Så begynder december og juleriet jo at banke på døren.
Jeg sidder på årets første “let forsinkede” togtur p.g.a. snevejr efter at have undervist i Århus hele weekenden.
Det er lige gået op for mig, at der er julepynt all over i bybilledet.
Og at jeg derfor skal have købt en masse julegaver til familie, venner og andre jeg elsker.
Og så er der jo alle de der julefrokoster, man skal til eller afholde. Vi er en gruppe venner, der kender hinanden fra 1980ne og 1990ne fra miljøet i og omkring Århus Friskole. De fleste af os er “ikke helt hvide i huden”, så vi kalder os selv for Negerklubben. Vi skal helt sikkert holde en julefrokost i år.
SKAL DU HOLDE DIN (LILLE) JULEFROKOST I MIT KØKKEN?
De sidste mange år har jeg haft 1 eller 2 små julefrokostarrangementer i mit køkkenalrum.
Mindre grupper fra små virksomheder, vennegrupper, afdelinger o.l. har lavet deres egen sunde og yderst velsmagende julefrokost med mig som køkkenchef.
Og så har vi selvfølgelig spist julefrokosten bagefter…og drukket lidt mindre men til gengæld virkelig god vin eller champagne.
Var det noget?
Så skal du nok slå til nu og booke en eftermiddag og aften nu, inden hele min december er booket.
Jeg kan klare op til 6 aktive “kokke-elever” i køkkenet, så enten skal vi være max. 6 personer der både laver mad og spiser…eller også skal vi være op til 6 i køkkenet, der laver maden, men hvor I så inviterer en gæst hver til den efterfølgende julefrokost.
Vi starter 15:00-16:00, så vi kan spise omkring 19:00 og komme gennem 5-7 retter samt dessert.
Jeg har selvfølgelig tyvstartet og lavet forberedelserne, så I bare kan komme i køkkenet og være med til det sjove.
Prisen er kr. 1.600-2.000 alt efter hvor vild og eksklusiv menuen skal være. Og så drikker vi selvfølgelig noget god vin eller champagne til maden.
Kontakt min assistent Maria på 31329770 eller hello@umahro.com, hvis det skal være.
SKAL JEG LAVE JULEFROKOSTEN MED JER HOS JER?
En anden mulighed – hvis vi skal være flere end 6 i køkkenet og op til 12 gæster alt i alt – er at vi laver julefrokosten hos dig/jer.
Jeg kommer ud i jeres køkken eller kantine – det kan være privat eller i firma/organisationsregi – og så laver vi en menu sammen, der både smager himmelsk, er “julet” og også er sund samtidig.
(Ja, du kan godt spise julesul uden at få lige så meget julesul på din krop.)
Det kunne også være, at I skulle have mit foredrag “Julekuren: Kom gennem jul og nytår lidt mindre forflæsket og med meget mere energi” med, når vi er i gang.
Hvis det lyder som noget, så skynd dig at kontakte min assistent Maria på 31329770 eller hello@umahro.com.
Så ser vi på budget og menu og får det hele til at gå op i en højere enhed.
HVORNÅR KAN DU HJÆLPE MIG MED AT LAVE MIN JULEFROKOST UMAHRO?
Så er et godt spørgsmål jo, hvornår jeg kan lege med i køkkenet?
Lige nu er følgende after ikke booket…endnu. Dog er der muligvis en opgave i Thailand i december, så der kan godt ryge et par af de datoer på den konto.
Torsdag d. 10. december
Fredag d. 11. december
Lørdag d. 12. december
Torsdag d. 17. december
Fredag d. 18. december
Og hvis du eller I er typen/typerne, der holder julefrokosten i januar, kan vi nok godt finde en aften til det…
ELLER SKAL DU BARE HAPSE NOGLE AF MINE YNDLINGSOPSKRIFTER?
Og det kan jo også være, at du ikke har tid, lyst eller af andre årsager ikke lige skal med mig i køkkenet eller gerne vil have mig ud i dit køkken.
Så kan du jo bare starte med et par af mine yndlings-julefrokost-opskrifter.
RÅMARINERET RØDKÅLSSALAT MED PÆRER, VALNØDDER OG BLODGRAPE (FRA MERE KØKKENREVOLUTION FRA UMAHRO)
Normalt er rødkål fyldt med sukker — men denne opskrift med råmarineret rødkål er ganske nænsom ved dit blodsukker. Sødmen kommer fra abrikoserne og pærerne samt samspillet mellem de forskellige aromatiske krydderier og den bitre blodgrapefrugt.
