UFORKLARLIGE OG INVALIDERENDE FODSMERTER SKYLDTES TILDELS UOPDAGET JERNMANGEL!
I starten af året havde jeg den første konsultation med en ung mand i 20ne.
Han var både desperat og fortvivlet. Han havde udviklet voldsomme smerter i fødderne og var højest i stand til at gå 2.000-3.000 skridt om dagen samlet.
Smerterne var der hele tiden … og blev så endnu værre, hvis der blev gået mere end 2.000-3.000 skridt.
Hans egne ord:
"Smerten er der hele tiden, så jeg kan ikke være sammen med mine venner eller have et arbejde eller tage på ferie. Det føles som et søm eller skrue som har flækket min midte af min hælknogle i stykker, og smerten er også imellem min “langetå” og min midtertå. Det er en skrigende/nål-agtig smerte på begge fødder. Der er også lidt smerte på/i svangen, og der er en konstant ømhed/følelse af overbelastning i mine fødder mest mod hælen
Hvis jeg slapper af er smerten 3.5/10 og hvis jeg nu går 2000 skridt eller cirka deromkring så går smerten op på 7/10 og smerten er 10/10 efter 3000 og op efter uanset hvad. dette er per dag.”
Smerterne var simpelthen invaliderende. De resulterede også i at søvnen var rigtig dårlig. Så der var også en del træthed.
Smerterne var kommet efter en praktikperiode, hvor han var på fødderne rigtig mange timer om dagen 5-6 dage om ugen flere uger i træk.
Han var så medtaget, at han havde stoppet uddannelse og studier, for han kunne jo ikke holde til at bevæge sig særligt meget.
Han var udredt af egen læge, der ikke havde fundet noget i blodprøver m.m.
Og alle forsøg på behandling med smertestillende medicin, betændelsesdæmpende medicin, epilepsimedicin, genoptræning, fysioterapi, massage m.m. havde været helt virkningsløst.
Han var hverken enormt sund eller usund kost- og livsstilsmæssigt. Han vejede måske et par kg mere, end han egentlig burde, ingen rygning, intet alkoholmisbrug og ikke en enormt usund kost. Dog indtog han periodisk ret store mængder tilsat sukker i form af sodavand og slik.
Der var dårlig søvn p.g.a. smerterne, manglende fysisk aktivitet og delvis social isolation p.g.a. den ringe almentilstand.
Han tog nogle basiskosttilskud i form af multivitamin/mineral, D-vitamin, fiskeolie, C-vitamin, magnesium og et collagentilskud.
JERNMANGEL ELLER "JERNUTILSTRÆKKELIGHED"?
En af mine mistanker var jernmangel eller "jern-utilstrækkelighed".
Egen læge havde ikke tænkt i de baner, da der ikke var decideret lav blodprocent. Den var faktisk ganske fin og hæmoglobin-niveauer lige så. Ferritin var også fin … faktisk lidt høj i den normale ende af normalområdet.
Det burde udelukke jernmangel, men jeg har haft flere tilfælde, hvor klienter der tilsyneladende ikke var jernmangel, så var der jernmangel, når der blev testet grundigt (se nedenfor for min protokol for en grundig jernudredning).
Desuden kunne der også være D-vitamin-mangel eller et lavt niveau. Lave niveauer af D-vitamin og D-vitamin-mangel kan give problemer med betydelige smerter i bevægeapparatet.
SLAGPLANEN
Vi satte gang i følgende behandlingsplan (her er et uddrag af mine noter til ham).
Undersøgelser hos egen læge
- D-vitamin: Bør ligge på mindst 80 nmol/L, men hellere omkring 120 nmol/L
- Grundig jernudredning:
- Plasma-jern (selv jern-niveauet): (bør ligge mellem 20 og 29 µmol/L … mangel er under 9 µmol/L)
- Ferritin (bør ligge mellem 60 og 100 µg/L … mangel er under 12 µg/L)
- Transferrin
- Transferrin-mætning (bør ligge mellem 0,3 og 0,45 … mangel er under 0,2 eller 0,15).
