SANDHEDEN OM KUNSTIGE SØDEMIDLER

Nu er der "fut i fejemøget" igen m.h.t. kunstige sødemidler, efter det i medierne er blevet udlagt som om WHO har meldt ud, at kunstige sødemidler er usunde og (potentielt) farlige samt at de "ikke virker".

Og for ikke så lang tid siden kørte historien om at erytrithol, det forårsager metabolisk syndrom og hjertekarsygdom.

Men passer det?

Det korte af det lange er, at det ikke er så sort hvidt, og at de sensationelle overskrifter i medierne og på SOME, de er til at lukke op og sk*de i (for at sige det som det er).

Først op fremmest hvad er det så WHO har udmeldt? At i store retrospektive befolkningsstudier, der har indtaget af kunstige sødemidler ikke nogen effekt på vægten, og at der ser ud til at være en sammenhæng med øget sygdom hos dem, der indtaget større mængder kunstige sødemidler.

I pressen og på SOME har udmeldingen nærmere været, at kunstige sødemidler forårsager sygdom og er farlige … og det er faktisk ikke helt det, som man siger fra WHOs side.

Ydermere, så bliver man simpelthen nød til at være meget mere kontekstuel og nuanceret, hvad angår kunstige sødemidler. Hvad for et sødemiddel taler man om (der er flere forskellige "kunstige syntetiske" og "naturlige"), og i hvilken situation.

I retrospektive studier, hvor man ser "bagud", der er der faktisk en korrelation/sammenhæng med at større forbrug af kunstige sødemidler og velfærdssygdom, men det er altså ikke bevis for kausation (og hvis man siger det, så er det ringe logik). Og i retrospektive studier, der ser man ikke en sammenhæng mellem et højere forbrug af kunstige sødemidler og lavere vægt.

Det mest sandsynlige her, det er at i store retrospektive studier, der er dem, der bruger kunstige sødemidler, folk der godt ved, at det ikke står godt til med sundheden. De er klar over, at de har behov for at reducere fedtmassen eller ved godt at de har (præ)diabetes e.l., og indtager så kunstige sødemidler som et forsøg på at gøre noget. Men i så fald, så er det jo ikke de kunstige sødemidler ("syntetiske" eller "naturlige"), der er årsagen, men noget folk opsøger i håb om at gøre noget. Og så er den øgede sygdomsforekomst og dødelighed jo ikke forårsaget af sødemidlerne.

Og så er det altså ikke et argument, at det er lige så godt/dårligt (eller endda bedre), at køre på med (for) meget tilsat raffineret sukker. Det følger på ingen måde fra ovennævnte … tværtimod.

I en kontekst af kontrolleret intervention, og hvor folk har et mål om at forbedre en eller flere sundhedsparametre (reducer fedtmasse, få et lavere blodsukker o.s.v.), der er en positiv effekt.

Hvad betyder det så i praksis?

1. Nej, du skal ikke bruge eller indtage kunstige sødemidler med en forventning om, at det er proaktivt sundt i sig selv. Hvis du vil have mere sundhed, så start med at få styr på K.R.A.M.S.S.-faktorerne (kost, rygning, alkohol, motion, søvn og stress) samt kropssammensætning og vægt

2. Hvis du er i en situation, hvor du har et stort indtag af kalorier som tilsat sukker, så kan det være en bedre erstatning at bruge kunstige sødemidler, hvis du ikke bare kan stoppe eller udelukke sukkeret og sødmen (eller det er i alt fald mindre “usundt” end at fortsætte med samme sukkerindtag)

3. Og ja (of course), generelt set vil det være “sundere” og bedre, at få dit behov for sødme primært dækket gennem frisk frugt, bær og melon … med mindre du har et reelt blodsukkerproblem, hvor selv frugt o.l. er for meget.

UDDRAG OM KUNSTIGE SØDEMIDLER FRA MINE BØGER FRA SYG TIL RASK, FRA USUND TIL SUND OG FRA SUND TIL PERSONLIG TOPPRÆSTATION

Er kunstige sødemidler ikke det rene gift for kroppen?

De “kunstige” sødemidler er den gruppe af sødestoffer i fødevareproduktionen, som kroppen ikke selv kan lave. De findes ikke i naturen og er kemisk fremstillet – deraf navnet kunstige. Før vi ser nærmere på dem, så husk følgende om de kunstige sødemidler: De findes typisk i fødevarer, der ikke er decideret sunde, selvom man har fjernet sukkeret og kalorierne. På den korte bane kan kunstige sødemidler være et redskab til at mindske sukkerindtaget og blodsukkerbelastningen markant. Så hvis man går fra at drikke 3 liter almindelig sodavand om dagen og de næste to måneder drikker 3 liter lightsodavand i stedet, får man sænket sit sukker- og kalorieindtag, og det er godt.

