Der tales rigtig meget om stress. Men når folk taler om stress, er det et alt for bredt og ud- vandet begreb, da man tit får blandet stresskollaps og helt normale fysiske og mentale reak- tioner på udfordringer sammen i én stor pærevælling. Derfor kan der være mildest talt mod- stridende informationer om, hvem der er stressede, antallet af stressramte, hvordan stress påvirker os, og hvordan stress skal håndteres. Lad os dykke ned i, hvad der sker i kroppen og nervesystemet under stress, og hvordan dette kan føre til stresskollaps og stresssygemelding, hvordan det kan blive til et psykologisk problem, og hvordan stress kan afspore mange andre mekanismer i kroppen. Så er du bedre klædt på og rustet til at forstå, hvad stress er, og hvor- når og hvordan stress er skadeligt.

HVORFOR HAR VI EN STRESSRESPONS?

Hvorfor har vi overhovedet en stressrespons? Hvorfor kan vores sind og krop nærmest brænde sammen? Ville det ikke være hensigtsmæssigt, at dette ikke kunne ske? Så ville vi jo slippe for den byrde, stresskollaps og stresssygemeldinger udgør. Slippe for de skadevirkninger, som stressover- belastning kan have på helt andre funktioner og systemer i kroppen. Jo, men der er en vældig god grund til, at vi har denne stressrespons. Stressresponsen eksisterer for at gøre kroppen, nervesystemet og sindet parat til at møde udfordringer og farer. Den væsentlige respons omstiller kroppen og sindet til netop at kunne klare pres og ekstraordinære opgaver og udfordringer. Forestil dig en zebra, der står mageligt på savannen badet i solstråler, eller en kat, der slanger sig foran en varm pejs. Dovent, søvndrukkent.

Nogle gange kræver livet, at man meget hurtigt kan skifte tempo og gear. Katten hører måske en mus og skal på et øjeblik gå fra at være doven, varm og afspændt til at være en lynhurtig, fintunet jæger. Zebraen får færten af en løve og skal på et splitsekund gå fra at være solbader til at være årvågen, hurtig og ekstra bevægelig, så den kan flygte fra løven. Og det, som sætter os i stand til at lave så hurtige skift fra ro, hvile og magelighed til at være i toptempo, er stressresponsen. Uden stressresponsen kan zebraen ikke undslippe løven, da dens ben under solbadningen er som gummi, og dens sanser er i dyb søvn. Og musen ville spankulere uantastet forbi katten, da kattens krop ville blive liggende slattent foran pejsen, uanset hvad den end måtte beslutte sig for. Kroppen og til dels hjernen er som udgangspunkt designet til at være magelige og ikke bruge ressourcer på konstant at være i Superman-tilstand. Med andre ord: Vores naturlige tilstand er ro og velvære. Og uden stressresponsen ville vi ikke være i stand til at skifte gear. Stressresponsen er helt naturlig og nødvendig, og når den fungerer efter hensigten, er den særdeles gavnlig.

Når stress bliver skadeligt

Problemerne opstår, hvis stressresponsen er kronisk aktiveret og kører nonstop uden pauser. Så vil der på et tidspunkt opstå et stresskollaps og alle de fysiske skadevirkninger, som vi kender til fra langvarigt stress, såsom forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, bugfedme, impotens, mentale ændringer osv. Det skadelige stress opstår, når dit nervesystem bliver “fartblindt”, og/eller når de andre fysiske tilpasninger og ændringer, der forekommer i kroppen under stressresponsen, går fra tilpasning til “nedrivning” eller dysfunktion. Selve stressresponsen er ikke farlig. Den er faktisk nødvendig, for at krop, nervesystem og sind kan tilpasse sig omverdenen og møde udfordringer. Når systemet virker efter hensigten, vil stressresponsen blive aktiveret for derefter at slukkes igen. Det er vigtigt, at stressresponsen slukkes igen, så krop, nervesystem og sind vender tilbage til det rolige og magelige leje, hvor du har det godt, og din krop heler og regenererer sig selv.

Hvis stressresponsen derimod er aktiveret nonstop, bliver din krop fysisk slidt af det, og din hjerne og dit nervesystem vil også ændre sig. Uden tid og omstændigheder, der gør dig afslappet og rolig igen, udvikler kroppen og nervesystemet en form for fartblindhed. Stressresponsen kører nonstop næsten hele døgnet. I starten føler du dig nok stærkere, mere energisk og vital, samtidig med at du ikke behøver at sove så meget. Faktisk er det helt forunderligt, at du kan have så meget energi, når du har svært ved at sove og sover en del mindre end de magiske otte timer. Men dette skyldes netop, at din stressrespons kører nonstop, og at kroppen og nervesystemet glemmer at slukke for den igen. Enten fordi der hele tiden er udfordringer – det forestiller du dig i hvert fald – eller fordi nervesystemet er blevet fartblindt, så det lader stressresponsen køre nonstop, også når der ikke er nogen grund til det. Det giver problemer, for stressresponsen har en pris.

