SOMMER-SUNDHEDS-CHALLENGE MED DE 15 DAGLIGE SUNDHEDSVALG - DAG 6

744536205_2226625378135998_7152810205020973156_n-459w-258h

Dag 6 i min 15-dages sommerchallenge

I dag handler det om kosttilskud.

Og husk det vigtigste ord: KOST-tilskud.

Det er et tilskud til kosten, ikke en erstatning for den.

Kosttilskud kan ikke opveje en dårlig kost eller manglende motion. Du kan ikke tage en multivitamin og tænke: “Så behøver jeg ikke spise grøntsager.” 🌱

Grundlaget kommer altid først:

  • Spis efter T-tallerkenmodellen

  • Få masser af grøntsager (gerne omkring 600 g om dagen)

  • Spis fisk regelmæssigt

  • Bevæg dig og brug din krop

Men når fundamentet er på plads, kan kosttilskud være et ekstra værktøj, der hjælper dig med at optimere din sundhed.

Tænk over: Er der noget, du ikke får nok af gennem din kost?

Eksempler:

  • Spiser du ikke fisk? Så kan omega-3/fiskeolie være relevant.

  • Spiser eller drikker du ikke mejeriprodukter? Så kan kalk være relevant.

  • D-vitamin kan være relevant for alle i vinterhalvåret.

  • En multivitamin kan være en god sikkerhedssele for mange.

  • Kreatin kan være interessant for mange, ikke kun fordi det påvirker musklerne, men også fordi kreatin spiller en rolle for hjernen og din energi.

Dagens challenge:

Tag et kig på dine kosttilskud.

  • Tager du noget, der faktisk giver mening for dig?

  • Er der noget, du tager uden at vide hvorfor?

  • Er der noget, du kunne tilføje, som passer til dine behov?

Jeg plejer at sammenligne kosttilskud med at blive en bedre fodboldspiller:

Du bliver ikke god ved kun at købe de bedste fodboldstøvler. Du skal først og fremmest spille en masse fodbold.

Men styrketræning, konditionstræning og andre former for træning kan hjælpe dig med at blive endnu bedre.

På samme måde er kosttilskud støtteværktøjer, men de virker bedst oven på et stærkt fundament.

Del gerne i Facebook-gruppen:

  • Hvilke kosttilskud tager du?

  • Hvorfor tager du dem?

  • Er der noget, du overvejer at ændre?

Måske kan dine erfaringer inspirere andre.


Bliv en del af Facebook-gruppen

Download "De 15 daglige sundhedsvalg" her

De bedste og sundeste hilsner

Umahro


Vil du vide mere om sundhed? Så er der masser af viden at hente i Umahro Universe

Hvis du gerne vil forbyde dig i, hvordan du kan arbejde med din sundhed gennem kost, livsstil og viden om kroppen, så er mit digitale sundhedsunivers Umahro Universe det helt rette sted.

Der har jeg digitaliseret en masse af min viden om sundhed. Bogstavelig talt tømt viden fra mit hoved over i et digitalt format, som du kan tilgå online, når det passer dig på computer, tablet og smartphone.

Der er madlavnings-TV, sundheds-TV, on-demand foredrag om alle mulige emner, sygdomme og helbredsproblemer, hundredevis af opskrifter og en spørgetime hver måned.

Apropos hvad der er sundt, så er der bl.a. 13 sunde morgenmadsopskrifter

Sommerrabat på medlemsskab af Umahro Universe

Mens min challenge med de 15 daglige sundhedsvalg kører, så er der sommerpriser på medlemsskab af Umahro Universe.

Et års medlemsskab koster normalt kr. 588, men der er 100 kr. rabat lige nu.

ET ÅRS MEDLEMSSKAB TIL SOMMERPRIS

Og en måneds medlemsskab koster normalt kr. 89, men lige nu er prisen kr. 79.

EN MÅNEDS MEDLEMSSKAB TIL SOMMERPRIS

P.S. Den første uge er altid en gratis prøveuge, hvor du kan kigge dig omkring i Umahro Universe, for at se, om det er det rette for dig.

SOMMER-SUNDHEDS-CHALLENGE MED DE 15 DAGLIGE SUNDHEDSVALG - DAG 5
SOMMER-SUNDHEDS-CHALLENGE MED DE 15 DAGLIGE SUNDHEDSVALG - DAG 7

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!