Highlights fra "Back From The 'Foodture'"

"Single factor thinking is the source of the biggest f#%kups in biology, medicine and healthcare!" … det er et statement i mit foredrag "Back From The 'Foodture'".

Og det passer virkelig. Hver gang vi (eller nogle) har fokuseret blindt på en ting i kosten og indenfor ernæring, så er det gået grueligt galt.

I 1980ne og 1990ne var alt mættet (animalsk) fedt og kolesterol fjenden. Så bare du ikke fik noget af det, så var alt godt … og raffineret stivelse og tilsat sukker, det var helt OK, for det var jo ikke mættet fedt eller kolesterol. Hærdede plantefedtstoffer med transfedtsyrer var jo fantastiske, for de indeholdt jo ikke mættet fedt og kolesterol. (WRONG! Transfedtsyrer er noget af det mest usunde, vi har introduceret i kosten.)

I 2000ne var kulhydrater og insulin fjenden, så det var bare med at spise protein (og fedt), for det var jo ikke kulhydrater, og så var der jo ikke noget, der øgede insulinniveauet. Og frugt skulle man endelig ikke spise p.g.a. sukkerindholdet. (WRONG … protein stimulerer faktisk produktionen af insulin ret meget.)

I 2010ne blev mantraet, at når mættet fedt og kolesterol ikke egenhændigt var årsagen til åreforkalkning, fedme m.m., så skulle man jo proaktivt spise ekstra meget af fedt. (WRONG … aktiv overkonsummering af mættet fedt og kolesterol bidrager faktisk til hjerte-kar- og kredsløbssygdomme.)

Og her i 2020ne, så er der tre "kost-religioner":

  • Faste-bølgen, hvor man mener, at det er vigtigere med pausen end hvad du spiser (WRONG!)
  • Carnivore-bølgen, hvor man mener at planter og vegetabilske fødevarer er decideret giftige (WRONG! Dødeligheden af velfærdssygdomme stiger ca. 10 % for hver 100 gr under 600 gr dagligt folk indtager … og gennemsnitsindtaget af grøntsager + bær + frugt ligger omkring 380 gr.)
  • Veganer-bølgen, hvor man mener at alt animalsk er skadeligt, og at blot mad eller fødevarer er rent plantebaseret, så er det sundt (WRONG! Omnivorer der spiser masser af planter og spiser sundt, de er lige så sunde som veganere og vegetarer.)

Men hvorfor fortsætter det (og hvorfor fortsætter vi) med single factor thinking, når ernæringshistorien klokkeklart viser, at det ikke er vejen frem?

Historien om sisyfos er åbenbart glemt … eller også har nogle aldrig hørt den historie.

I "Back From The 'Foodture'" tager både fortids- og fremtidsbrillerne på, og begiver mig 30-40 år ind i fremtiden, 50+ år tilbage i tiden, og så kommer jeg retur til nuet, for at fortælle os i 2020ne, hvad der er et hit og hvad der er shit, af de kosttrends, diæter m.m. der florerer for tiden.

Jeg fortæller (selvfølgelig) også, hvor vi burde starte, hvis vi vil spise sundt og lave sunde fødevarer.

Og jeg løfter sløret for de situationer, hvor nogle af de mere restriktive diæter og kostretninger faktisk virker og giver god mening.

Giv lyd og tag fat i mig, hvis jeg skal holde foredraget eller lave en workshop om det hos jer.

Ring på 53536121 eller skriv på hello@umahro.com.

Back From The "Foodture"
FRA UMAHROS KØKKEN • TOMATER I AIRFRYEREN

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!