- Zink: Bør ideelt set ligge mellem 14 og 19 µmol/L. Mangel er under 10 µmol/L
Kosten
Få godt med grøntsager, bær og frugter
Få 6 gode håndfulde dagligt. Gå efter mængden først, derefter variation.
Sundt fedt
- Omega-3 fedtsyrer hver dag: Fisk, rogn. Hørfrø, hørfrøolie, hampefrø, hampefrøolie, chiafrø, valnødder, valnøddeolie, koldpresset rapsolie.
- Alt det andet sunde fedt: God olivenolie, mandler, nødder, frø, kerner, avokado og andre koldpressede vegetabilske olier.
- Hold igen med usundt fedt og “slamfedt”: Friture, mættet fedt i kød og kødprodukter (da det så ud til at udgøre en markant del af hans samlede fedtindtag).
Tilsat sukker
Undgå det som udgangspunkt, så du er i kontrol (for at han blev bevidst om, hvornår, hvordan og hvor meget … og derfor kunne vælge det til, når det gav mening som livsnydelse og rent gastronomisk)
Sunde proteinkilder
- Fisk, skaldyr, rogn.
- Æg
- Fjerkræ
- Proteinrige mejeriprodukter naturel skyr, hytteost, græsk yoghurt
- Redeligt rød kød … lidt men godt
- Proteinpulver
- Bælgfrugtpasta
- Tofu
- Hold igen med bearbejdede kødprodukter
T-tallerkenmodellen
- 50 % grøntsager, bær og frugt
- 25 % sundt protein
- 25 % sund stivelse
Anti-inflammatorisk
En lille knold ingefær og en lille knold gurkemeje i morgensmoothien/greenien hver dag (eller eftermiddagssmoothien/greenien).
Drikkevarer
Vand ad libitum
Kaffe: OK med et par kopper sort
Te (grøn, hvid, sort): Fint … men uden masser af sukker eller fløde
Sodavand: Undgå det. NB: Kunstige sødemidler kan måske give/forværre smerter hos nogle enkelte personer (der er beskrevet meget få tilfælde i den medicinske literatur, hvor folk med kronisk smerter oplevede en forbedring, når de stoppede indtaget af aspartam og/eller MSG)
Kosttilskud
Nuværende
- Glimrende.
- Collagen: Skift til pulver og måske også noget, der er vævsspecifikt, f.eks. NDS Engholm produktet til sport.
Tilføjelser/justeringer
C-vitamin: 500 mg 2 gange dagligt.
Bromelain: 1 stk 2 gange dagligt på tom mave væk fra måltiderne. (Bromelain er et enzym fra ananas, som der er nogen indikation på kan hjælpe på inflammation og vævsirritation.)
Boswellia: 1 stk til 2 hovedmåltider.
Motion, bevægelse og fysisk aktivitet
Start i det små. Øg kun gangdistancen med 5-10 % om ugen.
Afstressning og ro
Daglig bevidst ro. Der skal ikke mere end 10-12-15 minutter til, før det batter.
Muligheder:
- Alle de her meditations apps, såsom Calm, Headspace, Yogavivo.dk
- Vinterbadning og koldebade … gerne med skift mellem kulde og varme
- Åndedrætsøvelser såsom Breatheology eller Wim Hof metoden
Søvn
Fokuser på at gå i seng senest midnat og sove 8 timer derfra.
JERNMANGEL PÅVIST!
Blodprøverne for jern viste svær jernmangel!
Jern-niveauet var 6 µmol/L og en transferrin-mætning på 0,08.
Ferritin var til gengæld på 164 µg/L. Det er let forhøjet.
Ferritin er en markør for jerndepoter … men ferritin er også en inflammatorisk markør. Så en normal ferritin er ikke en garanti for, at der ikke er jernmangel. Den kan nemlig godt være normal eller endda forhøjet, selvom der er jernmangel. Hvis der altså er øget inflammation. I dette tilfælde, må man formode at den lidt høje ferritin var en indikation på en inflammatorisk tilstand.
