FÅ DET ALLERSUNDESTE OG -BEDSTE 2023

IMG_8408

Dagens foredrag var for Novo Nordisk og Novozymes i Kalundborg. Titlen var "Få det allerbedste- og -sundeste 2023".

Og hvad skal der så til for at få et virkelig sundt 2023 … men helt uden dum-fanatisme og unødvendigt bøvl?

Lad mig give dig de bedste og vigtigste pointer fra foredraget.

Start med det jeg kalder for basal sundhed.

Altså få fundamentet på plads først … og det vil give dig mindst 80 % af sundhedseffekter.

Brug forkortelsen K.R.A.M.S.S. (og evt. med et 3. S)

  • K for kost og ernæring
  • R for rygestop (eller ingen rygestart)
  • A for (kontrolleret) alkoholforbrug
  • M for motion, træning, bevægelse og fysisk aktivitet
  • S for søvn
  • S for mindre stress og mere afstressning (samt glæde)
  • (S for sociale relationer)

Et godt at starte med kosten, er med T-tallerkenmodellen (50 % grøntsager + bær + frugt; 25 % sunde proteinkilder; 25 % sunde stivelseskilder samt lidt sundt fedt).

Hvad angår alkohol, så tænk max. 1 genstand i døgnet … med mindre du har drukket markant for meget tidligere, for så har du allerede brugt din kvote.

I forhold til motion og bevægelse: Få 30-60 min grundbevægelse (gå, cykle, luft hund o.l.) hver dag samt 2 (eller flere) træningspas om ugen.

Få 7-8 timers søvn alle eller de fleste nætter.

Og i forhold til stress: Gør hvad du kan, for at mindske stressorer og stressbelastning og praktiser noget "bevidst ro" (meditation, mindfullness, åndedrætsøvelser, vinterbadning, yoga, tai chi og qi gong o.l.) dagligt. Bare 10-12 minutter gør en forskel.

Så fremfor at gå på keto-vegan-no carb-high fiber-high protein-intermitterende faste-mange små måltider-glutenfri-antiinflammations-carnivore diæten o.l., så start med de basale ting, som der virker, og der er "lad-sig-gørelige" i dit liv og din hverdag.

Og hver er der generelt set 15 daglige muligheder for at træffe sundhedsvalg:

1. Morgenmad
2. Frokost
3. Aftensmad
4. Snacking og mellemmåltider
5. Drikkevarer og væske
6. Kosttilskud
7. Dagligdagsbevægelse
8. Træning/motion
9. Søvn
10. Reducer dine stressorer
11. Daglig bevidst ro
12. Dine sociale relationer
13. Nær dit sind og sanseapparat med musik, litteratur, kunst o.l.
14. Undlad eller hold op med decideret sundhedsskadelige ting (rygning, for meget alkohol, stofmisbrug o.l.)
15. Børst dine tænder

Det er 105 sundhedsmuligheder på en uge, ca. 450 på en måned og 5.475 sundhedsmuligheder på et år.

Hvor mange (simple og effektive) sundhedsvalg vil du træffe her i 2023?

DE 10 KOSTBUD ANNO 2023
GÆST I "HEALTHFUL THOUGHTS" • SPIS OG LEV DIG SUND OG RASK

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!