Mængde: Til fire personer.
Tilberedningstid: En halv time.
Holdbarhed: Holdbarheden er næsten
en uge, så længe rødkålen står i en ren,
tillukket beholder i køleskabet.
Køkkentip: Jo længere den har trukket, des bedre bliver rødkålen. Og den skal selvfølgelig bare bruges på samme maner som ”normal” rødkål. Grapefrugtsaften og æbleeddiken mørner helt automatisk rødkålen, så der er ikke nogen grund til at opvarme den. Du skal bare lade rødkålen stå og marinere inden servering. Og blodgrape kan erstattes med appelsin.
DET SKAL DU BRUGE
1 stort rødkål, skåret i meget fine strimler
1 pære, skåret i tern
1 håndfuld valnødder
Fintrevet skræl og friskpresset saft af 2 økologiske blodgrapefrugter
20 usvovlede abrikoser, skåret i tynde skiver
5 gr frisk ingefær, finthakket
2-3 spsk æblecidereddike
1/8 tsk vaniljepulver eller ¼ vaniljestang, finthakket
1 tsk stødt kanel
½ tsk stødt allehånde
½ tsk stødte nelliker
½ tsk stødt kardemomme
En knivspids hav- eller stensalt
En knivspids friskkværnet, sort peber
SÅ NEMT ER DET
Bland samtlige ingredienser grundigt og lad rødkålen trække i mindst tre timer i køleskabet inden den serveres.
BLÅBÆR-PÆRE-DADELGRØD MED PECANMÆLK
Farve som en god chianti, fin og overdådig som satin, blød som fløjl. Hvad mere kan man ønske sig af en dessert? At den kan spises med god samvittighed, fordi den er sund? Det kan grøden her også.
Mængde: Nok til 4 meget dessertglade personer
Tilberedningstid: 45-50 minutter samt nedkølingstid
Holdbarhed: 3-4 dage i køleskabet.
Køkkentip: Server den evt. med fløde, flødeskum, sojafløde, kokosmæk eller en nøddecreme á la mormordressing. Da den er så fed og bastant, kan grøden også bruges som kagecreme. Prøv at erstatte halvdelen eller alle pærerne med æbler.
Køkkengear in action: Dit rivejern og en blender eller en kraftig stavblender. Og nej, din food processor kan ikke klare jobbet.
Sundhedsfif: En lækker delikat fiberbombe? Ja, blåbær, dadler og pærer er alle proppede med fibertypen pektin, der giver dig mæthed, stabiliserer dit blodsukker, fodrer den gavnlige tarmflora og sænker kolesteroltallet.
DET SKAL DU BRUGE
600 gr blåbær
4 pærer, skåret i grove tern
20 udstenede dadler
¼ tsk vaniljepulver eller ¼ vaniljestang
1 tsk stødt kanel
½ tsk stødt kardemomme
½ tsk stødte nelliker
½ tsk stødt allehånde
en meget lille knivspids hav- eller stensalt
en meget lille knivspids friskkværnet sort peber
1-2 dl vand
fintreven skræl og friskpresset saft af 1 økologisk appelsin
150 gr pecannødder
1 L vand
¼ tsk vaniljepulver eller ¼ vaniljestang
1 meget lille knivspids hav- eller stensalt
SÅ NEMT ER DET
Kom samtlige ingredienser i en gryde og bring dem i kog. Skru ned for varmen og lad grøden koge i 30-45 minutter indtil bær, pærer og dadler er faldet helt fra hinanden. Grøden skal have konsistens som en grov marmelade.
Kør grøden sammen med appelsinsaft og -skræl i en blender eller med en stavblender til den er fløjsblød og køl den ned, inden den serveres.
Lav pecanmælken ved at blende pecannødder, vand, vanilje og salt indtil du har en helt fin og glat pecanmælk. Det kan godt tage et par minutter med indre din blender har 2 hestekræfter.
Hæld (noget af) pecanmælken over grøden, når den er kommet i skåle…og drik resten.
KH og bon appetit,
Umahro a.k.a. Fidel Gastro
Sundhedsrevolutionær, køkkenrevolutionær, inspirator, sundheds-nørd, forelsket i mad, tidl. Adjunct Professor in Functional Medicine and Nutrition, træinings-freak, kogebogsforfatter og humørspreder
Hvis du ikke kan være med live, kan du også købe adgang til optagelserne af mine foredrag og workshops, så du kan se og høre dem online eller downloade dem.
Umahro ApS - Store Regnegade 12, 1. sal, 1110 København K, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Jul 1, 2025 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)