Der blev selvfølgelig øjeblikkeligt sat gang i et øget indtag af jern gennem kosten og et jerntilskud med høj optagelighed.
D-vitamin ville egen læge ikke måle, så det blev målt i privatregi. Det var helt fint på 105 nmol/L.
OPFØLGNING I MARTS: EN HELT ANDEN TILSTAND!
Vores opfølgning midt i marts var noget helt andet!
Han havde fulgt planen til punkt og prikke med søvn, sundere mad, kosttilskud, vinterbadning o.s.v.
Og nu kunne han gå mere, mere og mere.
Jeg har kunnet øge gangdistancen lidt efter lidt uge efter uge fra 2.000-3.000 skridt om dagen til 4.000 skridt om dagen, til 6.000 skridt om dagen, fra 7.000 skridt om dagen til 10.000, så til 11.500, så til 12.000, til 16.000, så til 17.700 i uge 9 og til sidst 18.800 skridt om dagen.
Smerter er nedadgående på 3 ud af 10. Og ingen forøgelse af smerter ved gang.
Vægten gået fra 88 kg og er nu under 80 kg.
Meget mere energi.
Og min søvn er helt anderledes.
FUNCTIONAL MEDICINE TO THE RESCUE
Ved at se på og overveje alle de mulige detaljer, og ved at gå mere detaljeret til værks, har det været muligt at i alt fald delvist finde ud af, hvad der var problemet, og at gøre noget ved det.
I Functional Medicine går man efter at besvare to grundlæggende spørgsmål:
- Er der noget der skal fjernes/reduceres/mindskes/stoppes?
- Mangler der noget, der skal tilføres/øges/forbedres?
Om det er kost, ernæring, motion, søvn, afstressning, stressorer, medicin, miljøpåvirkninger eller andet, det er ikke relevant.
Det vigtige er at stille sig selv de to spørgsmål, finde nok svar til at man kan gøre en forskel, og så gøre en forskel.
SKAL JEG HJÆLPE DIG?
Hvis du gerne vil have min hjælp til at finde frem til, hvorfor din krop er modspiller, og hvordan du får den som medspiller igen?
Vil du gerne have hjælp til at finde svarene på de to spørgsmål:
- Er der noget, som jeg skal eliminere/udelade/fjerne/reducere/mindske/stoppe med?
- Er der noget, som jeg skal have mere af/øge/introducere/opgradere/forbedre?
Så hjælper jeg dig hjertens gerne i et personligt sundhedsforløb eller i en konsultation.
LÆS MERE OM OG BOOK DIT SUNDHEDSFORLØB ELLER KONSULTATION
VIL DU GERNE VÆRE EN ENDNU DYGTIGERE BEHANDLER, DER ARBEJDER PÅ DENNE HER MANER?
Arbejder du med sundhed?
Hjælper du andre med sundheden?
Og vil du gerne være endnu dygtigere til at hjælpe dem, ved at lære hvordan du tænker på samme maner, som jeg har gjort i dette tilfælde?
Så overvej at komme i klinisk mesterlære hos mig et helt år i træk.
Hold 3 i klinisk mesterlære i Functional Medicine og personligt tilpasset sundhed og ernæring starter d. 24. maj.
LÆS MERE OM KLINISK MESTERLÆRE OG SEND DIN ANSØGNING
Og hvis du gerne vil have en snak med mig eller mit team om klinisk mesterlære, så tager jeg eller min højrehånd Betina hjertens gerne en samtale med dig, om ikke klinisk mesterlære er det helt rette for dig.
Skriv på hello@umahro.com eller ring på 53536121, så får vi det på plads.
HAR DU SPØRGSMÅL ELLER YDERLIGERE BEHOV FOR HJÆLP?
Har du spørgsmål til uddannelse, personlige sundhedsforløb og konsultationer eller noget helt fjerde, så giv lyd.
Skriv på hello@umahro.com eller ring på 53536121.
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller opret dig som bruger for at skrive en kommentar