Så kan det godt være, at andre siger: “Men du kunne jo bare stoppe helt med at drikke sodavand.” Men hvis den eneste ændring, man kan overskue, er at lave skiftet til light, så er det jo mindre usundt end at fortsætte med 3 liter almindelig sodavand. Det var måske sundere at udskifte 3 liter sodavand med 0,5 liter urtete og 0,5 liter grøntsagsjuice, men det er trods alt et skridt i den rigtige retning.

Vær opmærksom på, at der foreligger velbeskrevne historier om enkeltpersoner, der kunne mærke, at de fik det meget bedre ved at holde sig helt væk fra kunstige sødemidler. Det gælder bl.a. ved migræne, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, autoimmun betændelse i skjoldbruskkirtlen, søvnbesvær, hyperaktivitet og neurologiske sygdomme og problemer. Der er nogle få folk, hvor det ser ud til, at indtaget af kunstige sødemidler forstyrrer blodsukkerreguleringen og appetitreguleringen, selvom de ikke længere får kalorierne og sukkeret. Og det er værd at holde sig for øje.

Hvad med “naturlige” sødemidler?

De “naturlige” sødemidler er stoffer, der findes i naturen og/eller produceres som en del af kroppens egen biokemi og enten slet ikke indeholder kalorier, eller hvor kalorieindholdet og blodsukkerbelastningen er meget lavere, end hvis du spiste en tilsvarende mængde sukker. Deraf navnet “naturlige”.

Stevia er et godt alternativ til naturligt sukker, fordi det giver sødme uden kalorier, og uden at dit blodsukker stiger. Faktisk er der studier, hvor type II-diabetikere har fået Stevia, og det ser ud til at have en slags blodsukkerstabiliserende effekt og forbedrer insulinproduktionen – ja, endda øge niveauet af HDL-kolesterol. Husk dog, at for nogle få kan den søde smag af Stevia være nok til at trigge overspisning, hvis man har det problem med alt sødt.
Thaumatin er et protein, som er udtrukket fra en afrikansk plante, der hedder Thaumatococcus daniellii bennett – eller katemfe på afrikansk. Det er et stof, der smager sødt, men det er ikke et sukkerstof. Thaumatin har ligesom Stevia ingen kalorieværdi, men en intens sødme. Der er dog ikke påvist decideret gavnlige effekter som ved Stevia.

Sukkeralkoholer kan du kende på, at deres navne ender på “-ol” – og man bliver altså ikke fuld af at indtage dem! Der er xylitol, erytrithol og maltitol.
Som udgangspunkt er de naturlige stoffer, der findes i afgrøder, planter, bær, frugt, grøntsager, nektar, harpiks og saft. De påvirker blodsukkeret meget mindre end det naturlige sukker – nogle af dem slet ikke, som f.eks. erytrithol. Det optages og omsættes i kroppen, men det bliver ikke forbrændt til noget. Den eneste ulempe ved sukkeralkoholer er, at for store mængder giver diarré. Ellers er sukkeralkoholer ikke “farlige”, og kroppen danner også nogle af dem selv. F.eks. danner en voksen person 5-15 g xylitol i døgnet som led i stofskiftet.

Hvis man skal bruge et kunstigt sødemiddel, er det klart bedre at vælge noget, som bliver lavet i kroppen i forvejen, frem for noget, der er rent kemisk og syntetisk.

Men du skal være opmærksom på, at sukkeralkoholer trigger din trang til den søde smag ligesom alt andet, der smager sødt.

BESTIL EN AF BØGERNE

BLIV KLOGERE PÅ SUNDHED MED EN AF MINE SUNDHEDSUDDANNELSER

Og hvis du gerne vil være skarpere på sundhed, så du kan navigere rundt i denne her slags viden, så kom med på en af mine sundhedsuddannelser.

LÆS MERE OM MINE SUNDHEDSUDDANNELSER

Og har du behov for en afklaringssamtale eller har du spørgsmål til klinisk mesterlære i Functional Medicine og sundhedsrådgiveruddannelsen, så skriv på hello@umahro.com eller ring på 53536121.