dig, hvordan du kan spise sundt og velsmagende i løbet af en dag og hvad der skal til, for at få den mængde bevægelse og motion, der gør en forskel. Og hvordan du får nattesøvnen din hjerne og din krop higer efter uden sovepiller. Foredraget er lavet som et mad- og hverdags-billed-show fra morgen til aften, hvor jeg viser og fortæller om fantastiske (nemme, velsmagende, sunde og nogenlunde nemme) opskrifter til morgenmad, frokost, aftensmad, snacks og dessert. Hvis jeg f.eks. siger sund soft ice uden nogle dikkedarer på 3 minutter, mon så ikke du er med?
  • Vil du have en regnorm og hængepatter eller en anakonda og spændstige meloner? Sundhed forklaret på en måde så teenagere og dem i starten af 20ne forstår det,kan relatere til det og aldrig glemmer det! Hvis sundhed skal rodfæste sig og blive til noget hos børn og unge, skal man ikke kun tale til hjernen, men også til hjertet…og reptilhjernen. Og der skal tales i billeder og et sprog, der ikke er til at komme udenom. Det bliver gjort i dette foredrag. Fremfor at sige grøntsager skal spises, fordi de er sunde, så skal de spises, fordi de er kaninfoder. Hvad gør kaniner? Hvilke karakteristika tilskriver vi kaniner? Libido og energi! Hvad spiser kaniner? Grøntsager! Så næste gang grøntsager kaldes for noget “fucking kaninfoder”, har folk fuldstændig ret. De skal blot sige det med et stort smil og glæde…med tanker om, hvad der venter.
  • Kvindesundhed. I denne uge lægger jeg sidste hånd på Alle kvinders sundhedsbibel: 100 tips til dig, der vil leve længere og have det sjovere. Det er pendanten til Herrerevolution: Sådan får du styrke, potens og power, blot til kvinder. For kvindesundhed (og skønhed og vitalitet) ligger mig også på sinde. Der er masser af generelle sundhedsråd der gælder for alle, er der også nogle ting, der er specifikke for kvinder og de sundhedsproblemer problemstillinger og skavanker, de døjer med. Dem tager vi fat i i foredraget, med både humor og indsigt.

DOWNLOAD EN FLYER MED MINE MEST POPULÆRE FOREDRAG LIGE HER!

Et udpluk af mine kunder og klienter indenfor det sidste år:

  • Landsforeningen Mad & Læring
  • Nordea
  • Microsoft
  • Deloitte
  • LogBuy
  • Kalundborg Kommune
  • PurePharma
  • Energy-Excellence
  • Seminarer.dk
  • Gerlev Idrætshøjskole
  • Struerskolen
  • Fitness Festival
  • Aabenraa Kommune og Turistråd
  • Latham & Watkins
  • Novartis
  • Gigtforeningen
  • Team Dino Cart
  • Team Cycling Culture
  • Functional Sports Nutrition Academy
  • Sports Nutrition Live
  • By & Havn
  • Alliance For Natural Health
  • NaviAir
  • Sundhedsmanager
  • Holbæk Kommune
  • Kost & Ernæringsforbundet
  • Region Syddanmark
  • Svendborg Kommune

HVORDAN FOREGÅR DET?

Noget af det vigtigste for mig, er at mine kunder og mit publikum for noget ud af mine foredrag og workshops.

Og det skal være mere, end at de er underholdt, mens jeg er på.

Mit mål og inderlige ønske er også, at folk går hjem med ny viden, ny inspiration og ændrer noget i deres kost og livsstil, der kommer til at gøre en forskel for dem.

Derfor sørger jeg altid for at have en god snak med dem der booker mig, længe inden foredraget, så vi får os skudt helt ind på hinanden.

Vi får afklaret:

  • Hvor langt skal foredraget vare?
  • Hvilke mål har vi? Altså hvad skal effekten være af foredraget? Og hvordan måler vi så om foredraget har virket efter hensigten.
  • Hvem er målgruppen?
  • Hvad med alt det praktiske, såsom mikrofon, projektor, computer, white board o.s.v.
  • Skal vi have noget ekstra med, så foredraget fungerer endnu bedre? Jeg giver tit nogle af mine opskrifter med, så folk kan gå hjem og gøre noget med inspirationen, jeg giver dem. Og hvis det er muligt, så bliver der serveret smagsprøver på Umahro-mad, så folk kan opleve det, jeg taler om rent sensorisk.

HVAD KOSTER DET?

Prisen afhænger af:

  • Hvor lang tid foredraget/indlægget er
  • Hvor megen transporttid der er
  • Hvor mange tilskuere/deltagere der er
  • Hvor meget jeg skal forberede mig
  • Hvem det er for (jeg er billigere for en lille patientforening end for store verdensomspændende virksomheder)

RING ELLER SKRIV

Hvis du tænker, det er lige noget for min arbejdsplads, klub, forening eller organisation, så kontakt min skønne assistent Maria på 31 32 97 70 eller mbj@umahro.com. Hun kan besvare dine spørgsmål eller arrangere et uforpligtende telefonmøde eller fysisk møde, hvor vi kan tage en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig jer.

ET PAR SMAGSPRØVER

Her er et par "smagsprøver", eller vel egentlig "høreprøver", i form af optagelser af nogle af mine foredrag tidligere i år.