Din krop, dit sind og dit nervesystem betaler renter for at trække på de ekstra ressourcer og den ekstra energi, du får af stressresponsen. Kører responsen nonstop, bliver rentebyrden for stor, og det ender med, at din krop og dit nervesystem bliver kraftigt overbelastet.

NOK ER GODT, FOR MEGET ER SKADELIGT

Det er godt at motionere, træne og bevæge sig. Men hvis du løber i 14 timer hver eneste dag, vil det gøre mere skade end gavn. Dine knæ og ankler ville blive ømme, og dit hjerte ville til sidst blive slidt op. Der er ikke noget galt med at løbe, men der er noget galt med at løbe nonstop uden pauser og hvile. Det samme gælder stress. Der er ikke noget galt med at blive udsat for stress en gang imellem, bare det stopper igen, og du har tid til at hvile og nulstille dig.

Normal stressrespons (balance)

Når alt fungerer, som det skal, og du befinder dig i grøn zone (balance) på stresstrappen, vil din stressrespons slå til og fra i løbet af dagen. Din krop og/eller hjerne skal op i tempo mange gan- ge, hvorfor stressresponsen aktiveres. Lige så snart udfordringen er mødt og håndteret, mindskes stressniveauet, og din krop og hjerne vender tilbage til en tilstand af magelighed og afslappethed.

Belastning og begyndende fartblindhed

Når du er i gul zone (belastning) på stresstrappen, slår stressresponsen stadigvæk til og fra i løbet af dagen, men det samlede fysiologiske stressniveau sniger sig opad lidt efter lidt. Der går nu længere tid, fra stressresponsen er aktiveret, til den falder igen. Og hver gang stressresponsen aktiveres, når den et højere niveau end tidligere. Du tilbringer samlet set længere tid i en stresstilstand, og nogle gange er stresstilstanden endnu kraftigere end tidligere.

De mekanismer i dit nervesystem, der burde slukke for stressresponsen igen, fungerer ikke optimalt. Det kan være, du hele tiden bliver udfordret på arbejde, privat eller i forbindelse med din uddannelse. Dit nervesystem er på sin vis begyndt at betragte stressaktivering som værende den normale tilstand frem for noget midlertidigt, der kun er nødvendigt, når der skal performes. Med andre ord er der begyndt at komme en vis grad af fartblindhed.

Overbelastning

Når du er i orange zone på stresstrappen (overbelastning = stress), er der tale om stress af den helt skadelige karakter. Din krop og dit nervesystem er i konstant kamp- og alarmberedskab, så du møder alle udfordringer med kamp- eller flugtrespons. Selv når din krop og dit nervesystem burde geare ned i tempo, sker det ikke. Du er blevet vænnet til, at konstant stressaktivering er normaltil- standen frem for ro. Fartblindheden er i allerhøjeste grad indtruffet nu.

Da din krop og dit nervesystem hele tiden er i kamptilstand, går det ud over din hukommelse, dit humør, din søvn, dine relationer, din kreativitet, dine kognitive evner og din krop rent fysisk.

Stresskollaps

Efter en periode, hvor stressresponsen har været konstant aktiveret – altså hvor du har været udsat for vedvarende og tiltagende overbelastning – kollapser dit system. Du befinder dig i rød zone på stresstrappen. Her kan du ikke overskue noget som helst. Du er svimmel og overvældet og kan ikke huske eller tænke klart. Du kan ikke træne optimalt, for din krop kan ikke respondere korrekt, og du har det meget, meget dårligt. Din mentale energi er helt væk. Blackouts, noget, der føles som et hjerteanfald, svimmelhedsanfald og lignende vil være reaktioner, der kommer, fordi kroppen og nervesystemet til sidst ikke kan følge med længere.

Udbrændthed

I perioden efter stresskollapset går kroppen og nervesystemet for alvor i sort. Du kan ikke komme ud af sengen, og bare det at gå op ad nogle trapper føles næsten umuligt. Kroppen kan slet ikke finde ressourcerne til det, og derfor skal du altid sygemeldes ved et kollaps og efterfølgende udbrændt- hed. Det tager lang tid for kroppen og nervesystemet at restituere sig.

Hvis ikke du får den hvile og ro, der skal til, så du kan restituere og komme dig efter et stresskollaps, så risikerer du, at du bliver reelt stressskadet og kommer til at lide af udbrændthed i lang tid eller i allerværste fald permanent.