Som du måske har fået færten af, så er jeg ret interesseret i samspillet genetik og individuel sundhed.
Jo mere jeg arbejder med emnet, desto mere imponeret bliver jeg.
Når man f.eks. kan løse knuden med elite-cykelryttere, der normalt kun kan tabe sig ved at sulte sig selv og efterfælgende tager 2-3-4 kg fedt på, mens vedkommende kører en Tour De France og må spise nok mad, til at kunne klare de lange etaper, ja så bliver man imponeret.
I går havde jeg også en patient i klinikken, der virkelig kæmper med sin vægt.
Det eneste tidspunkt over de sidste mange år, hvor hun virkelig havde styr på vægten, var da hun havde en personlig træner 1 time 5 dage om ugen.
Dog oplevede hun ikke, at hun blev i helt fantastisk form, selvom hun knoklede hårdt.
Men vægten var der styr på.
Hun spiste samtidig sundt, men var nu blevet i tvivl om, hvad der skulle til, for at få styr på vægten igen.
Vi havde fået meget bedre styr på hendes blodsukker og derfor koncentration, energi og humør, men vægten havde ikke rykket sig et gram, selvom vi havde skåret hårdt og kontakt i kulhydraterne.
Hendes genprofil viste, at hun simpelthen var “vægttabs-resistent” ved kostændringer og diæt.
Til gengæld er hun sådan skruet sammen genetisk, at hun hurtige begynder at tømme fedt depoterne, når hun får trænet mindst 24 metabolske timer om ugen ved høj intensitet.
Hun er også genetisk en af dem, der ikke responderer med den helt vilde fremgang i udholdenhed og præstationsevne, selvom hun træner meget og hårdt.
Så der har vi forklaringen.
Nu står den på hård træning 1 time dagligt 5-6 dage om ugen igen.
Det kan godt være, at hun aldrig bliver maratonløber, selvom hun træner så meget.
Men vægten kan vi godt få styr på igen, hvis hun holder sig til træningen.
Det fortalte hendes gener os.
Spændende ikke?
Og da jeg får sådanne aha-oplevelser, så tænker jeg, at det skal andre da også have.
Derfor er jeg ved at skrue et forløb sammen, hvor man kan målrette sin kost, træning og livsstil, udfra sin genprofil…og vi gør det i flok, så alle kan sparre med hinanden.
Kunne du tænke dig at være med?
KH og bon appetit,
Umahro a.k.a. Fidel Gastro Inspirator, sundheds-nørd, forelsket i mad, adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, træinings-freak, kogebogsforfatter og humørspreder
KALENDEREN
Se alle de arrangementer, som du selvfølgelig bør komme med til mindst 2 af…
Umahro ApS - Store Regnegade 12, 1. sal, 1110 København K, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Jul 1, 2025 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)