KOSTTILSKUD?

NOGLE BASISKOSTTILSKUD KAN VÆRE EN IDÉ

Selv hvis du spiser god mad, følger mine 10 kostbud, har styr på K.R.A.M.S.S.-faktorerne o.s.v., er det nok en god idé at tage en daglig multivitamin/mineral, et D-vitamintilskud i vinterhalvåret, omega-3 fedtsyrer (med mindre du spiser fisk og rogn stort set hver dag) og eventuelt mælkesyrebakterier. Det kan være relevant at understøtte med flere kosttilskud på et individuelt niveau. Hvis du ønsker det, bør du sætte dig grundigt ind i, hvad der kunne være gavnligt for dig, og evt. rådføre dig med eksperter eller fagfolk først.

Men virker kosttilskud? Eller er de bare farlige?

Hele diskussionen om, hvorvidt kosttilskud er nødvendige eller ej, er ikke så sort-hvid, som fortalerne og modstanderne begge gør den til. Kosttilskud er ikke en erstatning for sund kost eller levevis. Kosttilskud kan ikke gøre det samme som overordnet sund mad, motion, at undlade at ryge mv. Ikke desto mindre har kosttilskud også deres berettigelse.

Først og fremmest skal der styr på K.R.A.M.S.S.-faktorerne og eventuelle yderligere individuelle justeringer i kosten. Når de er på plads, kan kosttilskud bidrage yderligere til din sundhed.

Hvis der er decideret mangel på forskellige mikronæringsstoffer, så vil der opstå deciderede mangelsygdomme, f.eks. skørbug ved mangel på C-vitamin eller engelsk syge ved D-vitaminmangel eller kalkmangel.

Men der er mange af de forskellige bagvedliggende mekanismer og systemer, der spiller en rolle i sygdom og sundhed, hvor forskellige mikronæringsstoffer, fedtstoffer, fytokemikalier, probiotika mv. enten er nødvendige co-faktorer (altså hjælpestoffer) eller kan påvirke og modulere selvsamme mekanismer og systemer.

Når der er sygdom eller dysfunktion, så kan behovet for de næringsstoffer, der er vigtige i forhold til inflammation, reguleringen af blodgennemstrømningen, optimering af hjertepumpefunktionen, reguleringen af blodsukker, normalisering af stressresponsen mv. godt stige til et lidt eller markant højere niveau, end det er nødvendigt for at forhindre mangelsygdomme. Samtidig stiger forbruget af en lang række vitaminer, mineraler og sporstoffer ved sygdom og dysfunktion.

Derfor er der brug for flere næringsstoffer for at dække dine behov. Det øgede behov skal gerne dækkes gennem kosten, men hvis det ikke kan lade sig gøre, må de tilføres som kosttilskud. Næringsstoffer og molekyler, f.eks. alfa-lipunsyre og coQ10, kan tilføres gennem kosttilskud (hvis det ikke er muligt at få nok af dem gennem kosten), der kan bruges til at påvirke og modulere mange af de bagvedliggende mekanismer og systemer, der spiller en rolle i sygdom og helbred. Derfor kan kosttilskud sagtens indgå som en af mange faktorer, du bruger til at holde styr på din sygdom eller dine symptomer for at blive rask igen eller få det bedre … eller for at toptune din sundhed.

Der er bare ikke nogen enkel formel, hvor man kan sige, at alle med diagnose A, de skal have kosttilskud a, b, c og d i bestemte mængder.

Eller at alle der ønsker effekt B, de skal have kosttislkud a, b, c og d i bestemte mængder.

Der skal en kombination af indsigt, test og målinger samt observation af, hvordan du responderer for at finde ud af, hvorvidt og hvordan kosttilskud kan hjælpe dig.

Og de må ikke blive en sovepude, der gør, at du ikke får lagt fundamentet med K.R.A.M.S.S.-faktorerne.