"HVAD ER DET DER SUNDHED?" PÅ KURSET PALÆO 14 PÅ STRUERSKOLEN

ThomasThildeUmahroStruer2014EftermiddagFinalmov

"MADEN TALER TIL DIN KROP" PÅ GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE (PÅ ENGELSK)

MadenTalerTilDinKropGerlev15072014mov

"MADEN STIGER DIG TIL HOVEDET" PÅ FORENINGEN MAD & LÆRING'S FØRSTE KONFERENCE

MadenStigerDigTilHovedetMadOgLring12052014m4v

"MADEN STIGER DIG TIL HOVEDET" FRA LANCERING AF NY MENU OG NYE KOSTRÅD I DFDS KANTINE

92_9202032012234407dfdsforedrag01032012movMobilemp4

KH og bon appetit,

Umahro a.k.a. Fidel Gastro
Inspirator, sundheds-nørd, forelsket i mad, adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, træinings-freak, kogebogsforfatter og humørspreder

KALENDEREN

MADEN STIGER DIG TIL HOVEDET • LUKKET MADLAVNINGSWORKSHOP FOR EN FAMILIE MED BØRN MED SVÆR ALLERGI • TORSDAG D. 21.8.2014 • KØBENHAVN

SUNDHEDSREVOLUTIONÆR OPDATERINGSDAG • LUKKET DAG FOR ALLE DELTAGERE PÅ TIDLIGERE SUNDHEDSREVOLUTIONÆR-HOLD • 24.8.2014 • KØBENHAVN

DNALIFE CERTIFICATION • LUKKET CERTIFICERING • 29.8.-1.9.2014 • HONG KONG

SUNDHEDSREVOLUTIONÆR HOLD 8 • BLIV DEN SUNDHEDSEKSPERT DU OG ANDRE FORTJENER • MANDAG D. 8. SEPTEMBER • ONLINE

HJÆLP TIL SELVHJÆLP VED PCOS, INFERTILITET, PMS, MENSTRUATIONSFORSTYRRELSER OG ANDRE KVINDELIGE HORMONELLE PROBLEMER • 11.09.2014 • KØBENHAVN

INSPIRE CONVENTION 2014 [JEG HOLDER TO FOREDRAG LØRDAG D. 13.] • 12-14.9.2014 • HILLERØD

MADEN STIGER DIG TIL HOVEDET • FORÆLDREWORKSHOP FOR GUU-GUA FORENINGEN • 14.09.2014 • MIDDELFART

DNALIFE CERTIFICATION • LUKKET CERTIFICERING • 19-21.9.2014 • FINLAND

HJÆLP TIL SELVHJÆLP VED KRONISK TARMBETÆNDELSE • 25.9.2014 • AALBORG

SPIS DIG I TOPFORM • LUKKET FOREDRAG FOR PLADENT • 25.9.2014 • AALBORG

MADEN STIGER DIG TIL HOVEDET • LUKKET WORKSHOP FOR FORÆLDRE I KALUNDBORG KOMMUNE • 26.9.2014 • KALUNDBORG

SPIS DIG TIL EN HJERNE I TOPFORM • ÅBENT FOREDRAG • SPISETROMMEN ALLEHÅNDE • 30.9.2014 • KØBENHAVN

MADEN STIGER DIG TIL HOVEDET • LUKKET WORKSHOP FOR FAMILIER I ALBERTSLUND KOMMUNE • 4.10.2014 • ALBERTSLUND

SPIS DIG I TOPFORM • LUKKET FOREDRAG FOR PLADENT • 09.10.2014 • KØBENHAVN

SPIS DIG I TOPFORM • LUKKET FOREDRAG FOR PLADENT • 23.10.2014 • FREDERICIA

VIDENSKABELIG ERNÆRING…TAGER DIG VED SMAGSLØGENE OG IKKE VED NÆSEN • LUKKET FOREDRAG FOR KØKKENPERSONALET PÅ OLLERUP IDRÆTSHØJSKOLE • 30.10.2014 • VESTER SKERNINGE

BEHANDLING AF INFLAMMATION OG SMERTER I BEVÆGEAPPARATET FOR FAGFOLK • 1-2.11.2014 • KØBENHAVN

INDLÆG OM NØDDER, FRØ OG KERNER PÅ KONFERENCEN "FEDTSYRER" • 8.11.2014 • VALBY

"EXPLOITING THE GUT-BRAIN AXIS" [INDLÆG PÅ KONFERENCEN "GUT-BRAIN AXIS"] • 8.11.2014 • LONDON

INTERVIEW OM "ALLE KVINDERS SUNDHEDSBIBEL" PÅ ROSINANTES STAND • BOGFORUM 2014 • 9.11.2014 • BELLACENTRET

SIGNERING AF "ALLE KVINDERS SUNDHEDSBIBEL" PÅ ROSINANTES STAND • BOGFORUM 2014 • 9.11.2014 • BELLACENTRET

FOREDRAG OM JUICE PÅ AARSTIDERNES STAND • BOGFORUM 2014 • 9.11.2014 • BELLACENTRET

FUNCTIONAL SPORTS NUTRITION ACADEMY • 19-21.11.2014 • LONDON

FEEDING YOUR MIND TO PERFORM MADLAVNINGSWORKSHOP OG FOREDRAG • LUKKET EVENT FOR NORDEA US I SAMARBEJDE MED ENERGY-EXCELLENCE • 20-21.11.2014 • NEW YORK